Om Tegneundervisningen paa Den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: H. I. Hannover
År: 1914
Sider: 112
UDK: 6(07 i i)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
INGENIØREN Nr. 13.
14. Februar 1914.
opgive Skønskriften i Skolen. Jeg vil tage Retskrivning
med. Den Tegneundervisning, der maa gives paa Lære-
anstalten, er i Virkeligheden at sammenligne baade med
Skønskrift og med Retskrivning. Der maa nemlig paa
een Gang undervises i at udføre Tegningerne nøjagtigt
og godt og i at udføre dem korrekt, altsaa med rigtige
Konstruktioner. Derfor er det nødvendigt, söm Forhol-
dene er, at Projektionstegning drives i det Omfang, hvori
det sker. Det kan være godt, al der gives teoretisk
Undervisning i Deskriptiv-Geomelri; men naar den ikke
øves ved Tegning, staar de studerende alligevel, naar de
skat bruge den, let fremmede over for den. Min Opgave
eller det, jeg betragter som Opgaven, er paa een Gang
at give Undervisning i Skønskrift og Retskrivning, over-
ført paa Tegning naturligvis.
Af de forskellige Ting, der blev omtalt her, vil jeg
blot opholde mig en lille Smule ved Frihaandstegning.
Frihaandstegning har altid interesseret mig personlig i høj
Grad. Ikke desto mindre har jeg været imod, al Fri-
haandstegning drives paa Polyteknisk Læreanstalt i større
Omfang, end Tilfældet nu er.' Jeg mener nemlig ganske
bestemt, at Øvelse i Frihaandstegning horer Skolen til,
den hører ikke hjemme paa Polyteknisk Læreanstalt.
Undervisning i Frihaandstegning er noget, som skal være
gaaet forud. Vi maa kunne bygge paa den Undervisning,
der er givet i Skolen. Det har vi ikke kunnet fuldt ud.
Der er navnlig enkelte Grene af Undervisningen, som vi
ikke har kunnet vente øvede i Skolen, f. Eks. Brugen af
Pen. Og paa Øvelse heri lægger jeg megen Vægt.
■Saa er der en anden Gren af Frihaandstegning, som
det er meget ønskelig! at drive paa Læreanstalten. Del
er Skitsering. Skitser kan jo tjene til forskellig Brug.
Enten kan det være Skitsering til Brug ved Opmaaling
af Genstande eller Skitser, som skal tjene til at klargøre
tænkte Konstruktioner eller Genstande for sig selv eller
andre. Det er, to forskellige Ting. Skitsering til Brug
ved Opmaaling driver vi, for saa vidt Tiden tillader det.
Den anden Art af Skitsering kan man ikke drive, uden
at del er forenet med en Fagundervisning. Man kan ikke
lære Folk at lave Udkast til Maskindele, før de kan nogen
Maskinisere. Det er knebent nok, man kan faa dem til
at lave Skitser efter eksisterende Maskindele. I Virkelig-
heden møder mange af <lt; unge Mennesker paa Poly-
teknisk Læreanstalt med en for mig ganske uforstaaelig
ringe Forstaaelse af de tekniske Sager, som de ser. Del
er hændt ikke een, men gentagne Gange, at jeg har spurgt
en, hvad han vilde kalde dette her for — det var en
Hane (Vandhane) —, han kunde ikke finde Ord for del
Man skulde dog tro, at disse unge Mennesker, inden de
kom paa Læreanstalten, havde set en Hane og havde
hørt den kakit for en Hane. Man kan altsaa ikke bygge
paa meget dér. Det kan man i Grunden først, naar de
er inde i de Sager, som de skal tegne. Naturligvis kan
de paa Læreanstalten faa Lejlighed til al se en Del, og
hvis de interesserer sig for det, kan de lære en Del ved
at se Genslandene, men vi kan ikke ved Tegneundervis-
ningen. til 1. Del faa Tid til at lære Folk, hvad ,en Hane
er o. s. v., uden selvfølgelig rent lejlighedsvis.
