Om Tegneundervisningen paa Den polytekniske Læreanstalt

14. Februar 1914. INGENIØREN Nr. 13. 97 Om Tegneundervisningen paa Den polytekniske Læreanstalt. Diskussion, indledet af Den polytekniske Læreanstalts Direktør, Professor H. I. Hannover, M. Ing. F., ved Dansk Ingeniørforenings Møde den 12. November 1913. Brandchef Lüsberg: At det Emne, som skal drøftes her i Allen, interesserer Ingeniørstanden, ser vi paa den talrige Forsamling, som har givet Møde. Foreningen har taget Anledning til Mødet, ved al den har erfaret, al Den polytekniske Læreanstalt beskæftiger sig med Spørgsmaalet om en Reform paa Tegneundervisningens Omraade, hvorfor man har ment, at der muligvis kunde hjælpes til at skaffe Klarhed over dette Spørgsmaal, som er af saa stor Betydning for Ingeniørstanden, om der kunde komme et Diskussionsmøde i Siand hernede, og dette er altsaa lykkedes. Oven i Købet har Foreningen faaet Tilsagn af følgende Herrer om al ville deltage i Dis- kussionen, nemlig Professor Liitken, Docent Munch-Peter- sen, Ingeniør Foss, Kommitteret Ernst, Direktør Knudsen og Professor Bonnesen. Desuden har Foreningen hall den Glæde al kunne ind- byde samtlige Lærere ved Polyteknisk Læreanstalt, Inspek- tør M. C. Harding, Assistenterne ved Tegneundervisningen, Tegner ved Hærens tekniske Korps, Overlærer Seheller, Ingeniør A. Lundbye og Ingeniør Tutein. Jeg ønsker alle D’Herrer Velkommen her paa For- eningens Vegne og haaber, det vil være en Aften, som ikke vil være uden Udbytte for Dem. Dernæst skal jeg give Ordet til Direktør Hannover, som vil holde det indledende Foredrag ved Diskussionen. Direktør Hannover: Mine Herrer! Jeg har gerne efterkommet en Anmodning fra In- geniørforeningens Bestyrelse om her i Aften at indlede en Diskussion om Den polytekniske Læreanstalts Tegne- undervisning. Del kan jo kun være godt, om Lære- anstalten erfarer, hvad Ingeniører i Praksis mener om dens Tegneundervisning, da de efter deres Udgang fra Læreanstalten selv har mærket, hvor Skoen trykkede, eller har erfaret det ved Antagelse af unge Ingeniører i deres Tjeneste. Det er ikke hermed Meningen, at jeg stadig og til enhver Tid gerne vil have Undervisningen ved Lære- anstalten ændret. Vi har f. Eks. nylig ændret Program- met for Fabrikingeniørernes Undervisning, efter at In- geniørforeningen havde rejst Spørgsmaalet om at søge at forbedre den, og der i den Anledning var nedsat et Udvalg af Medlemmer, valgte af Ingeniørforeningens Be- styrelse, og Medlemmer, valgle af Læreanstaltens Lærer- raad, og nu maa man naturligvis først prøve dette nye Program og se, hvorledes Kandidater, der udgaar efter at have gennemført deres Studier i Henhold lil delle Pro- gram, gør Fyldest i Praksis, før man væsentlig igen kan forandre det. Ganske vist er der ved samme Lejlighed paa Lærer- raadets eget Initiativ sket nogen Ændring i Tegneunder- visningen for Læreanstaltens øvrige studerende, men skønt denne Ændring, som jeg straks skal komme til- bage lil, først lige er traadt i Kraft, er der dog Grund til at ønske en Diskussion her, idet nemlig dels Ændrin- gen ikke er meget væsentlig, dels Tegneundervisningen er en af de Sider af Læreanstaltens Undervisning, som man oftest hører kritiseret, og som tilmed er en af de vigtigste og oven i Købet vedrører alle 4 Studieretninger. Det er allerede mange Aar siden, at en af Lære- anstaltens Censorer i en Skaaltale ved et Kandidatgilde udtalte til de unge Kandidater, al de nu kunde mange gode Ting, men tre Ting kunde de gennemgaaende ikke, nemlig regne, skrive og tegne, idet de gjorde mange Fejl i deres Beregninger, skrev ulæseligt og med slemme Stavefejl og tegnede ubehjælpsomt, navnlig altfor langsomt for Praksis. Man maa nu ikke forstaa mig, som om jeg med, hvad jeg her har sagt, mener, at Læreanstaltens Tegne- undervisning er en Undervisning, som jeg selv ser sær- lig kritisk paa. Jeg kunde naturligvis nok tænke mig, at et og andet maaske kunde være noget anderledes. Men i denne Forsamling hører jeg i hvert Fald lil de mindre sagkyndige. Jeg vil derfor helst forelægge Sagen uden synderlig Subjektivitet. Jeg beder Dem derfor op- fatte min Indledning nærmest som et piece de rideau i Forhold til Diskussionen, altsaa — hvis jeg trods Sa- gens Alvor maa bruge en spøgefuld Vending — som Forstykket »Der er serveret« i Forhold til »Sommer- revuen«, idet jeg altsaa vil servere nogle Retter, som de tilstedeværende saa kan tage for sig af og gøre til Genstand for deres eventuelle Kritik. Jeg antager, at det fornemmelig er Tegneundervis- ningen før polyt. Eksamens 1ste Del, som her skal under Diskussion, og jeg vi] holde mig til den, idet den allerede vil afgive et rigeligt Emne for en Diskussion. Da adskillige af de tilstedeværende lænker sig, al denne Undervisning har holdt sig uforandret, fra de maaske for mange Aar siden gik paa Læreanstalten, er det vist- nok formaalstjenligt at begynde med en Oversigt over, hvori denne Undervisning i de senere Aar bestod, indtil der nylig skete nogen Ændring i den, idet det derved undgaas at faa kritiseret Dele deraf, som maaske for- længst er forsvundne. Undervisningen omfattede før dette Semester: 1. Ren geometrisk Tegning, O: Nøjagtigliedsøvelser, alt- saa f. Eks. Tegning af en regulær Mangekant, saa at en Eftermaaling paa forskellige Leder viser tilstræk- kelig Nøjagtighed. 2. Frihaandstegning, 0: Konstruktion af Kurver til Op- trækning med Pen paa fri Haand. 3. Tegning af Transversalmaalestokke. 4. Projektionstegning, derunder Afbildningsmaaderne: dobbelt-retvinklet Billede, skraat og aksonometrisk Billede og Perspektiv, samt Talmaadeh og stereo- grafisk Afbildning. 5. Frihaandstegning, 0: Konturtegning af lo Ornamen- ter efter Fortegning, idet den ene Tegning kun ud- føres i Blyant, medens den anden tillige trækkes op med Pen. Skitsering af Maskindele.