Om Tegneundervisningen paa Den polytekniske Læreanstalt

14. Februar 1914. INGENIØREN Nr. 13. 101 ved Siden af den lille Reform, der er gjort, at faa indført som frivillig Reform en god Frihaandstegneundervisning. Spørgsinaalet er blot, om der kan skaffes Penge, og i den Henseende tror jeg nok, at en god Tilslutning fra Folk i Praksis vilde belyde noget. Rigsdagen er jo ikke saa nem al faa i Tale, naar del drejer sig om at give Penge ud. Det er altsaa denne 3dje, eller maaske snarere 11 te Ret jeg vilde servere for Dem: en god rationel Frihaands- tegneundervisning, og den vilde jeg meget gerne høre For- samlingens Mening om. Docent Munch-Petersen: Ja, efter de udmærkede Op- lysninger angaaende Tegneundervisningen paa Læreanstal- ten, som Direktør Hannover nu liar givel os, suppleret med Oplysninger om Forholdene ved de store tekniske Høj- skoler i Tyskland, Schweiz og Østrig, kunde jeg blot have Lyst til at tilføje nogle Bemærkninger om Planen for Tegneundervisningen ved Højskolerne i Stockholm og i Trondhjem. Begge disse Højskoler adskiller sig fra vor ved ogsaa at uddanne Arkitekter. Et saadanl Forhold indvirker, tror jeg, noget paa Ingeniørernes Uddannelse, idel man i Be- stræbelsen for al give Arkitekterne saa megen og saa god Tegneundervisning som muligt let kommer til at favorisere disse paa Ingeniørernes Bekostning I øvrigt kommer man for Stockholms Vedkommende temmelig hurtigt over Spørgsmaalet Tegneundervisning. Der gives nemlig her slet ikke Undervisning i Præcisions- tegning, idet de studerende forudsættes at have erhvervet sig den tilstrækkelige Færdighed heri ved deres Indtrædelse paa Højskolen. Jeg har Ira Højskolens Rektor l'aaet tilsendt et Program for Undervisningen tillige med nogle Bemærk- ninger. Det fremgaar af Programmet, at f. Eks. Bygnings- ingeniørerne i det første Halvaar har et Fag, der hedder Bygningstegning, og for øvrigt i dette som i de følgende Halvaar kun noget, der hedder »Øvelser«, henholdsvis i Deskriptiv-Geometri, hvor man naturligvis lærer noget Teg- ning, men kun som Supplement til det teoretiske Fag, end- videre Mekanik, Bygningsstatik, Geodæsi m. m. Sagen er, at man i svenske Skoler, der —som bekendt — er langt for- ud for vore i Retning af moderne pædagogiske Principper, lægger ganske overordentlig Vægt paa Tegneundervisning som et af de bedste Opdragelses- og Udviklingspiidler. Jeg skal ikke trætte med Vidtløftigheder, men, blot om denne Undervisning oplyse, at man i 11 Klasser, altsaa i 11 Aar, har 2 ugentlige Timer i Tegning. I de to Gymnasieklasser, altsaa de sidste før Studentereksamen, gives der Undervis- ning i Ting som: Frihåandstegning, perspektivisk Tegning med Farvelægning og Skyggetegning, Konstruktion af Keglens og Kuglens Skæring med Planer og Udfoldninger, Skruelinier og Skilleflader, runde Legemers Skæring med hverandre, geometrisk Skyggelære, Pennetegning Oig Akva- relmaling in. m. — Del er klart, at har man lært alt dette grundigt — og der gives Karakter i Tegning fil Studenter- eksamen —, saa behøver man ikke at lære at tegne, som man gør det hos Prof. Bonnesen. Til at faa Adgang til Højskolens Undervisning fordres der endogsaa en vis Mini- mumskarakter i Tegning til Studentereksamen. Jeg har forhørt mig hos en af Lærerne i Tegning ved Højskolen—den bekendte og fremragende Arkitekt Enblom — om, hvad man mente om Undervisning i Frihaandsteg- ning. Jeg fik det Svar, al dette Fag, som tidligere fandtes paa Programmet, nu