Om Tegneundervisningen paa Den polytekniske Læreanstalt

108 INGENIØREN Nr. 13. 14. Februar 1914. niøropgaver, paa Forhandlingernes, Aftalernes og For- slagenes vanskelige Gebet. Brandchef Lüsberg: Hermed er Diskussionen fri. Maa jeg spørge, hvem der ønsker Ordet. Jeg vil blot gøre opmærksom paa, at Tiden er stærkt fremrykket. vendig, i alt Fald til Dels. Det er nødvendigt for Byg- ningsingeniøren af Hensyn til Landmaaling. Og vi har del jo saadan, at de 3 Studieretninger i Virkeligheden skal for- beredes ens, idet de studerende, naar die har taget 1ste Del, har Ret til at vælge en hvilken som helst 2den Del, de øn- sker. Vi kan altsaa heller ikke kaste Staallineal og Staal- trekant bort for de andres Vedkommende. Direktør Ivar Knudsen: I Anledning af Professor Til Direktør Knudsen vil jeg blot bemærke, at for mig Bonnesens Udtalelse, at 2den Del var ogsaa en Tid, hvor staar det som nævnt saaledes, at Værkstedstégninger og man kunde lære en hel Del Tegning, skal jeg kun sige, ai | Arbejdstegninger navnlig hører til 2den Dels Øvelser. Der- jeg ikke er enig med ham. Jeg mener, at Isle Del er j imod kan den forberedende Tegning ikke omfatte dem; thi Læretiden. 1 1ste Del skal Studenten lære al tegne. Det for al U(]fore dem forudsættes Kendskab til vedkommende er den samme Tid, som bruges paa en Tegnestue, hvor vi Emner, som de studerende ikke har ti] 1ste Del. kalder en Dreng op fra Værkstedel og lærer ham al tegne. Naar man begynder paa 2den Del, er del ikke Kopiering eller Tegning, man skal udfore, det er Konstrueringen; saa skal man have lært, hvorledes man kan sætte sine Tanker ned paa Papiret og give dem Form, som man ønsker, Gen- standen skal have. Del er ved denne Del Konstruktions- opgaverne, ikke Tegnearbejdet, det gælder. Ingeniør K. V. Koch: Jeg vil blot sige, al Undervis- ningen i Tegning til første Del er rent erfaringsmæssigt lortræffelig; man kan ikke tænke sig bedre Undervisning. Jeg har i Amerika arbejdet i adskillige Aar, og de Fordrin- ger, der dér stilles lil en almindelig Tegning, er saa store, at vi herhjemme ikke ved, hvad det vil sige. Den Præ- cision, man lærer til 1ste Del, er saa god, al man trods den store Hurtighed, der fordres i Amerika, meget hurtigt væn- ner sig lil at tegne nogenlunde nøjagtigt og samtidig hur- tigt, og det er diet, det væsentlig kommer an paa. Jeg vil give Ingeniør Østerberg ganske Ret i, at den Forandring der skulde ske paa Læreanstalten, er ikke til 1ste Del, men med Tegneundervisningen lil 2den Del. Jeg har, efter at jeg har forladt Læreanstalten, saavidl jeg erindrer, aldrig koloreret en eneste Tegning. Det er tem- melig spildt Ulejlighed al lære del. De Fordringer, der i Praksis stilles lil Tegning, er dels Hurtighed, dels Tyde- lighed. Jeg ser ikke, at der er noget i Vejen for, at de Assi- stenter, der underviser i Tegning lil 2den Del, tillige under- viser i de Metoder, der bruges i praktiske Ingeniørvirksom- heder. Jeg gaar ud fra, al de Mennesker, der arbejder som Assistenter paa Polyteknisk Læreanstalt, er mere eller mindre knyttede til praktiske Virksomheder. Det maa man da haabe, lor de kan da ikke leve ai deres Gager paa Lære- anstalten. Det er ganske naturligt, at man lil 2den Del lærer al tegne praktiske Arbejdstegninger, Hurligtegninger, som kan kopieres. Med