Om Tegneundervisningen paa Den polytekniske Læreanstalt

104 INGENIØREN Nr. 13. 14. Februar 1914. opgive Skønskriften i Skolen. Jeg vil tage Retskrivning med. Den Tegneundervisning, der maa gives paa Lære- anstalten, er i Virkeligheden at sammenligne baade med Skønskrift og med Retskrivning. Der maa nemlig paa een Gang undervises i at udføre Tegningerne nøjagtigt og godt og i at udføre dem korrekt, altsaa med rigtige Konstruktioner. Derfor er det nødvendigt, söm Forhol- dene er, at Projektionstegning drives i det Omfang, hvori det sker. Det kan være godt, al der gives teoretisk Undervisning i Deskriptiv-Geomelri; men naar den ikke øves ved Tegning, staar de studerende alligevel, naar de skat bruge den, let fremmede over for den. Min Opgave eller det, jeg betragter som Opgaven, er paa een Gang at give Undervisning i Skønskrift og Retskrivning, over- ført paa Tegning naturligvis. Af de forskellige Ting, der blev omtalt her, vil jeg blot opholde mig en lille Smule ved Frihaandstegning. Frihaandstegning har altid interesseret mig personlig i høj Grad. Ikke desto mindre har jeg været imod, al Fri- haandstegning drives paa Polyteknisk Læreanstalt i større Omfang, end Tilfældet nu er.' Jeg mener nemlig ganske bestemt, at Øvelse i Frihaandstegning horer Skolen til, den hører ikke hjemme paa Polyteknisk Læreanstalt. Undervisning i Frihaandstegning er noget, som skal være gaaet forud. Vi maa kunne bygge paa den Undervisning, der er givet i Skolen. Det har vi ikke kunnet fuldt ud. Der er navnlig enkelte Grene af Undervisningen, som vi ikke har kunnet vente øvede i Skolen, f. Eks. Brugen af Pen. Og paa Øvelse heri lægger jeg megen Vægt. ■Saa er der en anden Gren af Frihaandstegning, som det er meget ønskelig! at drive paa Læreanstalten. Del er Skitsering. Skitser kan jo tjene til forskellig Brug. Enten kan det være Skitsering til Brug ved Opmaaling af Genstande eller Skitser, som skal tjene til at klargøre tænkte Konstruktioner eller Genstande for sig selv eller andre. Det er, to forskellige Ting. Skitsering til Brug ved Opmaaling driver vi, for saa vidt Tiden tillader det. Den anden Art af Skitsering kan man ikke drive, uden at del er forenet med en Fagundervisning. Man kan ikke lære Folk at lave Udkast til Maskindele, før de kan nogen Maskinisere. Det er knebent nok, man kan faa dem til at lave Skitser efter eksisterende Maskindele. I Virkelig- heden møder mange af <lt; unge Mennesker paa Poly- teknisk Læreanstalt med en for mig ganske uforstaaelig ringe Forstaaelse af de tekniske Sager, som de ser. Del er hændt ikke een, men gentagne Gange, at jeg har spurgt en, hvad han vilde kalde dette her for — det var en Hane (Vandhane) —, han kunde ikke finde Ord for del Man skulde dog tro, at disse unge Mennesker, inden de kom paa Læreanstalten, havde set en Hane og havde hørt den kakit for en Hane. Man kan altsaa ikke bygge paa meget dér. Det kan man i Grunden først, naar de er inde i de Sager, som de skal tegne. Naturligvis kan de paa Læreanstalten faa Lejlighed til al se en Del, og hvis de interesserer sig for det, kan de lære en Del ved at se Genslandene, men vi kan ikke ved Tegneundervis- ningen. til 1. Del faa Tid til at lære Folk, hvad ,en Hane er o. s. v., uden selvfølgelig rent lejlighedsvis. Altsaa, hvad Frihaandstegning angaar, ønsker jeg | stærkt, al de studerende i højere Grad, end