Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

48 oprettedes i 1820 en Bjergflole i Fahlun, til hvis Underhold- ning Brugssocietetet, saaledes som allerede anført, væsentlig bi- drager, og hvis Diemed nærmest er at bibringe dem, som al- lerede have lært den theoretifle Deel af Bjergvidenflaberne, en paa samme bygget Anviisning til practisi at udove dem. Ele- verne ere derfor t den meste Tid af deres toaarige Lærecursus sysselsatte med practisi at gjennemgaae de forsijellige med Bjerg- og Brugsdristen i Forbindelse staaende Arbejder. Foruden dette Institut findes' et andet lignende i Filipstad, hvis Formaal nær- mest er at uddanne saadanne Elever, som ikke forinden deres Indtrædelse i Skolen have erholdt en almindelig videnskabelig Dannelse. Underviisnmgen gives i en saadan Udstrækning, som fordres for at erholde Adgang til Fahluns hoiere Skole. Det er bekjendt, at Sverige af Naturen er forsynet med fortrinlige Jernmalme, hvoraf nogle hore til de bedste blandt alle bekjendte, og endnu har man ikke forrnaaet af nogen anden Malm at erholde Jern, der er saa godt til Staalarbeider som det, der vindes af Malmen fra Dannemora-Gruber. Den største Deel af den Malm, som smeltes i de svenske Hytter er Bjergmalm, men der findes dog ikke ubetydelige Qvantiteter Mose- og Somalm, som leverer et især til saadant Støbegods, af hvilket der ikke fordres ftor Styrke, fortrinligt- Raajern*). De svovlholdige Malme, som benyttes til Kanonstoberi, soge ogsaa endnu forgjceves efter deres lige til hiint bestemte Brug paa noget andet bekjendt Sted. Udsmeltningen as alle svenske Malme steer ved Trækul. Man har paa mangfoldige Steder og paa forskjellige Maader sogt at bevirke en Besparelse af dette Brændmaterial ved at anvende varm Luft, men Menin- gerne om dennes Indflydelse paa Jernet ere meget forstjel- *) Productionen af denne Art Raajern belober sigtil 10 a 12000SkL aarligt. MM