Hensyn til Nøjagtigheden, saa er del ,i det Øje- blik, man sætter Maal paa Tegningen, naturligvis ret lige- gyldigt, hvor nøjagtig Tegningen er udført. Ikke desto mindre, naar man til 1ste Del har lært at tegne med saa stor Omhu, ligger det enhver i den Grad i Blodet, at han ganske af sig selv tegner nogenlunde nøjagtigt, selv om han tegner hurtigt, og man kan aldrig komme bort fra, at del er en stor Fordel, at en Tegning giver et nogenlunde nøj- agtigt Billede af del, den skal forestille. Professor Bonnesen: Jeg vil gore opmærksom paa, al >■ Afdelingsingeniør Meyer: Hvad jeg vilde sige, er i Grunden meget nær det samme som det, Professor Bonne- sen nu sidst sagde, og skulde nærmest blot være et Resumé I af, hvad her er sagt i Aften. Der er med Rette blevet talt om Ønskeligheden af en vis Dygtighed hos Ingeniøren i Frihaandstegning; men det synes mig ogsaa, al det er kommet ret klart frem, at del var ønskeligt — og jeg tror nok, al navnlig udgaaende fra Amerika er Bestræbelserne i Skolen derfor allerede fremme at hele denne Undervisning lagdes ind i Skolen. Selv 1200 Timers Tegneundervisning er ikke nogen overdreven lang Tid til en Forberedelse som den, der paa Lære- anstalten maa gives de paa dette Omraade næsten ganske kundskabsl»se nye Elever. Disse er nødt til at begynde Jige fra Begyndelsen af, og der er navnlig, hvad Professor Bonnesen ogsaa berørte, herved et Forhold, der maa erin- dres, det nemlig, al <le Mennesker, der skal uddannes, skal uddannes i mange forskellige Retninger. Der er i Aften Ira praktisk Side givet nogle Oplysninger, saaledes de, som Ingeniør Foss gav; men disse synes mig — bortset maaske fra Oplysningerne om, hvor mange Myriameter Papir, hans I'irnia brugle — uden større almindelig Interesse, da det herved — hvad ogsaa gælder Udtalelserne af forskellige . yngre Mennesker, der har laget Ordet — kun er en ganske bestemt Art af Ingeniørvirksomhed, der er tænkt paa. Noget saadant kom ogsaa frem, da Direktør Knudsen for- talte om-----det er for øvrigt morsomt, .at sligt sker her, jeg har sei del meget olie i Amerika —, hvorledes flinke unge Fyre, der har Lyst og Evne, bliver laget fra Værkstedet op paa Tegnestuen hos Burmeister & Wain for at faa Uddan- nelse. En saadan ung Mand kan Direktør Knudsen lære op lil at tegne nogle af de Tegninger, som bruges paa en Maskinfabrik, men ikke andet, og vi maa vist endda ind- skrænke os til at sige paa en Maskinfabrik, der arbejder i en ganske bestemt Retning; thi saa vidt jeg ved — Elek- triciteten var ikke opfunden, da jeg gik paa Læreanstalten —, skal f. Eks. Tegninger af elektriske Maskiner med Til- behør, som skal forarbejdes maaske med 1/lu mm Nøj- agtighed, udføres paa en ganske anden Maade end Teg- ninger af en Dampkedel. Del blev af Professor Bonne- sen nævnt, at nøjagtig Tegning var nødvendig ved Kort- tegning; men, som berørt af Direktør Hannover, er der jo ogsaa mange andre Tilfælde, hvor der maa tegnes nøjagtigl, og det kan være saaledes, at een og samme Opgave kan kræve helt forskellige Arter af Tegning. Jeg vil blot nævne som rent Eksempel: Der skal støbes en kontinuerlig Jærn- belonbjælke. Vil vedkommende, der skal tegne den og alt- Brugen af Staallineal og Staallrekant maa anses for nød- saa først beregne den, foretage sine Beregninger af den ved