Om Tegneundervisningen paa Den polytekniske Læreanstalt

100 INGENIØREN Nr. 13. 14. Februar 1914 Professor Liitken: Mine Herrer! Da Direktør Han- nover har sagt, der er serveret, lyder del maaske lidi un- derligt, naar jeg kommer med en Ret, som Direktør Han- nover ikke har præsenteret, i all Fald ikke i den Tillav- ning, som jeg gerne vikle have den serveret. Det er Spørgs- inaalel om Frihaandstegning. Hele denne Diskussion om Tegneundervisningen paa Polyteknisk Læreanstalt er i Vir- keligheden opstaaet som et Sidespørgsmaal til en Under- søgelse af, hvad der kan gøres for ikke at ødelægge de siu- derende i saa høj Grad til anden Del, som del lidi er Tilfældet. Vi er derved bl. a. kommet til det Resullaf, at hvis man kunde lette Konstruktionsarbejdet, dels saaledes at de faktisk kunde udføre deres Tegninger hurtigere, og dels saaledes, at Spekulationen om, hvordan en Tegning skulde se ud, ikke log saa lang Tid, vilde der være vundet meget. De to Maaneders Undervisning i Tegning med Hovedlineal lyder maaske, som om det er meget lidt. Nu er imidlertid Kunsten al bruge en Hovedlineal ikke saa stor, og Fatteevnen med Hensyn til alle Nemheder plejer at være ret godt udviklet hos de fleste Mennesker, saa jeg venter mig egentlig ikke saa ganske lidt af den lille Re- form. I øvrigt beklager jeg for mit eget personlige Ved- kommende, at Diskussionen nødvendigvis maa være aka- demisk, d. v. s. at den ikke i den Forstand har aktuel Interesse, at vi i Morgen kan udføre det, som vi her i Aften bliver enige om, som det eneste saliggørende; thi det er jo klart, at den Ordning, som Lærerraadet er blevet enig om, maa vi prøve først. Jeg anlager ogsaa, al det vil vise sig saa vanskeligt at blive enige, at der ingen Fare er for, at vi skal opfordres meget stærkt til at lave om paa det engang vedtagne allerede i Morgen. Det er under en Diskussion om den moderne Skole i disse Dage blevet udtalt af en af de allermest moderne Skolemænd, al et væsentligt Forniaal med Skoleundervis- ningen maa være al udvikle Skoledrengenes konstruerende Fantasi saa frodigt som muligt, og det, synes jeg, maa falde i god Jord hos alle, der har med Uddannelsen af Ingeniører at gøre; thi er der noget, vi har Brug for, er det, al den konstruerende Fantasi skal være saa frodig som muligt. Jeg vil gerne tage denne Udtalelse for del, den cr værd. Jeg kan ikke udtale mig derom endnu; jeg vilde bare ønske, al den var sand. Jeg vil endvidere be- mærke, at det jo ikke kan nytte ret meget, at man har en udviklet Fantasi i een Retning, naar den samme Fantasi mangler i andre. Jeg er ikke helt uenig med Direktør Hannover’s Ud- talelse, at Skrivekunsten og den stilistiske Kunst, for ikke al tale om Stavning, som har mindre Betydning i denne Sammenhæng, ikke er Polyteknikernes allerstærkeste Side. Om de har Ordet i deres Magt, det er jo en Naturgave, og det spiller ikke saa stor en Rolle til daglig; men derimod er der det tredje Meddelelsesmiddel, som man har: Teg- ningen. Dér synes jeg, der maatte være al mulig Anled- ning [il al søge at lægge det størst mulige Tryk paa det rette Sted, og dér forekommer det mig, at man maa være enig med mig i at sige, at en Ingeniør skal kunne udtrykke sig lige saa fuldstændig sikkert og godt med en Blyant ved at tegne, som han skal kunne gøre del skriftligt eller forklare del mundtligt. Saaledes vil man ogsaa give mig Ret i, at hvis en Polytekniker under sit Studium ti! sin Raadighed bar et sikkert Øje og en sikker Haand til at føre en Blyant, vil det være ham langt