Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

41 fleligt kunde bære de med dets Transport til skovrige Egne for- bundne Omkostninger, deels ved af de anførte Grunde at for- lægge de Værker, som sysselsatte sig med Tilvirkning af Stang- jern, til de Egne, hvor der vel fandtes Tilgang paa Kul men ikke paa Malm, og deels ved ikke alene at underkaste den hele Industri en noiagtig Control men endog at lade foretage en Be- sigtigelse af alt færdigt Jern, som ønskedes udfort af Landet, og kun tillade at Exporten skete, naar Varerne vare af en saa- dan Beskaffenhed, at denne kunde ansees for stikket tit at opret- holde det svenske Jerns Renommee i Udlandet. Den Tvang, som man maatte underkaste den private Industri for at opnaae disse Formaal, fom synes at have været ansete for de væsent- ligste, medforte naturligviis Nødvendigheden af andre indflræn- kende Forholdsregler. Da man nemlig ikke vilde tillade Mas- ovnöeierne at indrette deres Bedrift efter eget Godtbefindende, troede man i det Mindste at burde sikkre dem mod en for stor indbyrdes Concurrence og forskaffe dem sikker Tilgang paa de fornødne Kul, og en Folge heraf var det, at man indsirænkede Friheden til at anlægge nye Værker og tilpligtede visse Egne til at levere Kul til de bestaaende; da man fremdeles ikke t Reglen vilde tillade Stangjernsværkerne selv at producere Raa- jern og udvide deres Bedrift efter eget Tykke, troede man at burde sikkre dem mod mulig Mangel paa det raa Material og tvang derfor visse Masovnseiere til at levere bestemte Q-van- titeter Raajern til dem. Og endelig, da man vilde regulere og controllere den hele Bedrift, maatte man give en Mængde Forskrifter, som bestemme Forholdet mellem Herrer og Arbej- dere og mellem disse indbyrdes. Man har saaledes her et uyt mærkeligt Exempel paa, hvorledes den ene Tvangsforholdsregel næsten med absolut Nødvendighed medfører den anden. Saadanne Foranstaltninger kunde indtil en vis Grad for- svares og være taalettge, saa længe det svenske Jern sandten