Om Tegneundervisningen paa Den polytekniske Læreanstalt

14. Februar 1914. INGENIØREN Nr. 13. 107 direkte kan anvendes i Praksis. Del være langt l'ra mig al undervurdere Værdien af den Projektionstegning, der læres til 1ste Del af Eksamen, denne er sikkert nød- vendig for Forstaaelsen og Anvendelsen af Deskriptiv- Geometrien i de forskellige Former, hvori man senere kan møde den, dels for Udviklingen af Fantasien, som er ganske nødvendig for enhver Deskription, enten man teg- ner, laler eller skriver; men Spørgsmaalet er, om ikke den samme Undervisningstid i noget højere Grad, som Professor Hannover ogsaa har udtalt her i Alten, kunde anvendes til al lære Hurligtegning, og dér tænker jeg mig, at denne Lære i Hurligtegning kunde foregaa dels i ringe Grad ved 1ste Dels Undervisning, men i betydelig højere Grad ved Kursusarbejderne til 2den Del, hvor Eleverne, saaledes var del i hvert Fald, da jeg for faa Aar siden forlod Læreanstalten, nærmest underviser hver- andre. Der er i den senere Tid stadig liere og Here, der har tilbragt deres Ferier paa Tegnestuer. Derved er- hverver de studerende sig den Praksis og del Anlæg for Tegning, som de har Brug for dér, og hos dem gaar dc øvrige studerende og ser, hvordan de bedst skal anlægge deres Tegninger. Det er min Tro, at hvis man foruden de eksisterende Assistenter til Hjælp og Undervisning i Kursusarbejdernes tekniske De] vilde ansætte en Tegne- assistent, eller hvad man nu vilde kalde det, og maaske flere, — og det skulde være Folk, som stod i stadig Rap port til store Tegnestuer —, kunde denne Undervisning sikkert foregaa uden nogen som helst Forsinkelse al Kursusarbejderne og dog give betydeligt Udbytle. Ogsaa Maalestoksforholdet, hvori Tegningerne ud- føres, bør naturligt kontrolleres bedre end nu; hvor tidt træffer man ikke Maalesloksforhold som 1:2, 1:3, 3:10, 1:15, ja 1:75! En erfaren Tegneassistent, hvis Hovedopgave det var ogsaa al kontrollere denne Sag, vilde hurtigt fastslaa Maalesloksforhold som 1:1, 1 ■ 5 1 : 10, 1 : 20, 1 : 50, 1 : 100, 1 : 200, 1 : 500 o. s. v., kori sagt Maalesloksforhold, hvorefter der direkte kan afsættes Maal ved Hjælp af de paa Tegneapparalerne afsatte Maalestokke. I Udførelsen af Tegninger er der jo i de sidste Aar skel en stærk Udvikling, der naturligvis kun kan betyde forøget Simpelhed og Hurtighed. Jeg lænker her nær- mest paa Ting, som at alle Tegninger udføres med Blyant paa gennemsigtigt Papir og i en saadan Stand, at der kan tages Lystryk af dem, samt Anvendelsen al' de mest moderne Hjælpemidler for al fremme Hurtigheden i Teg- ning. Eller min Mening burde der fordres, al alle Kur- susarbejder, naturligvis fraset selve Projektionstegnin- gerne, afleveredes som Lystryk. For Blyantstegningernes Vedkommende som Blaatryk, for samlede Projekters Ved- kommende som Hvidtryk med Farvelægning og eventuelt Skygning med blød Blyant. At Blyantstegningerne bør tegnes paa gennemsigtigt Papir er nærmest en Selvfølge, dels al' Hensyn til Mulig- heden for Lyskopiering, dels af Hensyn til Tegningens Renholdelse. Der er jo nærmest inlet sparet ved at tegne Blyantstegninger paa svært gult Karton, som man jo nu er gaaet over ti]. Kalkerpapiret har den store Fordel, al det praktisk talt forhindrer Anvendelsen af 5 II eller 4 H, som er alle Polyteknikeres Kælebørn, og som i meget høj Grad