ganske er afskaffet for Ingeniørernes Vedkommende. Det er vistnok et af Resultaterne af en ret hidsig Strid og Diskussion om Tegneundervisningen paa Højskolen, der bredte sig langt ud over Højskolens Græn- ser og for en stor Del kunde følges her nede i København gennem den svenske Dagspresse. Arkitekt Enblom udtaler, al det efter hans Mening ofte maalte betragtes som et Spild af Kraft, naar et Menneske uden synderlige Anlæg paa dette specielle Omraade øvede sig paa Frihaandstegning; den Energi, der maalte udvises af en saadan talentløs Elev, vilde meget ofte være bedre anvendt paa andre af Ingeniør- fagets mangfoldige Omraader. Foj- Øjeblikkel : overvejes det, saa vidt jeg ved, yderligere al reducere Tegnearbejdet paa Højskolen derved, at de fleste Konstruktionstegninger I kun skal tegnes i Blyant og skematisk. Man ræsonnerer nemlig saaledes: for at kunne tegne maa man først og fremmest vide, hvad man skal tegne, altsaa erhverve sig Indsigt i Emnet, og det opnaas bedst derved, at man ud- fører saa mange Konstruktioner som muligt. Man kan da ikke ofre synderlig Tid paa Tegningens Ydre. Delte For- slag synes Arkitekt Enblom al have Sympati for, men han bemærker, at Ingeniørerne derved ikke vil lære at tegne. Men derfor kan de jo være meget duelige Ingeniører. Højskolen i Trotodhjem er jo først for kort Tid siden blevet aabnet, hvorfor Programmet for Undervisningen endnu maa siges al befinde sig paa Forsøgsstadiet. Hel- ler ikke her kan Tegneundervisningen siges at være saa omstændelig som hos os, hvad den elementære Tegning an- gaar. Eleverne har Øvelse i »Beskrivende Geometri« og lærer selvfølgelig derved, jævnsides med Teorien, at tegne nøjagtigt' Derimod lægger man her særlig Vægt paa Fri- haandstegning, et Fag, som Bygningsingeniørerne i Stock- holm, som nævnt, ikke kender, og som jo ikke spiller syn- derlig Rolle her i København. Paa mit Spørgsmaal öm, hvilke Anskuelser man i Trondhjem nærede om denne Sag, fik jeg det Svar, at ganske vist var Frihaandstegning kun obligatorisk Øvelsesfag for Arkitekter og Bygnings- ingeniører, men man mente, at det vilde være særdeles nyttigt ogsaa for studerende af de andre Retninger (Kemi- kere, Elektroteknikere, Maskin- og Skibsbygniugsingeniø- rer, Bjærgingeniører ni. fl.). Men der var — i alt Fald for Tiden ■—• ikke nogen Mulighed for at skaffe Tid dertil af Hensyn til andre Undervisningsfag. Og her er vi nok just ved Hovedvanskeligheden for vor egen Højskoles Vedkommende. Vi mangler Tid. Der maa faktisk afses 1 Halvaar paa el Fag, dér burde kunne læres i Skolen, saaledes som det jo har kunnet lade sig gøre i Sverrig. Saafremt Studenterne — og Eksaminan- derne, efter at have taget Adgangseksamen — mødte op paa Læreanstalten med en god og kontrolleret Tegnefær- dighed, vilde man være i Stand til at give dem 1 Halvaars Undervisning i den Slags Tegning, som virkelig benyttes, i det daglige, praktiske Liv: dette, at tegne anskueligt, saa- ledes' at just det træder frem paa en Tegning O: med1 tykke Linier -—, som bør fremhæves, — at tegne hurtigt, noget, man i det daglige Liv lægger saa overordentlig megen Vægt paa, og som udenlandske Ingeniører gennemgaaeride, efter min Erfaring, har forud for os, — og at kunne skitsere og tegne paa fri Haand. Dette sidste lægger jo Professor Liitken, som vi har hørt, og utvivlsomt tiled Retteistör Vægt paa. Jeg tvivler ikke om, at Professor Bonnesen, som den praktisk dygtige Ingeniør han jo, ved Siden af at