lettere at fremstille de Billeder, hans Fantasi ser. Han ser desværre kun med sin Fantasis Øjne. Nu kan man maaske sige, al de Bil- leder, man ser med Fantasiens Øjne, kan man altid tegne; thi man kan ikke altid dokumentere, al hvis Tegningen er vind og skæv, er det ikke rigligt. Det kan jo godt være, hans Fantasi har set Billedet saaledes. Men Kærnepunktet i Sagen er netop det, al man skal kunne fremstille det ved Tegning saaledes, at man med sit legemlige Øje, der straks opdager alle Skævheder, naar del er nogenlunde erfarent, skal kunne se, om Tingen er skæv. Jeg tror, al den Øvelse i Hukommelsestégning, som man er inde paa i mange Højskoler, er meget god. I vore Kommuneskoler stiller man som Opgave f. Eks.'at tegne en Ølflaske; det er en Ting, som Eleverne allesammen har set; og saa faar de Lov til al anstille Sammenligninger over, hvordan disse Ølflasker ser tul, og Lærerne genneingaar, hvorledes den . skal se ud, og viser dem Forskellen. Jeg tror ikke, al man efter sin Hukommelse kan tegne rigtigt, medmindre man i Forvejen er vel undervist i. hvorledes man skal øve Øjet og bruge sin Haand og Blyant, og jeg tror, det har saa overordentlig stor Betydning for de studerende, hvis man kunde faa indført en virkelig rationel Frihaandsteg- ning. Vi har jo nok nogen Frihaandstegning, men det al tegne to Ornamenter efter en Fortegning og saa meget nydeligt trække dem op, giver ikke ret megen Øvelse, hver- ken for Haanden eller for Øjet, navnlig ikke for Øjet. Jeg tror, at man langt simplere kunde komme over det ved at forene Frihaands- og Perspektivtegning, hvad der jo ogsaa er Tale om i Tyskland, men jeg vil slet ikke indlade mig paa at skitsere, hvorledes en saadan Frihaandstegning skulde se ud. Jeg vil blot gerne lægge et Ord saa kraftigt som muligt ind for, at der overhovedet bliver givet de polytekniske studerende Lejlighed til at faa Øvelse i Fri- haandstegning. Nu er del en vanskelig Sag, fordi man ikke rigtig ved, om Frihaandstegning ligger for alle, og hvordan det skal bedømmes. Dog vil jeg personlig ikke være bange for at indføre det som Eksamensføg, saa al den, der fik en daarlig Karakter i Frihaandstegning, maatte gaa rundt med den; efter min Mening har Faget tilstræk- kelig stor Betydning. Meget vanskeligere er det at skaffe Tid dertil. Tiden er oplaget i Forvejen, vi har ikke kunnet faa mere end de to Maaneder lia de Beskæftigelser, som de studerende nu maa hellige sig, til under Tegneundervis- ningen, og de kan vist ikke slaa til baade lil Hovedlineal og til Frihaandstegning. Jeg bygger dog et lille Haab paa, at det normale Kursus i Tegneundervisning skal kunne gennemføres med en 3—4 Dages Tegning om Ugen, saa- ledes at del kun drejer sig om passende Lokaler og Lærer- kræfter; saa maatte man kunne aabne en Adgang til vir- kelig Frihaandstegning for dem, der maatte have Lyst der- til. Jeg vilde gerne have, at denne Undervisning skulde gøres saa morsom og tiltalende som muligt, og derfor anser jeg det for praktisk, al ogsaa Farvelægning og muligvis Skygning med Blyant blev lagt ind derunder, med andre Ord, at den blev brugt lil at udvikle ogsaa Elevernes Rumsans. Een Ting er at kunne tegne Konturer, en an- den at kunne fremstille en Genstand rumligt, saaledes at man kan se dens Form. Men dér kommer jeg mere ind paa Detailler, end jeg egentlig burde her. Men hvis man mener, at det er en rigtig Betragtning, der ligger til Grund for Fordringen om rationel Undervisning i Frihaands- tegning, saa var der en Mulighed for, at man kunde naa