vanskeliggør al Hurligtegning. Det lager den dobbelte Tid al tegne paa svært guli Karton; thi naar ’regningen efter flere Ugers Forløb er fuldført, visker Eleven den ren (og ud) for dernæst at tegne den op igen paa det »saarede« Papir under store Vanskeligheder med Renholdelsen. Jeg har talt med enkelte studerende — deres Udtalelser skal man jo være forsigtig med —, men de vilde hellere tilbage til at trække deres Tegninger op med Tusk. Ved Anvendelse af Kalkerpapiret indøves ogsaa let- tere, al Anlægs- og Arrangementstegningers enkelte Dele tegnes op paa løse Lapper, der saa kan flyttes og arran- geres oven, paa hinanden, til den bedst mulige Ordning er naaet. Derved tror jeg ogsaa, al man vilde modarbejde den Skræk, som alle vi yngre — det være sig Ingeniører eller Konstruktører — har for al slaa en Streg, om hvil- ken man ikke ved bestemt, at den er rigtig. Hvor tidt spekuleres der ikke i Timevis paa et Arrangement, i Ste- det for at man kunde lage et Stykke gennemsigtigt Papir og i Løbet af en halv Time slaa en 3—4 Arrangementer op paa Papiret? Dernæst kommer jeg til Hjælpemidlerne. Under Un- dervisningen paa Anstalten arbejder Eleverne de første to Aar, d. v. s. de første 12—1400 Timer, udelukkende med Staallineal, Staaltrekant og Maalepasser, medens Faktum er, at intet af disse Redskaber nogen Sinde benyttes i del praktiske Liv (i hvert Fald forsvindende sjældent for en Maskiningeniør). Naar Eleverne saa begynder paa Kursusarbejderne til 2den Del, bliver del først rent galt. Nu forlader de Nøjag- ligtegning og kommer ind paa noget saa »skrækkeligt« som Anvendelse af Trekant og Hovedlineal, der kan vippe lidt i den ene Ende. Jeg gad nok vide, om ikke de fleste tager i fat paa dem i den indre Tro, al de egentlig svigter deres Idealer som nøjagtige Tegnere. Thi for hvor mange staar ikke en Konsiruktionstegnings minutiøse Nøjagtighed som Hovedsagen, medens i Virkeligheden maaske ingen af Ele- verne har Forstaaelsen af, at Konstruktionstegningen i del praktiske Liv udelukkende er en Ramme om de Maal, der staar paa den. I Virkeligheden kan man maaske ogsaa sige, al end- ogsaa Hovedlineal og Trekant nu bør være el forladt Standpunkt og atløsl f. Eks. af de saakaldte regnemaskiner, hvor man arbejder mod lo stedse paa hinanden vinkelrette Linealer, der tillige anvendes til Maalafsælning og saaledes I overflødiggør Maalepasserens Brug. Ved Indførelsen af disse moderne Hjælpemidler, naturligvis befæstet paa hen- sigtsmæssige Tegneborde med rigelig Plads, vil der spares megen kostbar Tid, maaske flere Hundrede Timer, der med Held kan anvendes paa anden Maade. At en Ting som Maalafsætningen bør være el syste- matisk Led i Undervisningen, forekommer mig som af- gjort; dertil er denne Sag viglig nok, og der syndes haardt nok imod dens elementære Regler. Jeg vil gerne have Lov til til Slut at lægge el godt Ord ind for mere Skitsering og Krokering til Isle Dels Under- visningen; thi det forekommer mig, at netop denne Øvelse i høj Grad styrker Øjet, Fantasien, Bedømmelsesevnen i det hele laget og Iagttagelsesevnen. Jeg tror, al en Inge- niør, der er i Besiddelse af Evnen Hl al skitsere hurtigt og anskueligt, har en meget stor Fordel ikke alene ved Tegnebordet, men i langt højere Grad, naar dette er et over- vundet Stadium, og han staar over for de virkelige Inge-