Om Tegneundervisningen paa Den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: H. I. Hannover

År: 1914

Sider: 112

UDK: 6(07 i i)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 20 Forrige Næste
106 INGENIØREN Nr. 13. 14. Februar 1914. ningen er saa smuk og saa fin som mulig, og at der lages temmelig lidi Hensyn til, hvad en Ingeniør kommer til al arbejde med senere. Det synes særlig al gælde Arbejdstegninger. Til før- ste Del lærer man ikke at udføre en eneste Arbejdstegning og ikke en eneste Tegning med paaskrevne Maal, og del er jo saaledes, at en ung Ingeniør, der kommer ud og kommer paa Tegnestue, bliver sat til at udføre de Arbejds- tegninger, der kræves i de forskellige Fag. Det er vist saa godi som alle Bygningsingeniører, der siraks forhav- ses lidt over delle al udføre en Arbejdstegning, saa den bliver let overskuelig med alle Maal, saa man straks ser, hvad det er. Det er meget vanskeligt, og det er vist ikke i'aa Tegninger, der maa tegnes om den ene Gang efter den anden, før der naas et godt Resultat. Dér synes jeg, der kunde være nogen Anledning til, hvis Lærerpersonalet til 1ste Del kunde træde i Forbindelse med nogle af de ledende Maskinfabrikker og Ingeniørfirmaer her i Byen og hos dem laane nogle Tegninger fra Tid til anden, som kunde blive forevist Eleverne, der derigennem kunde faa el Indtryk uf, hvorledes de Tegninger, som de skal udføre, naar de bliver Ingeniører, skal udføres. Som Professor Bonnesen sagde, staar vist mange uforstaaendi over for de Ting, som de skal tegne. Jeg ved ikke, om det var muligt ved Velvilje fra de forskellige Ingeniør- firmaer at faa noget saadanl i Gang. Saa synes jeg ogsaa, det kunde være godi, om der var nogle flere Opmaalingsgenstande for de forskellige Studieretninger til 1ste Del. Det var saadan, da jeg gik paa Læreanstalten, at der var nogle smaa Tandhjul og Haner, som vi opiiiaalle, men de var noget deformerede, saa del ikke allid var lige let at se, hvad del skulde være (Latter). Saa er der Blyantstegningerne. .leg synes, al der kunde gøres noget i Retning af, al der udførtes nogle Blyantstegninger til Isle Del. De kræver en ganske sær- lig Teknik, naar de skal tegnes. Man skal være forsigtig med altfor mange Hjælpelinier; de laaler ikke Viske- læderet altfor godt. I de fleste Firmaer bliver Tegnin- gerne udførte i Blyant og straks sendte til Lyskopiering. Var det ikke muligt, at nogle af de forskellige Tegnin- ger, der udførtes, enten disse Maskinopmaalinger, der nu udføres allerede til Isle Del. eller nogle af de Bro- opmaalinger, der nu udføres i andet Halvaar, blev lavede som Blyantstegninger og med Maal? Del vil næppe tage længere Tid, naar Eleverne faar den Opgave at sætte Maal derpaa i Stedet for at trække nogle af Tegningerne op med Tusk. Endvidere er der denne Hovedlineal. Den er de stu- derende meget kede af, al de ikke maa benytte. Selv- følgelig er det nødvendigt for Bygningsingeniører, at de benytter Staallineal og Staallrekant, men Hovedlineal og Tegnemaskine har ogsaa deres store Berettigelse, og del kunde have stor Betydning for de unge studerende, om de fik Lov til at benytte Hovedlineal og Tegnemaskine og derved fik et Indtryk af, hvorledes de kunde benytte Tegnemaskinen i det praktiske Liv. Derved kunde Ele- verne faa Indblik i den Nøjagtighed, hvormed man kan tegne med disse Hjælpemidler, og kunde da allid skønne over, hvilke