Om Tegneundervisningen paa Den polytekniske Læreanstalt

14 Februar 1914. INGENIØREN Nr. 13. 105 et af Kardinalpunkterne for Tegnekunsten. Vi ældre, som । studerede for en 30—40 Aar siden, kan ikke undgaa al l lægge Mærke til, at der i mange Retninger er stor For- skel paa den Maade, hvorpaa der blev tegnel dengang, og den Maade, hvorpaa der bliver tegnet nu. Denne Forskel hidrører fra forskellige Grunde, navnlig ogsaa fra de Grunde, som Ingeniør Foss nævnte, at man nu li! Dags ikke har saa megen Tid, som man da havde, og man har nu en hel Del forskellige Gengivelsesmetoder til al mangfoldiggøre de Tegninger, man laver, og som man ikke dengang kendte lil, og disse Gengivelsesmidler kræ- ver ogsaa, al Tegningerne bliver udførte paa andre Fa- coner end tidligere. Dengang var det ganske almindeligt, at man tegnede meget nøjagtigt. Tegningerne blev malede med alle mulige Farver, og det var smukke og meget lydelige, oplysende Tegninger. Den sidste Del, nemlig Koloreringen af Tegningerne, er jo nu næsten forsvunden, ligefrem paa Grund af denne Lyskopiering og Fotogra- fering af Tegningerne, som nu er saa almindelig, og hvor man direkte efter den tegnede Tegning straks tager et Fotografi og trykker; dér kan man ikke bruge Farvnin- gen saaledes som tidligere. Men dette med, at hele den koloristiske Side af Tegnevæsenet efterhaanden er blevel skubbet til Side, tror jeg, har medført ogsaa en Fare fol- de unge Ingeniører, idet de efterhaanden er bievne tem- melig ligegyldige over for, hvordan en Tegning egentlig ser ud. 1 Parentes skul jeg bemærke, al en Ting, der har været meget medvirkende i de sidste Aar, i all Fald for Bygningsingeniørernes Vedkommende, er den nye Jærnbeton. Naar man ser de Tegninger, som bliver frem- stillede i den Branche, lader de haant om alt, hvad man i gamle Dage forlangte af en nogenlunde anstændig Teg- ning. Det er nu sin Side af Sagen. Een Ting er jo givet, al hvad man maa kræve af en Tegning er, at den skal give et saa tydeligt og klart Billede af den Ting, den skal fremstille, som muligt. Det hjalp Koloreringen i gamle Dage i høj Grad til. Nu til Dags maa man altsaa hjælpe sig paa andre Maader, enten ved Skravering eller lignende. Ingeniørerne bryder sig efterhaanden ikke saa megel om at tegne. De er kommet dertil, at hvordan Tegnin- gen ser ud, det har ikke den Betydning som i gamle Dage. Jeg tror, som Professor Liitken sagde, at Fri- haandstegning kan raade en hel Del Bod herpaa. Del kan igen give dem Lyst til den mere skønne Side af Tegning, og det er ogsaa en ganske nødvendig Ting efter min Mening. En Ingeniørs naturlige Udtryksmiddel bør efter min Mening være Blyanten. Naar han sidder og laler med en anden Ingeniør eller en Lægmand, skal det falde ham ganske naturligt straks at gribe lil Blyanten og klargøre de Tanker, han sidder inde med. Det er jo i Regelen ogsaa det hurtigste Middel. Men der tror jeg al have bemærket, at i de senere Aar er netop de yngre Ingeniører, om jeg saa maa sige, bievne bange for at røre ved en Blyant. Jeg har en hel Del Aar været Cen- sor ved Eksamen ved Polyteknisk Læreanstalt, og jeg har ofte undret mig over den øjensynlige Skyhed, hvor- med de gav sig til al skitsere paa el Stykke Papir, selv de mest simple Ting, og over det tarvelige Resultat, der kom ud af de Skitser, der saa blev lavede. Selv om det kun er et