Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.
Forfatter: B. Rothe
År: 1845
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 289
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000108
2den deel.
Danmark, Sverige og Norge.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
Naar det sidste Qvinqvennmm sammenlignes med det
forste, saa viser sig vel t det Hele en Fremsirr'den af Produc-
tionen, men naar man bliver staaende ved de enkelte Aar af
den sidste Periode, saa viser sig en Tilbagegang t flere af de '
rigtigste Grene, og at en scradan virkelig har fundet Sted vil
endnu tydeligere rudlyse af den nedenfor anførte Tabel over de
udforte Qvantr'teter.
Betragter man nemlig den svenske Jernindustri i dens
commercielle Retninger ligeover for Udlandet, da finder man i
Regjermgens Foranstaltninger t denne Henseende den famme.
Bestræbelse efter at tilegne Sverige Alt, som ovenfor allerede
er nærmere characteriseret. For at frembringe Raajernets
Forædling t Indlandet til Smedejern, har man forbudt dets
Export og tillader den kun i ganske enkelte Tilfælde.*) Man
har frygtet for at Naajernet fiulve blive udfort i raa Tilstand
og saaledes Landets Smedejernstilvt'rkm'ng gaae tilgrunde, men
at de Samme, som paastaae, at det svenfle Jerns Godhed
netop begrundes deri, at det tilvirkes med Trækul, kunne frygte
for, at Raajernet flulde blive udfort for i Udlandet at fristes
med Steenkul, er mærkeligt, og at denne Udforsel sandsynligvit's
ikke vilde finde Sted, selv om Friskm'ng med Steenkul siulde
kunne frembringe ligesaa godt Jern som den med Trækul,
synes tilstrækkeligt at bevises af Norges Erempel, hvor Udfor-
selen er fri uden dog i nogen mærkelig Grad at finde Sted.
Endnu mere paafaldcnde er det, at man har troet at maatte
besiytte en indenlandsk Industri, som især er beregnet paa at
arbejde for Udlandet, ved at forbyde Jndforsien af Stangjern.
Man gavner herved meget lidet de egentlige Jernværker, men
*) Saaledes havde Finland ifolge Tractateme indtil 1845 Net til at er-
portere en vis limiteret Mængde Naasern; og Producenterne af Myre-
malmsjern, font er uskikket til Smedejern, have ved specielle Resolutioner
oftere erholdt Tilladelse til at udfore deres Jern i raa Tilstand.