Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

49 lige, og paa mange Steder, hvor Brugen af denne Smelteme- thvde var indfort, er den atter opgiven. Det er dog især t de Methoder, som benyttes til Raa- jerncts Forvandling til Smedejern, at de største Forstjellighe- der finde Sted. Denne Proces udfores endnu næsten overalt med Trækul. Den endnu almindeligst anvendte Friskningsme- thode er den saakaldte tydste, hvorved saavel Raajernets forste Nedsmeltning som dets egentlige Friflnma, eller dets Reduc- tion fra Stobe- til Smedejern, og dets Ophedning for at gjsre det stikket til at udhamres sieer t den samme Ovn. De væ- sentligste Feil ved denne Methode ere, at der bruges en for- holdsvü's stor Mængde Kul, at Arbeidet gaaer langsomt og at det er vanskeligt at forskaffe Jernet en saadan Ophedning, at det kan blive tilstrækkeligt eensartet t sine forskjellige Dele*). Denne Methode bliver nu derfor ogsaa alt hyppigt aflost af den saakaldte engelske Smedemethode, ved hvilken ofte an- vendes varm Luft, opvarmet til circa 200°. Friskherden har en anden Construction end den, som anvendes til den tydske Smedemethode, og Ophedm'ngen forinden Udhamringen fleer i Neglen ikke i den samme Ovn som Friskningen men i en egen**.) Paa Indretningen af denne sidste Slags Ovne har man t den senere Tid anvendt en særlig Opmærksomhed, idet man dertil har sogt at benytte en egen Slags Gasovne, t hvilke Ophobnin- gen skulde bevirkes enten ved Benyttelse af den endnu brænd- bare Gas, som forhen gik ubenyttet bort fra Masovnene, eller *) Forhen brugtes 24 svenste Tender Kul til Fristning af 1 SkL Jern, og man forarbeidede i Reglen kun 10 a 12 SkA Jern om Ugen i een Herd. Nu anvendes dog i Neglen ikke saa meget Kul. **) Forfatteren har sect Jernbrug, hvor man havde reduceret Kulfor- brnget til 10 Tdr. pr. SET Jern, og forøget den ugentlige Pro- duction til SO SkL pr. Herd. Det synes dog tvivlsomt om Jernets Godhed ikke lider herunder. Danmarks industrielle Forhold. II, 4