Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.
Forfatter: B. Rothe
År: 1845
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 289
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000108
2den deel.
Danmark, Sverige og Norge.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
svenske Læder lader en Deel tilbage at ønske. Finere Læderar-
beide og pressede Sager af Læder tilvirkes meget lidet. Kunst-
dreiere, Arbeidere i Been og Elphenbeen, Blikkenslagere, Gjort--
lere, Lakerere, Pay- og Portcfeuillemagere o. fl. staae kndrm en Deel
tilbage. Man flulde troe, at finere Jern- og Staalarbeider
maatte tilvirkes t Mængde og af fortrinlig Godhed i et Land,
hvor det raa Materials Production igjennem Aarhundreder har
udgjort en af Nationens vigtigste Næringsveje, og hvorfra det
udfores til Bearbejdning i Udlandets berømteste Staalfabrikker,
men det er dog Äke saa. Vel skulle flere Haandvcerkere, saa-
vel i Stokholm som i andre Byer, være istand til at levere
udmærket Arbejde af denne Art, men Tilvirkningen steer
paa en saadan Maade eller til saadanne Priser, at den kan
vinde nogen stor Udbredelse eller blive af væsentlig Betydning
for Landet. Den svenfle Regjerr'ng har allerede for længe siden
erkjendt det Forkeerte i dette Forhold og ved særegne Foran-
staltninger sogt at fremme de herhen horende Industrigrene.
Saaledes har man ved særlige Privilegier og navnlr'gt ved Fri-
tagelse for alle de Baand, som de bestaaende Laugsindretninger
ellers lægge paa Industriens Udvikling, paa enkelte Steder sogt
at samle de Haandvcerkere, som sysselsætte sig med Jern- og
Staalarbeide for derved at virke til deres Udvikling. Det er
især Efliltuna, som man har villet danne til et saadant stort
Værksted for Jern- og Staalarbeider, idet det er tilladt Enhver
at nedsætte sig sammesteds og uden at underkaste sig Laugsind-
retningerne tilvirke disse Varer. De fleste Mestre arbeide for
egen Regning, sysselsætte i Reglen 2 til 10 eller endog flere
Medhjelpcre og sælge enten deres Varer en detail t deres
eget Hjemsted eller til storre Handlende i andre Steder, men
Pluralitetens oeconomistc Forfatning tillader dem ikke at vedli-
geholde en saadan uafhængig Stilling, de ere mere eller mindre
afhængige af de storre Handlende paa Stedet, som forstrække