Om Tegneundervisningen paa Den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: H. I. Hannover
År: 1914
Sider: 112
UDK: 6(07 i i)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
INGENIØREN Nr. 13.
14. Februar 1914.
ningen er saa smuk og saa fin som mulig, og at der
lages temmelig lidi Hensyn til, hvad en Ingeniør kommer
til al arbejde med senere.
Det synes særlig al gælde Arbejdstegninger. Til før-
ste Del lærer man ikke at udføre en eneste Arbejdstegning
og ikke en eneste Tegning med paaskrevne Maal, og del
er jo saaledes, at en ung Ingeniør, der kommer ud og
kommer paa Tegnestue, bliver sat til at udføre de Arbejds-
tegninger, der kræves i de forskellige Fag. Det er vist
saa godi som alle Bygningsingeniører, der siraks forhav-
ses lidt over delle al udføre en Arbejdstegning, saa den
bliver let overskuelig med alle Maal, saa man straks ser,
hvad det er. Det er meget vanskeligt, og det er vist ikke
i'aa Tegninger, der maa tegnes om den ene Gang efter
den anden, før der naas et godt Resultat. Dér synes jeg,
der kunde være nogen Anledning til, hvis Lærerpersonalet
til 1ste Del kunde træde i Forbindelse med nogle af de
ledende Maskinfabrikker og Ingeniørfirmaer her i Byen
og hos dem laane nogle Tegninger fra Tid til anden,
som kunde blive forevist Eleverne, der derigennem kunde
faa el Indtryk uf, hvorledes de Tegninger, som de skal
udføre, naar de bliver Ingeniører, skal udføres. Som
Professor Bonnesen sagde, staar vist mange uforstaaendi
over for de Ting, som de skal tegne. Jeg ved ikke, om
det var muligt ved Velvilje fra de forskellige Ingeniør-
firmaer at faa noget saadanl i Gang.
Saa synes jeg ogsaa, det kunde være godi, om der
var nogle flere Opmaalingsgenstande for de forskellige
Studieretninger til 1ste Del. Det var saadan, da jeg gik
paa Læreanstalten, at der var nogle smaa Tandhjul og
Haner, som vi opiiiaalle, men de var noget deformerede,
saa del ikke allid var lige let at se, hvad del skulde
være (Latter).
Saa er der Blyantstegningerne. .leg synes, al der
kunde gøres noget i Retning af, al der udførtes nogle
Blyantstegninger til Isle Del. De kræver en ganske sær-
lig Teknik, naar de skal tegnes. Man skal være forsigtig
med altfor mange Hjælpelinier; de laaler ikke Viske-
læderet altfor godt. I de fleste Firmaer bliver Tegnin-
gerne udførte i Blyant og straks sendte til Lyskopiering.
Var det ikke muligt, at nogle af de forskellige Tegnin-
ger, der udførtes, enten disse Maskinopmaalinger, der nu
udføres allerede til Isle Del. eller nogle af de Bro-
opmaalinger, der nu udføres i andet Halvaar, blev lavede
som Blyantstegninger og med Maal? Del vil næppe tage
længere Tid, naar Eleverne faar den Opgave at sætte
Maal derpaa i Stedet for at trække nogle af Tegningerne
op med Tusk.
Endvidere er der denne Hovedlineal. Den er de stu-
derende meget kede af, al de ikke maa benytte. Selv-
følgelig er det nødvendigt for Bygningsingeniører, at de
benytter Staallineal og Staallrekant, men Hovedlineal og
Tegnemaskine har ogsaa deres store Berettigelse, og del
kunde have stor Betydning for de unge studerende, om
de fik Lov til at benytte Hovedlineal og Tegnemaskine
og derved fik et Indtryk af, hvorledes de kunde benytte
Tegnemaskinen i det praktiske Liv. Derved kunde Ele-
verne faa Indblik i den Nøjagtighed, hvormed man kan
tegne med disse Hjælpemidler, og kunde da allid skønne
over, hvilke Hjælpemidler de kunde benytte og vinde mest
Tid ved.
