Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

Forfatter: B. Rothe

År: 1845

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 289

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000108

2den deel.

Danmark, Sverige og Norge.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
74 dem mcd raat Material eller andre Forstud, og til hvem de derfor nodsages til strar at afhænde deres Fabrikat. Nogle enkelte af disse storre Forlæggere have i den senere Tid anlagt egne Værksteder, hvor de sysselsætte et storre Antal Arbejdere, som arbeide umiddelbart for deres Regning. Denne hele Or- ganisation af Arbeidet nærmer sig vel til den, som finder Sted i flere engelske eller tydste Fabrikbyer, fra hvilke Europa forsy- nes med finere Jern- og Staalarbeide, men der mangler dog deri endnu den Arbejdsdeling, som er en nødvendig Betingelse for den Prrisbillighed, uden hvilken Varerne i'kke kunne concur# rere med de fremmede. Man sinder saaledes i Reglen i Eftil- tuna, at hver Mester og fast hver enkelt Arbeider sysselsætter sig med alle de til Fabrikatets Fuldførelse fornødne Operatio- ner, medens f. Ex. i Solingen den ene Mester udelukkende bc- stjæftiger sig med den grovere Smedning, den anden kun frøer, den tredie polerer o. s. v., hvorved hver enkelt t de Operatio- ner, som ere ham egne, opnaaer en Færdighed, som vansieligt naaes paa nogen anden Maade. — Communen Efliltuna be- sidder nogle storre Vandhammere og Slibemoller, som udlercs til Benyttelse for de enkelte Haandværksmestere. Man tilvirker i Efliltuna alle Slags Isenkramvarer fra de groveste til de fineste, men de sidste kunne neppe t Prusbillighed concurrere med de fremmede, uagtet disse have at svare en hoi Told, og Efliltuna kan endnu ikke forsyne Indlandet eller levere noget betydningsfuldt Qvantum Varer til Udforsel. Deu Bemærkning synes at paatrænge sig den, som med nogen Opmærksomhed betragter den svenske Haandværksstand, at det, der mangler den, mindre ere bestemte Kundskaber eller Færdigheder, som r al Fald lettere erhverves, end et vist indre Liv, Dristighed og Lyst til at uddanne sig selv og til at udvikle den industrielle Virksomhed, uden hvilke ingen ret kraftig Frem- gang kan sinde Sted. Derfor savner den, der besøger selv