Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.
Forfatter: B. Rothe
År: 1845
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 289
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000108
2den deel.
Danmark, Sverige og Norge.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
41
fleligt kunde bære de med dets Transport til skovrige Egne for-
bundne Omkostninger, deels ved af de anførte Grunde at for-
lægge de Værker, som sysselsatte sig med Tilvirkning af Stang-
jern, til de Egne, hvor der vel fandtes Tilgang paa Kul men
ikke paa Malm, og deels ved ikke alene at underkaste den hele
Industri en noiagtig Control men endog at lade foretage en Be-
sigtigelse af alt færdigt Jern, som ønskedes udfort af Landet,
og kun tillade at Exporten skete, naar Varerne vare af en saa-
dan Beskaffenhed, at denne kunde ansees for stikket tit at opret-
holde det svenske Jerns Renommee i Udlandet. Den Tvang,
som man maatte underkaste den private Industri for at opnaae
disse Formaal, fom synes at have været ansete for de væsent-
ligste, medforte naturligviis Nødvendigheden af andre indflræn-
kende Forholdsregler. Da man nemlig ikke vilde tillade Mas-
ovnöeierne at indrette deres Bedrift efter eget Godtbefindende,
troede man i det Mindste at burde sikkre dem mod en for stor
indbyrdes Concurrence og forskaffe dem sikker Tilgang paa de
fornødne Kul, og en Folge heraf var det, at man indsirænkede
Friheden til at anlægge nye Værker og tilpligtede visse Egne
til at levere Kul til de bestaaende; da man fremdeles ikke t
Reglen vilde tillade Stangjernsværkerne selv at producere Raa-
jern og udvide deres Bedrift efter eget Tykke, troede man at
burde sikkre dem mod mulig Mangel paa det raa Material og
tvang derfor visse Masovnseiere til at levere bestemte Q-van-
titeter Raajern til dem. Og endelig, da man vilde regulere
og controllere den hele Bedrift, maatte man give en Mængde
Forskrifter, som bestemme Forholdet mellem Herrer og Arbej-
dere og mellem disse indbyrdes. Man har saaledes her et uyt
mærkeligt Exempel paa, hvorledes den ene Tvangsforholdsregel
næsten med absolut Nødvendighed medfører den anden.
Saadanne Foranstaltninger kunde indtil en vis Grad for-
svares og være taalettge, saa længe det svenske Jern sandten