Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

57 man flader de mechamfle Værksteder, som i enkelte Tilfælde med Fordeel vilde kunne anvende fremmed Jern til Mastiner o. s. v., naar det var dem muligt at erholde det. Man har endvidere troet fra Statens Side at maatte underkaste det Jern, som udfores, en Control med Hensyn til dets Godhed, og intet tor exporteres uden at være undersøgt og erkjendt godt ved Jern- vægtene (Jernvågen) *). Det svenske Jern havde i Begyndelsen af dette Aarhun- drede sit vigtigste Marked L England, men ved Industriens Ud- vikling i dette Land tabte det efterhaanden denne Afsætnings- kilde. Det fik imidlertid fuldkommen Erstatning for dette Tab ved det Marked, som aabnede sig t Nordamerika. Conjunctu- rerne for det svenske Jern Lleve i nogle Aar (1836—39) over- ordentligt gunstige. Priserne stege til en næsten ukjendt Heide og Produktionen t Indlandet begyndte at udvide sig betydeligt. Det^synes, imidlertid næsten som vare hine hore Priser netop Sveriges Ulykke, idet de saavel i Indlandet som i Udlandet virkede fordærveligt for Jernindustrien. I Indlandet fremkaldte nemlig de gunstige Conjuncturer en betydelig Udvidelse af Jern- tilvirkningen, mange nye Værker anlagdes og gamle udvidedes, men da Landet ikke var rügt, kunde disse Foretagender ikke ud- fores ved dets egne Penge; det maatte laane og de svenske Brugseiere laante af Udlandet c. 8 Millioner Nd. Bco.**). Den Virksomhed, som herved begrundedes, var imidlertid til- deels en unaturlig, og da de Conjuncturer, som havde frem- kaldt den, hurtigt forandredes, maatte Trykket af denne Standsning soles saa meget desto stærkere, som man havde paa- *) De vigtigste Jernvægte ere i Stokholm og Gothenborg, hvorfra i Negleu udgaaer over af det svenske Jern, som exporter,eö. **) Brugseiernes saakaldtc Hppothekslaan, der ikke staacr i nogen di- recte Forbindelse med de Laan, som gjorcs igjennem i?rugssocie- tetets Jerneontoir.