Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

43 og Bjerghaandteringen vedkommende Sager er ophævet (17de April 1828), fornemmeligt bestaaer L at give Concession til Optagelse af nye Gruber og at controllere deres og ældres Drift, i at give Tilladelse til Drift af nye Masovne efter Un- dersogelse af det foreslaaede Locale og den sandsynlige Tilgang as Malm og Kul, i at concessionere nye Anlæg til Tilvirkning og Forædling af Smedejern, hvilken Tilladelse i ethvert Til- fælde kun kommer til at lyde paa Tilvirkning af et vist bestemt Qvantmn Jern, endvidere r at bestemme Værdien af det af hvert Værk tilvirkede Product, for at Storrel- fen af den Pengeafgift til Staten, som det flal betale i Ste- det for Tiende in natura af det tilvirkede, derefter kan fastsæt- tes , og endelig i at fore en vis Control med Værkernes Drift, hvilken nu imidlertid t Praxis som oftest indskrænker sig til en raadgivende*). Landet er med Hensyn til Bjergværksdriften deelt t Di- stn'cter og t ethvert af disse er ansat en Bjergmester, I a 2 Geschwornere og Bjergfogder, der tjene Bjergcollegiet som un- derordnede Organer. De ved Bjergværkerne og Brugene an- satte Arbeidere ere forbundne t særegne Laug med Oldermænd i Spidsen og med en Mængde Regulativer angaacnde deres indre Organisation. Ved Love er der bestemt Prover for Svende og Mestere o. s. v., det er fastsat, hvormeget Material af Kul og Raajern, der stal leveres Arbeiderne til Production af en vis Mængde Stangjern, hvorledes de skulle lonnes o. s. v., og stjondt alle disse Forskrifter vel i Praxis have modtaget ikke ubetydelige Modificatr'oner, lægge de dog endnu væsentlige Hin- dringer i Veien for Industriens frie Bevægelser. !) Dette skeer for Masovnenes Vedkommende gjcnnem de saakaldte öfwermasmästare og for Stangjernsvcerkernes gjcnnem öfwersmcds- mäslarc.