almindeligt Skinneprofil. falder del dem i høj Grad svært, og jeg synes, at en Ingeniør kan ikke ret godt være bekendt, at han ikke kan skitsere paa et Stykke Papir og saadan, at Folk kan se, hvad del skal ligne. At opnaa dette kan efter min Mening kun ske ved Frihaandstegning. Naar denne Frihaandstegning andre Steder heller ikke bliver drevel mere end paa Den polytekniske Læreanstalt her, ligger det for en stor Del i, at Tegneundervisningen paa de tyske Skoler er i høj Grad videre fremskreden end herhjemme. Jeg har selv set Drenge paa 13—14 Aar sidde nede i de tyske Skoler og tegne efter levende Model; de har ogsaa udført Kultegninger, ja selv Akvareller, og naar de liar saadan en Foruddannelse, behøver de ikke at lægge saa megen Vægt derpaa paa de polytekniske Læreanstalter; men har de den ikke, eller faar de den ikke i Skolen, maa det være en Nødvendighed at give dem den paa den polytekniske Læreanstalt. Thi en In- geniør kan ikke være bekendt ikke at kunne udføre en Tegning. Det er ikke alene det, at det er et Meddelelses- middel, men Frihaandstegning har ogsaa det store Gode, at den udvikler Evnen til at se. Det er jo en bekendt Sag, at Folk kan gaa og se 100 Gange paa en Ting uden egentlig at lægge Mærke til, hvordan den ser ud. Netop det at tegne paa fri Haand, ikke absolut efter levende Model, men efter virkelige Genstande, skærper Øjet for Linierne, og Folk vænner sig til at se, hvad det er, de møder paa deres Vej. Desuden har del en Fordel. Det er det samme, som bekendte Sproglærere altid siger, naar man ska] oversætte f. Eks. fra Dansk til Fransk, saa skal man skrive del ned. Man husker enhver Ting meget bedre, naar man selv skriver <let ned, end naar man ikke gør det. Er en ung Ingeniør vant ti] at skil sere og tegne paa fri Haand, falder det ham nemt at lave Skitser af det, han læser om, og alt fæstner sig da meget bedre i hans Hukommelse, end naar han kun læser del trykte igennem. Derfor har Frihaandstegning og ogsaa denne Tegnen efter Hukommelsen en overordentlig stor Betydning for Ingeniøren. Det har ogsaa været anerkendt her i Landet, netop dette med Hukommelsestegning. Jeg kan oplyse, at jeg har liggende hjemme i en Mappe nogle Tegninger, som min afdøde Fader lavede, da han var 10—12 Aar. Da gik han som Kadet paa Landkadetakademiet, og disse Drenge fik i mange Retninger en ganske udmærket Uddannelse. Dér maatte de Drenge i Geografi sidde og tegne Kort over de forskellige Lande ud af Hovedet først med Blyant og senere trække dem op med Tusk, og det er aldeles for- bavsende at se, saa klart de Kort er lavede. Jeg vil tillade mig at anbefale de Udtalelser, Professor Liitken kom med. Jeg tror, det er den Ting, vi mest trænger li]. Hvorledes og hvornaar der skal blive Tid dertil, kan jeg ikke sige. Jeg tror det er en saa vigtig Ting, at der var andre Ting i Undervisningen, som man uden Skade kunde slaa noget af paa til Gunst derfor. Brandchef Lüsberg: De Herrer, som af Foreningen er opfordret til at deltage i Diskussionen, har nu udtalt sig, og derfor burde jo Diskussionen nu gives fri; men for- inden vil jeg anse det for heldigt, at vi følger <let Raad, som Ingeniør Foss gav, og vil derfor anmode f. Eks. In- geniør Møller om al give et Bidrag til Diskussionen. Ingeniør C. .4. Møller: Jeg synes, at der ved selve Tegneundervisningen lægges særlig stor Vægt paa, at Teg-