Om Tegneundervisningen paa Den polytekniske Læreanstalt

102 INGENIØREN Nr. 13. 14. Februar 1914 være Lærer, er, heller end gerne vikle lære Studenterne solid praktisk Tegnefærdighed. Men som Forholdene er, da de unge, naar de debuterer paa Læreanstalten, ikke har Skygge af Begreb om nogenlunde nøjagtig Tegning, maa han nødvendig give dem et rent elementært Kursus først, hvilket tager 1 Halvaar af den kostbare Tid. Spørgsmaalel om Tegneundervisningen paa Læreanstalten er jo blevet undersøgt af et Udvalg af Lærere. Dette Udvalg er kom- met til det Resultat, at det næppe er muligt — og det kun gennem en ret væsentlig Indskrænkning af den nuværende Tegneundervisning — at afse mere end 2 Maaneder paa el Kursus i »praktisk Tegnefærdighed«. El saadant Kursus vil altsaa nu blive indført, og del vil sikkert være af stor Betydning. De studerende kan i Løbet af de to Maaneder i all Fald faa Færten af, hvad der forlanges paa de store Tegnekontorer, selv om de naturligvis ikke i saa kort Tid kan opnaa den Færdighed og det Kendskab til Tegnekun- stens Finesser og Hemmeligheder, der maa kræves paa f. Eks. F. L. Smidth & Co.’s vældige Tegnekontorer, vel nok de største her i Landet, og som jeg har haft Lejlighed til at besøge. Men de vil have læri saa meget, at de, naar de kommer ind paa 2. Dels Tegnestuerne, er bievne fortrolige saavel med Brugen af Hovedlinealen som med Tegning med blød Blyant og paa Kalkerpapir. Alt dette lærer de jo ganske vist lidt efter lidi paa Tegnesluen — i Vandbygning, f. Eks. tegner de saa godt som alle med Hovedlineal og kan ogsaa tegne paa Kalkerpapir m. m. —, men de bør have lært den Slags Ting under kyndig Vej- ledning som den, Prof. Bonnesen og hans Assistenter kan give dem. Som sagt, saafremt Tegneundervisningen paa Lærean- slalten skulde kunne blive helt ud tilfredsstillende og tids- svarende, maatte der skaffes mere Tid, og det lader sig vist ikke gøre paa anden Maade end derved, at Elementær- undervisningen henlagdes til Skolerne. Og her skulde det naturligvis ikke være den Slags Tegning, jeg f. Eks. lærte i min Skoletid, og som Professor Bonnesen, som det fremgaar af Direktør Hannover's Udtalelser, saa afgjort fordømmer. Men det skulde være en virkelig systematisk og grundig, gennem Aarene kontinuerligt givet Tegne- undervisning, saaledes som den øjensynlig gives i svenske Skoler, altsaa en saadan, der vilde godkendes af Lære- anstalten, selv med de skarpe Fordringer, der naturligvis maa stilles fra -den Side. Ingeniør Alex. Foss: Da jeg modtog Indbydelse til i Aften at udtale mig om det foreliggende Spørgsmaal, sva- rede jeg, at jeg følte mig inkapabel til al udtale mig derom, og den samme Opfattelse har jeg i Aften. Det er saa længe siden, jeg lærte at tegne, og jeg ved ikke, hvor- ledes Undervisningen nu er. Det ér saa længe siden, jeg selv har tegnet, at jeg knap ved, hvorledes Tegning i Praksis er. Imidlertid blev det fremhævet over for mig, at det dog kunde have nogen Interesse at høre, hvilken Op- fattelse der gør sig gældende i en større Ingeniørvirksom- hed som mit Firma. Jeg- skal da nøjes med at give nogle faa Oplysninger om, hvorledes selve den praktiske Tegning i store Træk har udviklet sig gennem de sidste 20—30 Aar paa F. L. Smidth & Co.’s Tegnestue. I 1880erne blev