Om Tegneundervisningen paa Den polytekniske Læreanstalt

14. Februar 1914 INGENIØREN Nr. 13 99 en hurtig udført Tegning lil at se godi ud. Spørgs- maalet bliver her, om manuel Færdighed i Hurtigtegning allerede skal søges indøvet før 1ste Del. Nu skal der jo som nævnt indføres to Maaneders Hurligtegning for Ma- skin-, Bygnings- og Elektroingeniører før 1ste Del, og Fabrikingeniørerne skal jo nu i 2det Halvaar kun lære Hurtigtegning. Fremtiden vil vise, hvad der vindes derved. Medens jeg antager, at Spørgsmaalene om Finteg- liing og Hurtigtegning er de væsentligste, der vil komme frem til Diskussion i Aften, er der jo ogsaa meget an- det, der kan tænkes at blive bragt under Forhandling. Saaledes er der vel dem, der mener, at den sene Skygge- lægning i Tusch kunde erstattes af Skygning med Blyant og paafølgende Fiksering. Andre vil maaske kritisere, at der undervises i Skravering, atter andre, at der ikke bruges lodrette Tegneborde eller amerikanske Parallel- linealer, eller at Ingeniørerne ikke lærer tilstrækkelig godt at skitsere, hvad jeg skal komme tilbage til. Det er ikke min Mening med her paa Forhaand at nævne Dis- kussionspunkter at bidrage til at tænde en Brand for al underminere den Tegneundervisning, som vi nu har, men jeg vil gerne derved vise, at vi paa Læreanstalten ikke gaar omkring døve og blinde for den Kritik, der jævnlig kommer frem, men vel vil være forsigtige med at rive et System itu, som dog en Mængde studerende — og der- iblandt sikkert mange, som er her til Stede — er bievne dygtige Ingeniører ved at gennemgaa, og som i hvert Fald har lært dem alle en Nøjagtighed og Orden, som baade de og Den polyt. Læreanstalt har stor Grund lil at være Prof. Bonnesen Tak skyldig for. Thi det vil enhver, der er her til Stede, som har lært at tegne under ham, maatte indrømme, at Prof. Bonnesen i 25 Aar som Lærer og allerede tidligere som Assistent har indlagt sig store Fortjenester ved den overordentlige Samvittigheds- fuldhed, hvormed han har ledet en meget omfattende Undervisning af ny indkomne studerende. Prof. Bonne- sen, der til Nytte for denne Undervisning selv har en ganske betydelig Praksis som Konstruktør og Fabrikant, har ikke blot udgivet trykte Regler for Undervisningen, som jo nu med de mange Elever maa ske efter en be- stemt, fastslaaet Plan, men han og hans Assistenter har i deres Protokoller nøje Rede paa, hvor langt hver Elev er, og hvor flittig og dygtig han er. Jeg for min Part erindrer baade Prof. Schjellerup, som Lærer i Tegning for mig, og Prof. Bonnesen og nuværende Stadsingeniør Voigt, der var hans Assistenter, med Taknemmelighed for den store Iver, hvormed de gik op i Undervisningen, og for alt, hvad de lærte mig. Iblandt de specielle Forslag vedrørende Tegne- undervisningen, der i Tidens Løb er fremkomne, skal jeg her tillade mig at erindre om eet, der skyldes Prof. Ernst Lewicki i Dresden og er fremsat af ham i den tyske Ingeniørforenings Tidsskrift for 1910*) i en Artikel, der lil Overskrift har: Rationelles Gedächtnisszeichnen als all- gemeines Bildungsmittel. Han begynder Artiklen med al sige, al hvis man beder en eller anden aftegne sit egel Urs Urskive, saa sætter han ved Klokketallene 4 og 6 næsten altid Romertallene IV og VI, og naar man saa beder ham se efter, om disse Tal findes paa hans Ur-‘ skive, forundres han over, at der som 4-Tal staar IIII og paa Sekstallets Plads kun findes el tomt Sted. Aar- sagen til, at man saa lidt kender Tallene paa sin Ur- skive, er, at man ved Brugen af Uret kun ser paa Viser- nes Stilling. Beder man en Ikke-Kunstner tegne el Øje eller Øre, falder det saa svært, fordi han ikke har øvet sig i al fastholde i sin Opfattelse del, som han ser. Deri mener Professoren, at man burde øves fra Ungdommen af. Hvis man f. Eks. beder Medlemmer af en Familie efter Hukommelsen optegne Formen af det Drikkeglas, som hver af dem daglig bruger, faar man højst forskel- lige Gengivelser. Professoren har derfor indført frivillige Øvelser for Maskiningeniører en Time ugentlig hvert Sommersemester i Hukommelsestegning. Ved at de stu- derende i en Tabel opgiver de enkelte, aftegnede Maskin- deles Maal, 1) saaledes som Eleven har skønnet dem, 2) saaledes som han har gengivet dem, og 3) saaledes som de i Virkeligheden er, faas en Kontrol med eller Kritik af hans Hukommelse. Medens Lewicki anbefaler Skitsering af Maskindele i dobbelt-retvinklet eller aksonometrisk*) Billede under Hensyn til den nævnte Anførelse af Maal, lager Ingeniør Volk i en i 1906 udgiven lille Bog: »Das Skizzieren von Maschinenteilen in Perspektive«, Ordet for at indøve Skit- sering al' Maskindele i Perspektiv. Jeg har her nærmest holdt mig til Maskintegnirig, som ligger mig nærmest, men selv paa dette Omraade er det umuligt at sige noget blot i nogen Maade udtøm- mende i denne Indledning lil en Diskussion. I det bedste Værk, som man vel har om Maskintegning, nemlig Ried- let’s: »Das Maschinenzeichnen«, der nylig er kommet i 2det Oplag**), bruges der 234 Sider og 436 Afbildninger for at gøre Rede for, hvorledes moderne Maskinkonstrak- torer skal oplæres i Tegning. Riedler siger heri, at Ele- verne burde komme til Højskolen uddannede i Projek- tionslære og Projektionstegning, saa at de havde den for- nødne Rumsans og straks kunde begynde paa Maskin- tegning, men beklager, at de studerendes Foruddannelse paa dette Punkt snarest gaar tilbage. Ved vor Lære- anstalt har omvendt Prof. Bonnesen anset det for heldigt, at Projektionstegning er bortfaldet i de lærde Skoler, da det, som de studerende lidligere lærte, med Hensyn til Tegningens Udførelse næsten var værre end ingenting. Den polytekniske Læreanstalt kan ikke lære sine Elever alt, hvad der kunde være nyttigt, og det er da ogsaa en Trøst, at selv om Undervisningen i Tegning kan forbedres, har den da ikke været værre, end at de fra Læreanstalten udgaaende Ingeniører gennemgaaende maa siges at have kunnet bane sig Vejen godt gennem Livet. Det skulde imidlertid glæde mig, om jeg, ved at indlede denne Diskussion, har kunnet bidrage til at faa gode An- visninger frem, som efter en nøje Drøftelse maaske kunde blive Læreanstalten til Nytte. Brandchef Lüsberg: Direktør Hannover sagde, der er serveret, mine Herrer. Jeg vil anse del for det bedste, al D’Herrer, som har lovet at deltage i Diskussionen, lager Ordet efterhaanden. *) Eksempler herpaa har han givet i »Zeitschr. des Vereines deutsch. Ing.« 1913, S. 432. **) Anmeldt i »Ingeniøren« af 28. Oktbr. 1913, S. 557.