Om Tegneundervisningen paa Den polytekniske Læreanstalt

98 INGENIØREN Nr. 13. 14. Februar 1£14. 6. Konstruktion af Skruer og Tandhjul. 7. Opmaaling af Maskindele og Genstande henhørende til de forskellige Fag. 8. Øvelser i Skrifttegning, Signaturtegning, Pantografe- ring og Planimetrering. 9. Skygning og Farvelægning. 10. Eksamenstegning. Den omhandlede Undervisning i Tegning foregik jo i de 4 første Halvaar, og saaledes at Nr. 1—5 ind- øvedes i 1ste Halvaar og fortsattes i Slutningen af 3dje og i 4de Halvaar, medens 2det Halvaar og Begyndelsen af 3dje Halvaar var forbeholdt Nr. 6—10 paa følgende Maade: I 2det Halvaar holdles der Øvelser i Nr. 6—8; Sig- naturtegning var dog kun for Bygningsingeniører, Plani- metrering kun for Maskiningeniører og Pantografering for alle med Undtagelse af Fabrikingeniører. I Begyndelsen af 3dje Halvaar tog hidtil alle fat paa en Del af Nr. 10, nemlig en Opmaalings-Eksamens- tegning, der var en Maskine for Maskiningeniørerne, en elektrisk do. for Elektroingeniørerne, en Bro for Byg- ningsingeniørerne, og hidtil for Fabrikingeniørerne var et Apparat til kemisk Brug, der imidlertid fremtidig vil bortfalde. I Slutningen af 3dje og Begyndelsen af 4de Halvaar holdtes Øvelser i Nr. 9, hvor Fabrikingeniørerne lærte mindre end de andre, og i Slutningen af 4de Halvaar tegnedes 2den Del af Nr. 10, 9: en Detaille af den i 3dje Halvaar udførte Opmaalings-Eksamenstegning, og 3dje Del af Nr. 10, 0: en Projektionstegning. Disse Eksamenstegninger skal fremtidig bort- falde for Fabrikingeniørerne, s a a at de- res Tegneundervisning kun kommer til a t f oregaa i 1ste og 2 d e t Halvaar, og for de 3 andre Studieretninger skal Tegningens Omfang, navnlig Projektionstegningens, fremtidig indskrænkes noget, saa at der kan indvindes to M a a n e d e r til Øvelser-i Hurtigtegning. Det har hidtil været Meningen, at der skulde tegnes 3 å 4 Dage ugentlig å 3 Timer i de 4 forskellige Halv- aar, men almindeligvis er der tegnet flere Dage ugentlig af de studerende, som har kunnet tegne alle seks Dage, hvis der var Plads. Der kunde naturligvis gives yderligere detaillerede Oplysninger, men jeg skal indskrænke mig til at tilføje, at Nr. 5 indøves med de studerende delte i 3 Hold, saa at hvert Hold faar een Maaneds Undervisning. De vigtigste Spørgsmaal, der maa antages at kunne komme frem ved en Diskussion, er nu vistnok dels, om der bør undervises i saa fin og nøjagtig Teg- ning, som Tilfældet er, og i det Omfang, hvori det sker, og dels om der bør undervises i Hurtigteg- ning før 1ste Del. Hvis Ingeniørerne i Praksis slet ikke kom til at bruge fin og nøjagtig Tegning, kunde man sy- nes, at det var overflødigt al undervise deri. Og dog vilde ingen sige, at da man i Praksis skriver med en unøjagtig Skrift, behøver man ikke at lære at skrive nøjagtig korrekte Bogstaver i Skolen. Alle er enige om, at det er nødvendigt dér at lære Skønskrift, og om at man nok bagefter lærer at skrive hurtigere, naar man i Praksis bliver nødt til at skynde sig. Men ved Tegning er jo Forholdet oven i Købel det, at der i Praksis i for- skellige Fag virkelig kræves Tegninger af stor Nøjagtig- hed med fine Linier. Landmaalingen, Skibbygningen og Planimetrien (Diagramtegning) kræver meget nøjagtige Tegninger med fine Linier. Det synes derfor ret farligt at kaste Øvelsen i fine Tegninger over Bord. Noget andet er, at man maaske kan indskrænke Antallet af Projek- tionstegninger og derved spare Tid. Ved de tyske, tek- niske Højskoler er Øvelserne i Projektionstegning hen- lagte under Læreren i Deskriptiv-Geometri, og en særlig Professor i Tegning kendes næppe. I Wien er Forholdet det, at Eleverne allerede fra Gymnasierne er kendte i alt Fald i Hovedsagen med dobbelt-retvinklel Afbildning og paa den tekniske Højskole under Professoren i De- skriptiv-Geometri, Emil Müller, næsten ikke udfører teo- retiske Tegninger, men praktiske, f. Eks. Hvælvinger med Slikkapper, saaledes at disse Øvelser niere er Øvelser i Deskriptiv-Geometriens Anvendelse i Praksis end i nøj- agtig Tegning*), og i Berlin, München og Zürich er For- holdet et lignende. Det er sidste Aar undersøgt af en af Professor Bonnesen’s Assistenter, Hr. II. Christensen, og jeg besøgte i samme Anledning selv Berlins tekniske Høj- skole i Marts. Den forberedende Tegneundervisning er alle fire Steder overladt til Faglærerne. I Berlin tegnes 4 å 5 Blade fulde af Konstruktioner i dobbelt-retvinklet Billede, men det maa niere betragtes, som om Eleverne derved tegner Teorien igennem, end som om de skulde øves i Tegning derved. Medens man fik det Indtryk i Berlin, at Eleverne kun i larvelig Grad lærte at tegne nøjagtigt, stod det bedre lil i Wien, skønt Tegningerne, der indøvedes dér, væsentlig var af praktisk Art paa Basis af den lærte Deskriptiv-Geometri. Tegneundervisningen er ved de nævnte Højskoler noget influeret af, at der ogsaa undervises vordende Arkitekter. Eksempelvis tegner vore Bygningsingeniører som Øvelse i Perspektiv dels en perspektivisk Tegning af en Bro i Søndermarken, hvoraf der haves en Tegning i dobbelt-retvinklet Billede, dels nogle Krydshvælvinger, som derefter skyggelægges, medens der i Wien tegnedes i Perspektiv en sachsisk Jærnbetonbro, hvis Linier i dob- belt-retvinklet Billede var simplificerede, og man farve- lagde Broens forskellige Materialer. Hvad Hurtigtegning angaar, saa lyder der jævnlig Klager over, at vore fra Læreanstalten udgaaede Ingeniører ikke kan tegne hurtigt nok og ikke kan faa *j Ved Salzburger Naturforskermødet i 1909 udtalte Müller efter at have peget paa det betydningsfulde i, at Ingeniø- rerne faar udviklet deres Rumsans i den for dem nødven- dige Retning: Hierfür ist die Art der Abhaltung der kon- struktiven Übungen von ausschlaggebender Bedeutung. Sol- len sie diesen Namen verdienen, so dürfen sie nicht in ei- nem nochmaligen Zeichnen schon vorgetragener Aufgaben oder in einem mehr oder minder verschleierten Kopieren von Vorlageblättern bestehen, sondern die Hörer müssen angehalten werden, möglichst selbständig Aufgaben zu lösen, und zwar Aufgaben, die sich soweit wie möglich auf tech- nische Anwendungen beziehen — se Abhandlungen und Be- richte über technisches Schulwesen, B<1. IV, 1912, S. 29.