Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

Forfatter: B. Rothe

År: 1845

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 289

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000108

2den deel.

Danmark, Sverige og Norge.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
65 efter hvis Bestemmelser Haand værksdriften i Sverige er ordnet. Hovedbestemmelserne ere, at Laug er maa oprettes i nogen Stad, hvor der ikke sindes i det Mindste 3 Meftere, at dette stal styres af en Oldermand og Bisiddere, at Enhver, som vil indtræde i Lauget, skal indstrives ved dette som Lærling, at Læretiden sial være hoist 5 og mindst 3 Aar, forsa avidt et anden særlig Overeenskomst er truffen, at den, der har staaet det bestemte Antal Aar i Lære, skal indstrives som Svend *), og at Ingen maa blive Mester uden at have arber'oet 3 Aar som Svend og gjort Mesterstykke. Det er tillige ved Kgl. Rcsol. af 23de Febr. 1739 be- stemt, at der skal tages Hensyn til at der ikke nedsætte sig flere Haandværkere paa eet Sted end som efter dets Beliggenhed, Folkemængden og øvrige Omstændigheder formodes at kunne leve der. Denne Bestemmelse foraarsager endnu oste mange Uleiligheder, idet Magistraterne i de mindre Stædcr ofte nægte dem, som ville tage Borgersiab paa et eller andet Haandvcerk, at erholde dette paa Grund af, at der allerede findes et til- strækkeligt Antal af dette Slags Haandværkere paa Stedet, og om end de Søgende ester mdgiven Klage faae Medhold af Commerce-Collegiet, saa tabes dog megen Tid og mange Penge ved disse Forhandlinger. Vel blev Fn'mesterflab tilladt ved en Forordning af 2den Juni 1724, men det hævedes atter t 1730; dog havde Mange i denne Mellemtid allerede faaet Tilladelse til at nedsætte sig som Frr'mestere uden at staae i For- bindelse med Laugene, og da flere Andre efterhaanden af for# skjellige Grunde have faaet Tilladelse til at drive laugsmcessige Haandteringer uden at indtræde i Laugene, saa cre efterhaanden flere Haandvcerk, som r ældre Tider vare bundne til Laug, aaaede over til at blive frie. De Concessioner til at drive *) Om Svendeprøve er ikke Tale. Danmark- industrielle Forhold. II.