Om Tegneundervisningen paa Den polytekniske Læreanstalt

14. Februar 1914 INGENIØREN Nr. 13 103 paa Bekostning af Nøjagtigheden eller af Tegningens Fuldstændighed, men med Arbejdstiden. Til Oplysning om, hvad del kan betyde i Praksis al tegne uden Passer, har jeg ogsaa ladet bringe herned nogle Linealer. Mange af D’Herrer vil kende disse amerikanske indstillelige Linealer — som vi hos os bru- ger over hele Linien —, ved hvilke selve Maalestokken sidder paa Linealen. 1 il Belysning af, hvorfor der maa økonomiseres med Tidsanvendelse, skal jeg give nogle Tal, som belyser Be- kostningsspørgsmaalet. Vi har saaledes i 1913 til Dato paa vore Tegnestuer brugt 9700 ni Kalkerpapir, men kun 440 ni Tegnepapir. Da jeg sagde: »Saa bruger vi dog endnu Tegnepapir,« fik jeg det Svar: »Nej, det bru- ger vi kun lil Underlag!« Endvidere har vi brugt 2500 ni Lærred, 34 000 ni Lyslrykspapir, ca. 2100 Blyanter, 460 Flasker Tusk, 708 Dusin Tegnestifter. Vi har udsendt 19 G00 Tegninger og kopieret 2400 Tegninger. Paa vor Tegnestue beskæftiges noget over 100 Men- nesker, saavel Polyteknikere som Konstruktører; paa Kopiafdelingen, hvor Kopieringen udelukkende foregaar, er desuden beskæftiget 20 Mennesker, hvoraf 12 Damer. I denne Sammenhæng kan det maaske interessere al se, hvorledes el af de lil Kopiering hos os benyttede Tegneborde, væsentlig bestaaende af en Glasplade og op- fundet af en af vore Tegnere, ser ud. Brugen af en saadan Glasplade fremmer i høj Grad Kopieringen. Naar del er daarligt eller mørkt Vejr, lægges der en elektrisk Lampe under Glaspladen. Men, som jeg begyndte med, jeg egner mig ikke lil al udtale mig om, hvordan Tegneundervisningen bør være. Jeg har derfor foreslaaet, at el Par af de yngre Poly- teknikere hos os hellere tager Ordet i den Anledning; de har for nylig forladt Læreanstalten, de ved meget bedre, hvordan Praksis er. Kun et Ord endnu. Jeg tror, det var Direktør Han- noner, der udtalte, at man dog ikke vilde opgive Skøn- skril'lsundervisning som Grundlag for Skriveundervisnin- gen. flår De ikke lagt Mærke lil, al man i de flesle Breve af Haandskriften kan kende Brevskriverens Na- tionalitet? El svensk Brev kan øjeblikkelig kendes som svensk alene paa Udskriftens Haandskrift. Tager man el engelsk, fransk eller tysk Brev, siraks ved første Øje- kast vil Nationaliteten være bekendt. Saaledes kan man ogsaa kende et dansk Brev paa den slette Haandskrift. Om det skyldes Skønskriftsundervisningen, ved jeg ikke! Direktør Ivar Knudsen: Mine Herrer! Jeg vil først lakke Direktør Hannover, fordi han liar været saa elsk- værdig at bringe denne Sag frem. Den har Bud til os alle, ikke alene lil de unge Polyteknikere, der kommer ud lil os, men ogsaa lil os ældre, der skal modtage de unge Ingeniører. Jeg vil forud sige, at det, jeg udtaler mig om, er baseret paa min egen Tegneundervisning paa Læreanstal- ten og tillige noget paa Samtaler, jeg har haft med de unge Ingeniører. Det, jeg kunde ønske forandret, er Staallinealen og Staaltrekanten, med andre Ord, at give Tegneundervisnin- gen el niere moderne Tilsnit. For 20—30 Aar siden blev alle Hovedtegninger ud- man havde lidt mere Tid dengang, end vi nu har. Nu Junger vi ikke andet, som Ingeniør Foss udtalte, end I simpelt Kalkerpapir. Det gør de fleste Ingeniører og de fleste Teknikere. De Tegninger, de laver, er der Maal paa, og det kan jo ikke nægtes, saavidt jeg forstaar, al de Tegninger, der udføres paa Læreanstalten, i hvert Fald til første Del, findes der ikke et eneste Maal paa, og det er en Fejl. D’Herrer maa jo vel erindre, at det, en Teg- ning skal være, er el Meddelelsesmiddel mellem Ingeniøren paa Tegnestuen og Værkstedet. Han skal give denne Tegning ned forsynet med Maal, saaledes al Mestre og Arbejdere er i Stand lil at udføre det, han ønsker, og netop i den Form, som det skal være. Der maa absolut ikke maales noget paa en Tegning; alle Maalene skal staa paa den, og det i en saadan Form, at selv den tarveligste Arbejder kan forstaa den, og Maalene maa være riglige. De enkelte Maal skal staa paa den, og disse skal desuden, hvor nødvendigt, være sammenlagte. Hvis jeg skulde foreslaa noget inde paa Lære- anstalten, skulde del være, at denne lader de unge Men- nesker begynde med at kopiere, hvorefter de skal gaa videre og tegne nogle Projektionstegninger, samt i Løbel af Semesteret begyndte at tegne mindre Dele af Maskin- gods, som selvfølgelig kun maa udføres med Blyant paa Papir og kopieres. Skulde Læreanstalten ønske del. er Burmeister & Wain villig lil at give den et Sortiment Tegninger til Hjælp ved denne Undervisning. Jeg kan ikke tro andet, end at hvis Professor Bonne- sen med den Dygtighed hos ham, der er anerkendt fra alle Sider, vikle kunne tage lidt Hensyn lil disse Ønsker. ■ vilde de studerende kunne faa en Undervisning, der vilde være til meget stor Gavn for dem. Professor Bonnesen: Der er forskellige af de Ting, der blev berørt, jeg kunde ønske at udtale mig om. Jeg har ikke forberedt mig paa, hvad jeg vikle sige, da jeg vikle gøre det afhængig af, hvad der blev sagt her i Aften. Det forekommer mig, at Hovedspørgsmaalet ved vor Tegneundervisning slet ikke er blevel berørt. Hoved- spørgsmaalet for mig er delle: Er del rigtigt, al Tegne- undervisningen paa Polyteknisk Læreanstalt før første Del er samlet paa een Haand i Stedel for af være delt i under de forskellige Fag, saaledes som Forholdet er i Tyskland? Det er et meget vigtigt Spørgsmaal, og af Besvarelsen deraf afhænger en Del. .Teg maa nemlig sige, at saaledes som Forholdene er, hvor der er een Lærer i Tegning, som skal give den forberedende Undervisning, er det grumme vanskeligt at lage Hensyn til alle de for- skellige Fag, som udstraaler fra Læreanstalten. Hver! Fag, hver Afdeling har i Grunden sin Maade at tegne paa. Vi har her allerede hørt forskellige Udtalelser om. hvordan man bør tegne; den ene foreslaar Tegning paa den ene Maade og den anden paa den anden Maade. Del er umuligt at indøve de studerende i alle disse for- skellige Maader. Hvad der maa gøres paa Læreanstalten, saaledes som Forholdene er, er delte, al der maa gives en forberedende Tegneundervisning, som kan danne Grundlag for al mulig Slags Tegning. Direktør Hannover har allerede i Indledningsfore- iørle paa Tegnepapir. Det var meget elegante Tegninger; | draget talt om Skønskrift og anført, at man ikke vilde