Om Tegneundervisningen paa Den polytekniske Læreanstalt

14 Februar 1914. INGENIØREN Nr. 13. 109 Hjælp af Tegning, kan det ikke nytte meget, at han staai og tegner med Hovedlineal; han maa tegne saa nøjagtigt som han kan, for al faa sine grafiske Konstruktioner rig lige. Vikle han derimod tegne selve Jærnbetonbjælken nøj- agtig op, vilde dei være skrækkeligt; thi del vilde tage en urimelig Tid, og man vilde maaske knapt kunne forstaa Tegningen. Denne maa være saaledes, al den kan bruges til at arbejde efter, og det falder ganske vist ikke sammen med at være fuldit nøjagtig. Medens dei da ret hyppigt sker, at en Ingeniør maa tegne nøjagtigt, er det dog unægte- lig det almindeligste, at del først og fremmest gælder om at sætle rigtige Maal paa en Tegning og sætte dem rigtigt paa, og det, indrømmer jeg, læres temmelig mangelfuldt ved Læreanstalten. At give Undervisning heri kan imidler- tid ikke være selve Tegneundervisningens Opgave; del er rigtigt, som det vistnok ogsaa blev sagt af et af de unge Mennesker, der talte, at det maa læres ved 2den Dels Fa- gene. Men naar det saa siges, at der som Hjælpemiddel her- til burde benyttes Assistenter, som arbejdede og havde For- bindelse med Praksis, maa man huske paa, at naar f. Eks. en Mand, der arbejdede paa en Maskinfabrik, skulde vise de unge Mennesker, hvordan Tegningen af en Kajmur eller af en Gade skulde »beskrives«, vilde han staa meget fam- lende over for denne Opgave. »Beskrivning« af Tegninger (herunder Maal-Paaskrivning) maa læres med Øvelse, og ved at Eleven bruger sin Omtanke. Et godt Hjælpemiddel, som kan benyttes ved 2den Dels Fagene, er der dog: Teg- ninger lagne fra Praksis med virkelig fornuftig Beskriv- ning, som Eleverne kan studere. At Lærerne i de forskel- lige 2den Dels Fag og deres Assistenter maa være saa dyg- tige, al de bl. a. ogsaa har Kendskab til, hvorledes Teg- ninger vedrørende deres Fag skal udføres, det betragter jeg som selvfølgeligt. Saa længe Tegneundervisningen i vore Skoler ikke er mere fuldkominmen, end den er i Øjeblikkel, ser jeg da ikke, hvorledes der — bortset maaske fra Enkeltheder — skulde kunne forandres væsentligt ved Tegneundervis- ningen til 1ste Del, som eller min Mening maa være en blol Undervisning i Tegning og ikke en Undervisning i nogen bestemt Art af Tegning. At sætte Maal paa en Tegning, som der er talt saa meget om i Aften, kan og skal denne Undervisning ikke lære Eleverne; dertil er disse ikke modne nok. Paa en Tegning af en Gade skal der sæltes Maal paa en helt anden Maade end paa en Tegning af en Jærnbro; ja, Maa- lene paa en Tegning af en Jærnbro maa være forskellig paaskrevne, eftersom del paagældende Værksted arbejdei rent praktisk paa den ene eller den anden Maade. Ingeniør Eoss: Jeg vil gerne spørge, om der ikke var noget at lære ved en Sammenligning mellem Tegneunder- visningen paa Polyteknisk Læreanstalt og Teknisk Skole Jeg kunde tænke mig, al man paa Læreanstalten maaske forlængst har foretaget saadanne Sammenligninger, og al det derfor maaske er ganske overflødigt at rejse dette Spørgsmaal. Jeg har spurgt Lederne af vor Tegnestue, om dei kendes nogen Forskel paa Dueligheden i Tegning hos de unge polytekniske Kandidater og paa de unge Maskinkon- struktører fra Teknisk Skole, og faaet (il Svar, al der i de store og hele ingen Forskel var; i begge Tilfælde