Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

50 ved en egen til dette Diemed i selve Ovnen produceret Luft, fornemmelig bestaaende af Kulilte*). Man har herved ikke alene villet opnaae en betydelig Besparelse af Brændsel, men ogsaa viklet frembringe en mere intensiv Hede end man hidtil har kunnet erholde ved de almindeligt anvendte Ovne, for derved at bevirke en fuldstændig Sammensmtrmg af de forfljellige Dele af Jernet og derved give det den Eensartethed, som det svensie Jern hidtil saa ofte har savnet. Hvad der imidlertid hidtil er gjort t denne Retning, hvilket ogsaa har havt til Formaal om muligt at benytte den omtalte Masovnsgas til den egentlige Fristm'ngsproces, synes mere at maatte betragtes som Forsog, der ere af overordentlig Vigtighed for den svensie Jernhaand- tering, end som Noget, der allerede havde ledet til bestemte og sikkre Resultater og endnu mindre som Noget, der er blevet al- mindeligt. Paa enkelte Steder, navnligt ved de Værker, som bearbejde Jern af Malm fra Dannemora-Gruber, benyttes en egen, densaakaldtewallonsie, Friflm'ngsmethode, deransees forfor- trinligt siikket for Bearbejdning af Jern, som stal give Staal. Til Jernets Frisinmg anvendes Steenkul, saavidt bekjendt, kun paa tvende Steder i Sverige, nemlig ved Motalas og Rykjobmgs mechaniste Værksteder, og denne Anvendelse syneö her at være betinget af ganske særlige Forhold. Det har nemlig været nødvendigt for disse store Etablissementer under det deels directe deels gjennem en meget hoi Told paalagte ind.'recte For- bud mod Indførsel af fremmed Pladejern*) selv at tilvirke Plader til forstjelligt Maflinbrug, til hvilket Aiemed de ere forsynede med Valseværker og de fornødne Ovne og Apparater til Jernets Frisinmg med Steenkul, hvilket Brandmaterial man *) Cfr. Jerncontoirets Annaler 1843. 3die Heste. S- 339. ») Indførslen af Plader under I Tom- Tykkelse og under 6 Lu Vægt er forbuden; de storre betale 9 Rd. Bco. pr. SkT.