Tilfældet er nu. kunde lære at skitsere. Jeg beklager meget stærkt i mit egel Fag, Opvarmning og Ventilation, al naar Folk | kommer op og skal skitsere noget, det da ikke er muligt selv for et Menneske, der kender noget til Sagerne, at genkende de Ting, der er fremstillede, <1. v. s. der er naturligvis Undtagelser, men ofte er det slet ikke muligt. De studerende trænger til Øvelse, og det vilde være me- get ønskeligt, om alle Faglærerne øvede dem lidt mere i Skitsering, ligesom jeg har forsøgt i Opvarmning og Ventilation, dog, maa jeg tilstaa, hidtil uden stort Held. Saa har man talt om Tegninger til Brug i Værkstedet. Man har glemt, at her er der noget, der hedder anden Del af Eksamenen. Efter . min Mening skulde Tegne- undervisningen til 1. Del indskrænke sig til en rent for- beredende Tegneundervisning samt Øvelse i at udføre en 'regning smukt og nøjagtigt, men egentlige Værksteds- tegninger og andre Arbejdstegninger lil Brug under Ud- førelsen skulde de lære ved anden Del og ikke før. Jeg mener nemlig, al de ikke kan tegne saadanne Tegninger godt uden at kende vedkommende Fag. Ikke desto min- dre lader jeg dem til første Del i deres Eksamenstegnin- ger altid udføre en Opmaaling af en eller anden Gen- stand, som nærmest hører til det Fag, de har valgt. Der- igennem faar de ogsaa Lejlighed til at se og lære nogle af disse Genstande al kende. Det er, som Direktør Han- nover sagde, at naar man spørger Folk om. hvordan Fir- og Sekslallene paa deres Ur ser ud, ved de det ikke. Det samme kan jeg sige i denne Forbindelse; man kan spørge Folk, hvordan en Bro ser ud; selv om de ti Gange om Dagen har gaaet over den, ved de ikke, hvad den bestaar af. En Bygningsingeniør kan derfor have megen Gavn af at maale en Bro op; saa ser han i alt Fald, hvorledes den Bro er byggel, men man kan ikke livre ham Brobygning før første Del. Saa er der med Hensyn til Maal paa Tegninger. Ja, del er et stort Spørgsmaal, og jeg vil indrømme, at jeg overmaade godt kunde tænke mig, og at det ogsaa kunde være praktisk, at man til første Del lod de studerende sætte Maal paa Tegningerne. Det har vi ikke hidtil gjort, jeg har ikke fundet særlig Anledning til at gøre For- andring deri, men jeg kunde som sagt godt tænke mig det. Endelig er der Spørgsmaalet om disse 2 Maaneders Hurtigtegning. Dér vilde jeg være meget taknemmelig, ikke blot i Aften, men ogsaa senere, for Vink med Hensyn til, hvad man skulde lade de forskellige studerende tegne. Det er ikke før i 1915, at de 2 Maaneder første Gang kommer, det er der altsaa en rum Tid til, men jeg staar en lille Smule famlende angaaende det Spørgsmaal. Jeg ved ikke, hvordan man skal gribe det an. At de skal lære at bruge en Hovedlineal er klart nok, men hvad skal de bruge den til? Skal de lave en Hurligtegning efter en Opmaaling, som leveres dem, eller hvad? Derom vilde jeg gerne have Vink fra kyndige Folk, som har været ude i Praksis. Jeg vil foreløbig indskrænke mig til disse Bemærk- og blot bede Dem have Opmærksomheden henvendt paa. hvad jeg begyndte med at sige: om del maa anses for praktisk, at Tegneundervisningen deles ud til de forskel- lige Faglærere eller før første Del som hidtil holdes samlel paa een Haand. Kommittere! Ernst: Jeg vil tillade mig al sige et Par Ord. Jeg blev særlig glad ved al høre, hvad Professor Liitken sagde før. Jeg mener nemlig, al han rørte ved