Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

Forfatter: B. Rothe

År: 1845

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 289

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000108

2den deel.

Danmark, Sverige og Norge.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
73 svenske Læder lader en Deel tilbage at ønske. Finere Læderar- beide og pressede Sager af Læder tilvirkes meget lidet. Kunst- dreiere, Arbeidere i Been og Elphenbeen, Blikkenslagere, Gjort-- lere, Lakerere, Pay- og Portcfeuillemagere o. fl. staae kndrm en Deel tilbage. Man flulde troe, at finere Jern- og Staalarbeider maatte tilvirkes t Mængde og af fortrinlig Godhed i et Land, hvor det raa Materials Production igjennem Aarhundreder har udgjort en af Nationens vigtigste Næringsveje, og hvorfra det udfores til Bearbejdning i Udlandets berømteste Staalfabrikker, men det er dog Äke saa. Vel skulle flere Haandvcerkere, saa- vel i Stokholm som i andre Byer, være istand til at levere udmærket Arbejde af denne Art, men Tilvirkningen steer paa en saadan Maade eller til saadanne Priser, at den kan vinde nogen stor Udbredelse eller blive af væsentlig Betydning for Landet. Den svenfle Regjerr'ng har allerede for længe siden erkjendt det Forkeerte i dette Forhold og ved særegne Foran- staltninger sogt at fremme de herhen horende Industrigrene. Saaledes har man ved særlige Privilegier og navnlr'gt ved Fri- tagelse for alle de Baand, som de bestaaende Laugsindretninger ellers lægge paa Industriens Udvikling, paa enkelte Steder sogt at samle de Haandvcerkere, som sysselsætte sig med Jern- og Staalarbeide for derved at virke til deres Udvikling. Det er især Efliltuna, som man har villet danne til et saadant stort Værksted for Jern- og Staalarbeider, idet det er tilladt Enhver at nedsætte sig sammesteds og uden at underkaste sig Laugsind- retningerne tilvirke disse Varer. De fleste Mestre arbeide for egen Regning, sysselsætte i Reglen 2 til 10 eller endog flere Medhjelpcre og sælge enten deres Varer en detail t deres eget Hjemsted eller til storre Handlende i andre Steder, men Pluralitetens oeconomistc Forfatning tillader dem ikke at vedli- geholde en saadan uafhængig Stilling, de ere mere eller mindre afhængige af de storre Handlende paa Stedet, som forstrække