var dt personlige Anlæg ganske afgørende. Jeg har alt&aa ikke del Indtryk, at den længere Undervisningstid i og for sig giver Polyteknikerne noget Forspring. Jeg spørger derfor, om ikke Undervisningen paa Tek- nisk Skole kunde give nogen Vejledning, fordi jeg gaar ud fra, at der ofres mindre Tid paa Tegneundervisningen dér, end Tilfældet er paa Polyteknisk Læreanstalt. Ingeniør Vinding: Jeg vil blot gøre opmærksom paa, at der vistnok maa kunne gøres nogle Erfaringer, hvis mim lægger Mærke Hl, hvorledes det gaar Elektroingeniørerne, naar de gaar tul. Saa vidt jeg ved, er den Undervisning, de faar ved 2den Del, den mest moderne paa Lærean- stalten. De lærer nemlig straks, naar de kommer, al an- vende Blyanten, og det er kun sjældent, at der bliver an- vendt Tusk til andet end Kalkering, De lærer endvidere at skitsere, og at man, selv om Skitserne ser forfærdelige ud, kan stille dem sammen og kalkere dem. Endelig faar de Anvisning paa, at man jo altid kan lage et hvidt Lys- tryk, som kan farvelægges o, s. v., og Farvelægning fore- tages med Blyanter. Meh man kan ikke komme udenom, at man undertiden maa bruge Staallineal og Trekant. Det lærer de ogsaa. Der er Opgaver ved elektriske Maskiner, hvor det er nødvendigt. Akselnedbøjninger bliver jo allid fundne ad grafisk Vej, og hvor det er nødvendigt at be- stemme del kritiske Omdrejningsantal, er den lettest gen- nemførlige Maade den grafiske, men Nøjagtigtegning er nødvendig. Ingeniør Yttrup:: Ingeniør Eoss pegede paa Teknisk Skole. Jeg maa sige, at jeg er i den Situation, at jeg har fulgt Undervisningen baade paa Polyteknisk Lærean- stalt og paa Teknisk Skole. Paa Teknisk Skole blev der ikke lagi megen Vægt paa pinlig Nøjagtighed. Der blev stillet Krav til nogen Haslighed, og der blev kun tegnel Genstande fra det virke-' lige Liv. Det Menneskemateriale, der møder dér, maa maaske i nogen Grad betragtes som niere ufuldkomment end det, der møder paa Polyteknisk Læreanstalt, men jeg tør sige, at del var nogenlunde brugbare Resultater, der opnaaedes dér. Naar Direktør Knudsen nævnede, al man kan lage en Lærling op fra Værkstedet og faa en brugelig Tegner ud af ham, er det ganske rigtigt, og det er ganske nydelige Resultater, der naas dér. At man skulde kunne tage en Maskinlærling op og efterhaanden dressere ham til at være Tegner, har jeg ingen Grund lil at tvivle om. Jeg maa sige, at da jeg, efter al have været oplært i Maskinbranchen, eller 8 Aars Forløb kom paa Polyteknisk Læreanstalt, blev jeg i nogen Grad forbavset ved at se de Metoder, der fulgtes ved Tegneundervisningen. Jeg maa selvfølgelig indrømme, at Brugen af Staallineal og Staal trekant har sin Berettigelse i visse Henseender, men hvad er del for et Driveri og Tidsspilde, der finder Sted ved 1ste Del? De geometriske Konstruktioner overdrives og har ikke den Betydning for den enkeltes Forstaaelse af De- skriptiv-Geometri, som de vilde have, hvis der var den for- nødne Kontrol med den Undervisning. Det er i meget ud- strakt Grad saadan, at der findes et, om jeg s.aa maa sige, Klokkefaar, der kan lave det paa egen Haand; de øvrige kopierer, og det er ganske nydelige Kopier. Der udvikles hurtigt Sans for saa hurtigt som muligt at snyde sig igen- nem. Der fandtes, den Gang jeg gik der, to Sæt Koordi- nater til Konstruktionsøvelser. Del er selvfølgelig el uover-