Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

67 fordres i Reglen ikke nogen bestemt Læretid eller nogen Mester- prove, men hertil kan enhver myndig Person, som raader over sine Ejendomme, erholde Adgang. I forrige Tider var det kun tilladt de Uadelige at anlægge saadanne Fabriker yaa Landet, som fordrede Benyttelsen af Skove eller Vandfald, alle andre vare forbeholdte Ridderskab og Adel, men denne Forstjel er nu falden bort, fijondt der endnu bestaae visse Indskrænkninger med Hensyn til enkelte Industrianlæg, saaledes maa f. Er. er flere Farverier anlægges paa Landet, end Stedets Behov kræ- ver, Glasværker maa kun anlægges, hvor der findes tilstrække- lig Mængde Skov o. s. v. De, som ville drive Fabriker, soge i Reglen Concession hertil hos Commcrce-Collegr'et, men dette synes oste i Praxis at ansees mere som en Formalitet end som en nødvendig Betingelse, og Tilladelsen nægtes, saavr'dt vides, meget sjeldent. Man synes t Sverige ikke at kjende den Slags Fabrilconcessioner, som i Danmark ere saa almindelige, ifolge hvilke det tillades en Entrepreneur fabrikmæssigt at drive laugs- mæssige Haandteringer under Ledning af en i Lauget optagen Mester, ligesom man overhovedet i fyiint Land ikke gjor den i vort Lands Lovgivning begrundede Forstjel mellem Haandværks- og Fabriklaug. Flere af de Industrigrene, som hos os henhore til denne sidste Slags Laug, ere i Sverige ikke laugsbundne, saaledes er dette navnligt ikke Tilfældet med Dugmagerne. Visse Steder t Sverige ere tillige at ansee som Fristeder med Hensyn til Laugsindretningen, idet enten visse eller alle Haandvcerk 'tor drives der uden at være underkastede de for Laugene ellers gjeldende Forskrifter. Dette er f. Er. Tilfældet med Eskiltuna med Hensyn til Tilvirkning af Jern- og Staal- arbeide. Haandværks- og Jndustridriften er saaledes i Sverige for storste Delen bunden til de samme almindelige Regler, som ere gjeldende i Danmark, og som for en Deel ere de samme,