Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

40 mænd at lede selve Værkernes indre Organisation og techniffe Drift. Ingen maatte optage nye Gruber uden særlig Tilladelse; Ingen maatte drive de optagne saaledes som han fandt hensigts- mæssigt men rette sig efter Regjeringens Forskrifter t denne Henseende; Ingen maatte anlægge Masovne uden Regjerm- gens Tilladelse, og naar denne gaves, forbodes det som oftest Eieren selv at indrette sin Bedrift som han maatte sinde for godt, selv at anlægge Værker til Forædling af det vundne raa Metal eller blot at afsætte dette hvor og til hvem han vilde. Driften siulde flee paa en vis forestreven Maade, og Afsætnin- gen til visse andre bestemte Værker; Arbejdet flulde udfores ved bestemte Arbejdere, der dannede forskjellige Corporationer og som skulde lonnes paa en lovbestemt Maade. Brændmaterr'al og andre raa Produeter maatte ikke mdkjobes hvor og til hvilke Priser man vilde, men Alt var reguleret og lovbestemt. Det synes at fremgaae af den hele Række af Foranstalt- ninger, hvorved Regjeringen har sogt at regulere de med Bjerg- værksdriften i Forbindelse staaende Industrigrene og navnligt Jernhaandtermgcn, som den vigtigste af disse, at man har havt 3 Ting for Die som de Hovedformaal, hvorefter man burde stræbe, nemlig at give Produktionen den t Forhold til Landets Evne til at levere Kul störst mulige Udstrækning, at fordele denne Tilvirkning saavidt muligt jevnt over det hele Land og at devare det svenske Jerns gode Anseelse paa de udenlandske Markeder, hvor det fandt Afsætning. Disse t og for sig vig- tige Formaal har man sogt at fremme deels ved ikkun, eller t al 'Fald fortrmsvü's, at tillade Masovnsdrift og Tilvirkning af Raajern i de Egne, hvor der fandtes den storste Mængde Malm, idet man troede, at den hele Mængde Kul, som de der- værende Skove ansaaes istand til at producere, burde anvendes til Smeltning af Malm, som paa Grund af sit Volumen van-