Altsaa, hvad Frihaandstegning angaar, ønsker jeg |
stærkt, al de studerende i højere Grad, end Tilfældet
er nu. kunde lære at skitsere. Jeg beklager meget stærkt
i mit egel Fag, Opvarmning og Ventilation, al naar Folk |
kommer op og skal skitsere noget, det da ikke er muligt
selv for et Menneske, der kender noget til Sagerne, at
genkende de Ting, der er fremstillede, <1. v. s. der er
naturligvis Undtagelser, men ofte er det slet ikke muligt.
De studerende trænger til Øvelse, og det vilde være me-
get ønskeligt, om alle Faglærerne øvede dem lidt mere
i Skitsering, ligesom jeg har forsøgt i Opvarmning og
Ventilation, dog, maa jeg tilstaa, hidtil uden stort Held.
Saa har man talt om Tegninger til Brug i Værkstedet.
Man har glemt, at her er der noget, der hedder anden
Del af Eksamenen. Efter . min Mening skulde Tegne-
undervisningen til 1. Del indskrænke sig til en rent for-
beredende Tegneundervisning samt Øvelse i at udføre en
'regning smukt og nøjagtigt, men egentlige Værksteds-
tegninger og andre Arbejdstegninger lil Brug under Ud-
førelsen skulde de lære ved anden Del og ikke før. Jeg
mener nemlig, al de ikke kan tegne saadanne Tegninger
godt uden at kende vedkommende Fag. Ikke desto min-
dre lader jeg dem til første Del i deres Eksamenstegnin-
ger altid udføre en Opmaaling af en eller anden Gen-
stand, som nærmest hører til det Fag, de har valgt. Der-
igennem faar de ogsaa Lejlighed til at se og lære nogle
af disse Genstande al kende. Det er, som Direktør Han-
nover sagde, at naar man spørger Folk om. hvordan Fir-
og Sekslallene paa deres Ur ser ud, ved de det ikke.
Det samme kan jeg sige i denne Forbindelse; man kan
spørge Folk, hvordan en Bro ser ud; selv om de ti Gange
om Dagen har gaaet over den, ved de ikke, hvad den
bestaar af. En Bygningsingeniør kan derfor have megen
Gavn af at maale en Bro op; saa ser han i alt Fald,
hvorledes den Bro er byggel, men man kan ikke livre
ham Brobygning før første Del.
Saa er der med Hensyn til Maal paa Tegninger. Ja,
del er et stort Spørgsmaal, og jeg vil indrømme, at jeg
overmaade godt kunde tænke mig, og at det ogsaa kunde
være praktisk, at man til første Del lod de studerende
sætte Maal paa Tegningerne. Det har vi ikke hidtil gjort,
jeg har ikke fundet særlig Anledning til at gøre For-
andring deri, men jeg kunde som sagt godt tænke mig det.
Endelig er der Spørgsmaalet om disse 2 Maaneders
Hurtigtegning. Dér vilde jeg være meget taknemmelig,
ikke blot i Aften, men ogsaa senere, for Vink med Hensyn
til, hvad man skulde lade de forskellige studerende tegne.
Det er ikke før i 1915, at de 2 Maaneder første Gang
kommer, det er der altsaa en rum Tid til, men jeg staar
en lille Smule famlende angaaende det Spørgsmaal. Jeg
ved ikke, hvordan man skal gribe det an. At de skal
lære at bruge en Hovedlineal er klart nok, men hvad
skal de bruge den til? Skal de lave en Hurligtegning
efter en Opmaaling, som leveres dem, eller hvad? Derom
vilde jeg gerne have Vink fra kyndige Folk, som har
været ude i Praksis.
Jeg vil foreløbig indskrænke mig til disse Bemærk-
og blot bede Dem have Opmærksomheden henvendt paa.
hvad jeg begyndte med at sige: om del maa anses for
praktisk, at Tegneundervisningen deles ud til de forskel-
lige Faglærere eller før første Del som hidtil holdes samlel
paa een Haand.
Kommittere! Ernst: Jeg vil tillade mig al sige et Par
Ord. Jeg blev særlig glad ved al høre, hvad Professor
Liitken sagde før. Jeg mener nemlig, al han rørte ved