Om Tegneundervisningen paa Den polytekniske Læreanstalt

110 INGENIØREN Nr. 13. 14. Februar 1914. Aar, saa næsten alle de Maskinkonstruktører, der er ud- gaael fra Teknisk Skole fra 1890—1910, har jeg haft For- nøjelsen af at undervise. Det er meget lidt Forandring, der er sket i vor Undervisningsmetode i den Aarrække. Der har lige fra den første Tid været lagt Vægt paa Bly- antstegningen, og dette har udviklet sig saadan, at det nu praktisk set er saaledes, at ikke 5 pCt. af den Tid, hvori der undervises i Værkstedstegning, anvendes til Tegning med Tusk. Det har været .mil Maal at komme den prak- tiske Tegning paa Tegnestuerne saa nær som muligt, og det har været til Held for mig som Lærer, at jeg har staaet i en praktisk Virksomhed, idet jeg er beskæftiget ved Ar- tilleriet og har været det i mange Aar. Det er naturligvis en meget stor Fordel, og desuden har jeg haft det Held at staa i Forbindelse med flere af mine tidligere Elever, som mere eller mindre er beskæftigede paa københavnske Tegnestuer, og mine jævnaldrende, som har ledende Stil- linger paa Tegnestuerne. Det er i Forhold til de Tal, der blev nævnt fra Poly- teknisk Læreanstalt, et meget lille Antal Timer, vi har til Raadighed paa Teknisk Skole. Jeg kunde lænke mig, at vi paralleliserede den Undervisning i Tegning, der falder forinden 1ste Del paa Polyteknisk Læreanstalt, og den Undervisning, der foregaar hos os i den saakaldte 1ste Klasse. Der undervises i 1ste Klasse 440 Timer i Projek- , tionstegning og Maskintegning tilsammen, 220 Timer i hvert Fag; niere Tid er ikke til Raadighed. Naar Eleverne kommer ind i 1ste Klasse, er de Svende, har altsaa nogen Udvikling, men ikke mere Matematikkundskab end Folk, der har tagel MeHemskoleeksamen. De er altsaa ret lidt vant til al lænke, de har i Tegning kun gennemgaael den saakaldte forberedende Undervisning, som gives paa Aften- skolen, d. v. s. blot geometrisk Tegning, lidi Frihaandsteg- ning og lidt stereometrisk Tegning med Afbildninger af en Cylinder og af en Kegle paa lodret og vandret Billedplan. Det er det, vi efter Planen faar dem med. Jeg vil ind- rømme, der er en Del af dem, der er Svende, som, naar de kommer paa Skolen, har tegnet noget i Aftenskolen, men der kommer ogsaa en Del, som praktisk set ikke kan andet end denne ganske elementære Tegning. Der bliver, som sagt, næsten kun tegnet med Blyant, og i den første Del deraf bliver Tiden anvendt til, hvad jeg nærmest vil kalde Nøjagtighedstegning. Jeg skal ikke komme ind paa Enkeltheder, men for at opdrage dem til al bruge Blyan- ten, at spidse Blyanten, at tegne med flad Spids, bruge Hovedlineal, Trekant og tegne nogenlunde nøjagtigt, med- gaar Halvdelen af Tiden. Vi har altsaa kun 220 Timer til Værkstedstegning, hvor vi gaar praktisk frem paa følgende Maade: Vi har Maskiner til det Brug—Maskiner, som Sko- len ejer selv, eller som bliver laant den med stor Beredvil- lighed af Løwener, Nielsen & Winther o. s. v.; men det er ikke en enkelt Del, man tegner: Maskinen er fuldstændig splittet ad. Vi har paa Hovedskolen s la aende 2 Drejebænke og en Del mindre Maskiner, Boremaskiner o. s. v.; de er ved Slutningen af Vinteren fuldstændig adskilte, men saa bliver de samlede igen, og næste Efteraar begynder vi paa ny. Disse Dele bliver skitserede paa fri Haand i retvinklet