Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

Forfatter: B. Rothe

År: 1845

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 289

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000108

2den deel.

Danmark, Sverige og Norge.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
47 Jerncontor'ret indstrænker imidlertid ikke sin Virksomhed til at være Laanemstitut. Det er ogsaa det Organ, hvorr'gjennem Brugspatronerne have sogt at virke til Udbredelse af bedre Kundskaber i deres Næringsveje ved at udgive et eget og understøtte andre techm'ste Tidsskrifter om Jernhaandteringen, ved at lade anstille forstjellige Forsøg paa egen Regning og ved at under- støtte hinanden t Udførelsen af saadanne, som kunne overstige den Enkeltes Kræfter og som antages for at være af alminde- lig Interesse, ved saavel at lønne særegne Embedsmand, hvis Forretninger det er at gaae de forstjellige Brugspatroner tilhaande med Raad og Vejledning som ved paa forskjellig Maade at understotte og underholde Elever, som uddannes i de forstjellige Jernhaandteringen vedkommende industrielle Retninger, ved at understotte Reisende for gjennem dem at erholde Kundstab om de for den hele Forening vigtige Forhold t Udlandet, ved væsentlig at bidrage til Underholdning af Bergflolen i Fahlun, famt ved paa egen Bekostning at underholde et Forstinstitut for at bidrage til Udbredelse af bedre Kundskaber om Skovenes Be- handling, hvilket Institut nu agtes forbundet med et Jernværk, som Contoiret vil drive for egen Regning som en Monsteran- stalt o. s. v. Det vil let indsees, at Jerncontoirets Indfly- delse ved disse forstjellige her blot antydede Virkningsmaader maa blive særdeles vigtig for en af Sveriges betydeligste Næ- rinsgveie. For at danne Mænd, practist kyndige t Bjergvidenstaberne, herpaa har Brugssocictetet ved sin Sammenkomst i 1814 besluttet, at der i Fremtiden af alle staaende Laan, stal svares 4 pCt., hvoraf den ene Procent stal tjene til Amortering, hvorved de nu faststaacnde Fonds eftcrhaanden igjen ville erholde en bevægelig Charaeteer. Derhos besluttedes, at den i 1812 organiserede Virk- somhed med Creditiver flulde ophore og i Stedet derfor skulde der gives Vedkommende Forskudslaan mod 4 pCt. og Obligationer stillede paa 9 Maaneder.