Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

66 saadanne Næringsveje, som nu udfærdiges, maa r'folge en Be- stemmelse af 1821 ikke gives til Andre end til dem, som be- vise enten at kunne forfærdige saadant Arbeide, som ikke hen- horer under noget bestaaende Laug, eller at være i Besiddelse af nogen særdeles udmærket Færdighed. Rettigheden til at tilvirke Haandværksarbeide med egne Hænder uden at indtræde i Laugene gives i Reglen kun til saadanne Personer, hvis Hovedhaandterr'ng ikke heelt optager deres Tid og forresten kun frembydcr ringe Lejlighed til For- tjeneste (Soldater, som ligge i Garnison o. s. v.) Rettigheden til at drive Haandværk paa Landet til- kommer Landmænd, som arbeide til eget eller deres nærmeste Naboers Brug, og visse Haandværkere, (Skræddere, Skoma- gere, Smede, Murere), som antages af Sognet eller Herredet til at arbeide for dets Jndvaanere (cfr Kundgjorelse af 14de Decbr. 1802). Disse Haandværkere have sjelvent noget bestemt Værk- sted, men vandre fra Gaard til Gaard og forarbeide det raae Material, der som oftest er produceret af Indvaauerne selv. Endelig have Ridderskabet og Adelen ifølge deres Privilegier (10de Octbr. 1723) Ret til at antage de fornødne Arbejdere til deres eget og deres Folks Behov. Disse Bestemmelser om Haandværksdrift paa Landet synes imivlertiv er strængt at overholdes i Praxis. Mange Haandværkere, som er hore til nogen af de Kategorier, som efter det Foregaaende ere tilladte, findes paa Landet enten forsynede med særlige Concessioner eller etablerede uden speciel Tilladelse, men ogsaa uden at. der i Reglen steer Paatale i denne Henseende. Væsentligt sorstjellige fra disse Bestemmelser, som gjelde om Haandværkere, ere de, som regulere de Forhold, hvorunder Fabriker og Manufacturer drives (Manufacturprivile- gierne af 1739 — Halleforordningen af 2den April 1770). For at erholde Tilladelse til at anlægge og drive saadanne