Hjælpemidler de kunde benytte og vinde mest Tid ved. Der kunde maaske ogsaa være Anledning til al lade [ en mindre Del af selve Eksamensopniaalingen udføre som Arbejdstegning. Der udføres ved Eksamensopniaalingen en Bro, og ved denne opmaales en enkelt Detail under Kontrol. Var del ikke muligt, al denne Detail udførtes med Maalpaasætning? Derved kunde der til Eksamens- bedømmelsen ligeledes komme noget med angaaende Maalpaasætning og Arbejdstegning. Projektionstegning er jo nu blevet reduceret noget, og jeg synes, al som Under- visningen nu er i Deskriptiv-Geomelri, har Projektions- tegning ikke nogen Betydning som Opgave i delle Fag. Del bliver kun betragtet som ren! tegnemæssigl. Kunde det ikke være af Interesse yderligere al udføre nogle Blyantstegninger eller nogle Opniaalinger med paafølgende Arbejdstegninger? Saa kunde der maaske være Anledning lil al faa ansat en ny Assistent paa Læreanstalten, som nærmest skulde have del som en Slags Bierhverv, altsaa en Assi- stent, som var ansat i en Ingeniørforretning og kom f. Eks. 3 Timer om Dagen paa Læreanstalten. Han vilde stadig komme med Impulser fra det praktiske Liv og være klar over, hvad der bruges i en Ingeniørforretning. Han kunde maaske derigennem stadig gøre sil lil, al Undervisningen holdtes fuldt ud paa Højde med, hvad de forskellige større Firmaer kræver. Ingeniør Østerberg: Mine Herrer! Direktoren for Den polytekniske Læreanstalt, Professor Hannover, ud- talte i sin Indledning her i Aften, al del navnlig drejede sig om Tegneundervisningen til første Del. Jeg maa der- for have Lov til paa Forhaand at gøre Afbigt, fordi jeg i det følgende netop kommer en Del ind paa Tegne- undervisningen lil 2den Del, men, som jeg si raks skal udlede tor Dem, er den Tid, hvori Tegneundervisningen drives, nemlig før Isle Del af Eksamenen, kun godt og vel en Tredjedel af den Tid, den polytekniske studerende slaar ved Tegnebrættet, og jeg tror, at meget kunde vin- des, saafremt en rationel Undervisning i Tegning ud- straktes til hele den Tid. hvori der virkelig tegnes. Det er jo praktisk talt saaledes, al en ung Ingeniør først lærer at tegne, efter at han har forladt Den poly- tekniske Læreanstalt, og naar han paa Tegnestuen først stilles over for Opgaver af den Natur, at det kun er del rent tegneriske, det kommer an paa, formaar han ydersi sjældent at opfylde disse Opgaver, og idet han kontrol- leres og iagttages, faar han derfor tidt en Svaghed, som det volder ham stor Vanskelighed senere at overvinde. I Løbet af tle 4 første Semestre, livor Tegneundervis iiingen planmæssigt foregaar, kan man vel gennemgaaendt regne, al den studerende arbejder ca. 1200 Timer ved Tegnebrættet. Dernæst arbejder han i Løbet af de sidste 5 Semestre vel gennemsnitlig 2000 Timer eller maaske i Virkeligheden over 2000 Timer ved sit Tegnebræt. Del forekommer mig, at man maatte kunne opstille den For- dring, at en ung Kandidat, der kommer ud fra Lære- anstalten, og som har staaet 3200—3500 Timer ved Tegne- brættet, er i Besiddelse af den praktiske Færdighed og i hvert Tilfælde en Del al' den Hurtighed i Tegning, han senere maa anlægge. Paa Den polytekniske Læreanstalt lægges der efter min Mening, navnlig for Kursusarbejderne li! 2den Del, i altfor høj Grad Vægt paa den minutiøse Nøjagtighed og Sirlighed paa Bekostning af den manuelle Færdighed i og Evne lil al fremstille Tegninger, der