Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

44 Besidderne af Jernværkerne falde i Sverige i 2 Catego- rier, nemlig de saakaldte bergmän og Brugspatronerne. De forste ere Besidderne af mindre ufrie Grundeiendomme (bergmans- hemman), der efter forskjellige Districter (bergslager) ere for- enede i Comyagnier om Driften af een eller flere Masovne, i hvilke enhver Deeltager har Ret til at faae smeltet et vift Q-vantum Malm, hvortil de selv staffe de fornodne Kul. I de Ovne, som drives paa denne Maade, er det næsten umu- ligt at tilvejebringe nogen regelmæssig og ordentlig Drift, thi istedetfor at samle det hele Qvantum Malm og Kul, som er leveret af de forsijellige Participanter og deraf foretage de for det Hele meest hensigtsmæssige Blandinger, benytter hver En- kelt Ovnen en vis Tid for at udsmelte sin egen Malm, og da de forstjellige Partier, som saaledes efterhaanden flulle gaae gjennem Ovnen i den samme Campagne, ofte ere af meget for- ftjellig Beskaffenhed, saa kan Ovnens Gang umuligt blive re- gelmæssig og god. Flere Forsøg, som ere gjorte paa at til- vejebringe en Forandring til det Bedre i denne Henseende, ere mislykkede. Disse Bergmäys-Compagm'er have i Neglen ikke Rettighed til at drive Værker til Forædling af deres vundne raa Jern og vare tidligere som oftest tvungne til at afsætte i det Mindste en Deel deraf til bestemte Stangjernsværker, men ere nu fritagne for denne sidste Indskrænkning, efterat Hande- len med Raajern i Indlandet er bleven fri*). Brugspatronerne ere de, som drive Værker til Forædling af Raajernet og have ofte ogsaa selv Masovne; de hore ofte til Landets storste Grundbesiddere og meest indflydelsesrige Mcend og forene hyppigt et udstrakt Landbrug og vidtløftig Skovdrift med Grube- og Masovns-Drift samt Stangjernstilvirkning. Det ere disse Brugspatroner, der for storste Delen danne Ifolge Kung', kungörelse af 16de Mai 1835.