Der kunde maaske ogsaa være Anledning til al lade [
en mindre Del af selve Eksamensopniaalingen udføre som
Arbejdstegning. Der udføres ved Eksamensopniaalingen
en Bro, og ved denne opmaales en enkelt Detail under
Kontrol. Var del ikke muligt, al denne Detail udførtes
med Maalpaasætning? Derved kunde der til Eksamens-
bedømmelsen ligeledes komme noget med angaaende
Maalpaasætning og Arbejdstegning. Projektionstegning er
jo nu blevet reduceret noget, og jeg synes, al som Under-
visningen nu er i Deskriptiv-Geomelri, har Projektions-
tegning ikke nogen Betydning som Opgave i delle Fag.
Del bliver kun betragtet som ren! tegnemæssigl. Kunde
det ikke være af Interesse yderligere al udføre nogle
Blyantstegninger eller nogle Opniaalinger med paafølgende
Arbejdstegninger?
Saa kunde der maaske være Anledning lil al faa
ansat en ny Assistent paa Læreanstalten, som nærmest
skulde have del som en Slags Bierhverv, altsaa en Assi-
stent, som var ansat i en Ingeniørforretning og kom
f. Eks. 3 Timer om Dagen paa Læreanstalten. Han vilde
stadig komme med Impulser fra det praktiske Liv og
være klar over, hvad der bruges i en Ingeniørforretning.
Han kunde maaske derigennem stadig gøre sil lil, al
Undervisningen holdtes fuldt ud paa Højde med, hvad de
forskellige større Firmaer kræver.
Ingeniør Østerberg: Mine Herrer! Direktoren for
Den polytekniske Læreanstalt, Professor Hannover, ud-
talte i sin Indledning her i Aften, al del navnlig drejede
sig om Tegneundervisningen til første Del. Jeg maa der-
for have Lov til paa Forhaand at gøre Afbigt, fordi
jeg i det følgende netop kommer en Del ind paa Tegne-
undervisningen lil 2den Del, men, som jeg si raks skal
udlede tor Dem, er den Tid, hvori Tegneundervisningen
drives, nemlig før Isle Del af Eksamenen, kun godt og
vel en Tredjedel af den Tid, den polytekniske studerende
slaar ved Tegnebrættet, og jeg tror, at meget kunde vin-
des, saafremt en rationel Undervisning i Tegning ud-
straktes til hele den Tid. hvori der virkelig tegnes.
Det er jo praktisk talt saaledes, al en ung Ingeniør
først lærer at tegne, efter at han har forladt Den poly-
tekniske Læreanstalt, og naar han paa Tegnestuen først
stilles over for Opgaver af den Natur, at det kun er del
rent tegneriske, det kommer an paa, formaar han ydersi
sjældent at opfylde disse Opgaver, og idet han kontrol-
leres og iagttages, faar han derfor tidt en Svaghed, som
det volder ham stor Vanskelighed senere at overvinde.
I Løbet af tle 4 første Semestre, livor Tegneundervis
iiingen planmæssigt foregaar, kan man vel gennemgaaendt
regne, al den studerende arbejder ca. 1200 Timer ved
Tegnebrættet. Dernæst arbejder han i Løbet af de sidste
5 Semestre vel gennemsnitlig 2000 Timer eller maaske i
Virkeligheden over 2000 Timer ved sit Tegnebræt. Del
forekommer mig, at man maatte kunne opstille den For-
dring, at en ung Kandidat, der kommer ud fra Lære-
anstalten, og som har staaet 3200—3500 Timer ved Tegne-
brættet, er i Besiddelse af den praktiske Færdighed og i
hvert Tilfælde en Del al' den Hurtighed i Tegning, han
senere maa anlægge. Paa Den polytekniske Læreanstalt
lægges der efter min Mening, navnlig for Kursusarbejderne
li! 2den Del, i altfor høj Grad Vægt paa den minutiøse
Nøjagtighed og Sirlighed paa Bekostning af den manuelle
Færdighed i og Evne lil al fremstille Tegninger, der