samtlige Tegninger tegnede paa hvid Karton med haard Blyant (Grafitstifter 6 II i Stiftholdere). Projekttegningerne blev kopierede paa Kalkerpapir med Tusk. Anlægstegninger og Arbejdstegninger blev kopierede paa Lærred med Tusk og kolorerede, og disse Kopier blev udsendte til Værkstederne resp. Byggeplad- serne. Selve de originale Kariontegninger blev i Alminde- lighed ikke optrukne med Tusk, men da Blyanterne var temmelig haarde, holdt Tegningerne sig dog ganske godi med Aarene. Kun naar der ikke var meget al gøre paa Tegnestuen, blev Tiden udnyttet til Oplrækning med Tusk af Originaltegninger. Nogle Aar senere blev Arbejdstegningerne for Værk- stederne tegnede paa stærk gul Karion, og nogle gik direkte til Værkstederne uden al være optrukne med Tusk. Disse Tegninger maatte naturligvis tegnes meget nøjagtigt. Ho- vedparlen blev dog kopierede paa Lærred med Tusk og derefter kolorerede, forinden de gik paa Værkstederne. I Slutningen af Firserne indførtes Lyskopiering med Blaatryk af Lærreds- og Papirkalkerne, hvilke sidste i Regelen forblev i Arkivet. Blaa (rykkene benyttedes baade i Værkstederne og paa Byggepladserne. I flere Tilfælde medfulgte Lærredskopien til Bygherren for at kunne op- bevares af denne. I Begyndelsen af Halvfemserne indførtes saa det hvide Lystryk, hvilket tidligere var for omstændelig! og kostbart at fremstille. Nu benyttedes disse hvide Lystryk i koloreret I Stand i Stedet for de tidligere udsendte kolorerede Lær- redskopier, hvorimod Blaatrykkene stadig benyttedes paa Værkstederne og paa Byggepladserne. Lærredsblaatryk blev benyttet en kort Tid, men viste sig upraktiske paa Byggepladserne paa Grund af Udblød- ning ved Fugtighed. Det hvide kolorerede Lystryk benyttes nu ogsaa til ud- sendte Projektionstegninger. For al gøre de hvide Lys- tryk niere holdbare linder Forsendelsen bliver de først op- klæbede paa tyndt Kalkerlærred. Del er jo en hel anden Tegnemetode, man maa an- vende, naar man skal tegne paa et Stykke Kalkerpapir, saaledes at det kan bruges. Man kan saaledes ikke bruge Viskelæder i stort Omfang, og Stregerne maa være saa kraftige, at Lystrykket virkelig kan træde frem. Der er her ophængt nogle enkelte Tegninger, saaledes et Lystryk af en almindelig Arbejdstegning, tegnet med blød Blyant paa Kalkerpapir. Ved at bruge Kalkerpapir i saa stort Omfang opnaar man ogsaa den Fordel al kunne overføre Detailler fra Tegninger i Arkivet. Det spiller en stor Rolle, hvor Arkivet er stort som hos os. Del har i Praksis en uhyre Betydning, al Arbejdet gaar rask fra Haanden; kun maa <lel ikke være paa Bekost- ning af Nøjagtigheden. Vi maa tværtimod hos os kræve den slørsi mulige Nøjagtighed, fordi Tegningerne bliver sendt lil Anlæg i Udlandet, hvor ingen kan kontrollere dem, for det er for sent. Denne Nøjagtighed maa for en meget stor Del ligge i Maalene. Del er en bekendt Sag, al medens man paa et Kort skal bruge en Passer, skal man paa en Arbejdstegning ikke bruge Passer, men der skal staa et rigtigt Maal. Det forekommer mig, at man ved Tegneundervisning maa have for Øje baade al kunne tegne et rigtigt Kort og en Arbejdstegning med de rigtige Maal. Det er to meget forskellige Ting. Jeg har tilladt mig at fremhæve ogsaa den økono- miske Side af Spørgsinaalet; der maa ikke økonomiseres