Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

Forfatter: B. Rothe

År: 1845

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 289

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000108

2den deel.

Danmark, Sverige og Norge.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
56 Naar det sidste Qvinqvennmm sammenlignes med det forste, saa viser sig vel t det Hele en Fremsirr'den af Produc- tionen, men naar man bliver staaende ved de enkelte Aar af den sidste Periode, saa viser sig en Tilbagegang t flere af de ' rigtigste Grene, og at en scradan virkelig har fundet Sted vil endnu tydeligere rudlyse af den nedenfor anførte Tabel over de udforte Qvantr'teter. Betragter man nemlig den svenske Jernindustri i dens commercielle Retninger ligeover for Udlandet, da finder man i Regjermgens Foranstaltninger t denne Henseende den famme. Bestræbelse efter at tilegne Sverige Alt, som ovenfor allerede er nærmere characteriseret. For at frembringe Raajernets Forædling t Indlandet til Smedejern, har man forbudt dets Export og tillader den kun i ganske enkelte Tilfælde.*) Man har frygtet for at Naajernet fiulve blive udfort i raa Tilstand og saaledes Landets Smedejernstilvt'rkm'ng gaae tilgrunde, men at de Samme, som paastaae, at det svenfle Jerns Godhed netop begrundes deri, at det tilvirkes med Trækul, kunne frygte for, at Raajernet flulde blive udfort for i Udlandet at fristes med Steenkul, er mærkeligt, og at denne Udforsel sandsynligvit's ikke vilde finde Sted, selv om Friskm'ng med Steenkul siulde kunne frembringe ligesaa godt Jern som den med Trækul, synes tilstrækkeligt at bevises af Norges Erempel, hvor Udfor- selen er fri uden dog i nogen mærkelig Grad at finde Sted. Endnu mere paafaldcnde er det, at man har troet at maatte besiytte en indenlandsk Industri, som især er beregnet paa at arbejde for Udlandet, ved at forbyde Jndforsien af Stangjern. Man gavner herved meget lidet de egentlige Jernværker, men *) Saaledes havde Finland ifolge Tractateme indtil 1845 Net til at er- portere en vis limiteret Mængde Naasern; og Producenterne af Myre- malmsjern, font er uskikket til Smedejern, have ved specielle Resolutioner oftere erholdt Tilladelse til at udfore deres Jern i raa Tilstand.