Pro- jektion. Vi lægger megen Vægt paa Skitsering, og det er ikke saaledes, at det blot er et rimeligt Billede, der kræves, men det er et rigtigt Billede i Maalestoksforhold paa fri Haand. Vi bruger kvadreret Papir til at skitsere paa, og saa kommer Maalsætn ingen. Denne er jo netop del vig- kommeligt Arbejde at have et Sæl til hver Elev, som saa fandt sine Skæringspunkter selv. Som de nu er, er det dein, der har lavet Tegningerne i Gaar. der lader dem ligge (il dem, der skal lave dem i Dag og i Morgen. Derefter gaar det til paa den Maade, at man hurtigt bliver paa det rene med, at man faar en Tegning »i Hovedet«, som det hedder, naar den Assistent, som skal kontrollere Tegnin- gerne, finder, at de Linier ikke gaar igennem det Punkt, de skal. At Tegningerne ser nydelige ud er ganske rigtigt, men som Tegneundervisning har det ikke saa forfærdelig meget at betyde, og jeg ser ikke, at man ikke kunde vænne Folk til at tegne praktiske Ting, som virkelig forekommer i Konstruktionsdetailler, som har lige stor Betydning for alle Studiefag. At en Bygningsingeniør skulde have nogen Skade af at tegne Maskindele, kan jeg ikke se. Det hele vilde udvikle en Tegnefærdighed, som har Betydning fol- det praktiske Liv. Det Synspunkt, som bliver anlagt paa Pæreanstalten, er ikke det økonomiske, men som Ingeniø- rer i praktisk Virksomhed maa man se paa, hvad Tid der gaar med, og hvad Tiden bliver brugt til, og der vilde være meget vundet, om Eleverne straks vænnedes til at tænke paa denne vigtige Side af Sagen. Jeg har gennemgaael Undervisningen ved Maskinsko- len. Der bliver i meget udstrakt Grad anvendt Skitsering. Professor Bonnesen er selv Censor og ved, at der bliver stillet den Opgave at skitsere en Maskindel saavel med Kridt som med Blyant efter Hukommelsen. Undervis- ningen foregaar paa den Maade, at der paa store Vægtavler i Lokalet af den enkelte Elev skitseres i hundredvis af Skitser. Det udvikler en ren Hukommelsesfærdighed til at kunne gengive en Genstand med Kridt eller paa Papir. Det har en meget stor Betydning i det praktiske Liv, hvor det netop ofte spiller større Rolle hurtig al kunne af- levere en brugbar Skitse end med Tiden at kunne frem- skaffe en køn Tegning. Noget i den Retning vilde være at foretrække for den Kopiering af hverandres Tegninger, som nu finder Sted. Al det er nydeligt, er meget rigtigt, men del er i nogen Grad overflødigt. Professor Bonnesen: Jeg vil dog bemærke, al det, al der kopieres Tegninger, selvfølgelig ikke er os ubekendt, men det sker ikke i den Grad, som lir. Yttrup nævner. J)er findes ikke et enkelt Klokkefaar, som fører Troppen øn, men derimod enkelte sorte Faar, som følger i Hælene paa de andre. Ingeniør Yttrup: Jeg tror, jeg maa bemærke, at de sjorle Faar er i Flertal. Professor Bonnesen: Del kan vi nok bedømme. Overlærer Scheller: Mine Herrer! Jeg har haft den Ære at blive indbudt af Bestyrelsen til at komme til Stede, men havde ikke tænkt at tage Ordet. Da der blev stillet direkte Forespørgsel af Ingeniør Foss, om der ikke kunde drages, en Sammenligning mellem Polyteknisk Lærean- stalt og Teknisk Skole, vil jeg dog tillade mig at sige et Par Ord derom. Jeg har undervist Maskinbyggere i det, jeg vil kalde Værkstedstegning, Maskintegning, ikke Konstruktionsteg- ning, men specielt Værkstedstegning, i rundt 20 i