Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.
Forfatter: B. Rothe
År: 1845
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 289
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000108
2den deel.
Danmark, Sverige og Norge.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
efter hvis Bestemmelser Haand værksdriften i Sverige er ordnet.
Hovedbestemmelserne ere, at Laug er maa oprettes i nogen
Stad, hvor der ikke sindes i det Mindste 3 Meftere, at dette
stal styres af en Oldermand og Bisiddere, at Enhver, som vil
indtræde i Lauget, skal indstrives ved dette som Lærling, at
Læretiden sial være hoist 5 og mindst 3 Aar, forsa avidt et
anden særlig Overeenskomst er truffen, at den, der har staaet
det bestemte Antal Aar i Lære, skal indstrives som Svend *),
og at Ingen maa blive Mester uden at have arber'oet 3 Aar
som Svend og gjort Mesterstykke.
Det er tillige ved Kgl. Rcsol. af 23de Febr. 1739 be-
stemt, at der skal tages Hensyn til at der ikke nedsætte sig flere
Haandværkere paa eet Sted end som efter dets Beliggenhed,
Folkemængden og øvrige Omstændigheder formodes at kunne
leve der. Denne Bestemmelse foraarsager endnu oste mange
Uleiligheder, idet Magistraterne i de mindre Stædcr ofte nægte
dem, som ville tage Borgersiab paa et eller andet Haandvcerk,
at erholde dette paa Grund af, at der allerede findes et til-
strækkeligt Antal af dette Slags Haandværkere paa Stedet, og
om end de Søgende ester mdgiven Klage faae Medhold af
Commerce-Collegiet, saa tabes dog megen Tid og mange Penge
ved disse Forhandlinger. Vel blev Fn'mesterflab tilladt ved
en Forordning af 2den Juni 1724, men det hævedes atter t
1730; dog havde Mange i denne Mellemtid allerede faaet
Tilladelse til at nedsætte sig som Frr'mestere uden at staae i For-
bindelse med Laugene, og da flere Andre efterhaanden af for#
skjellige Grunde have faaet Tilladelse til at drive laugsmcessige
Haandteringer uden at indtræde i Laugene, saa cre efterhaanden
flere Haandvcerk, som r ældre Tider vare bundne til Laug,
aaaede over til at blive frie. De Concessioner til at drive
*) Om Svendeprøve er ikke Tale.
Danmark- industrielle Forhold. II.