Om Tegneundervisningen paa Den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: H. I. Hannover

År: 1914

Sider: 112

UDK: 6(07 i i)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 20 Forrige Næste
14. Februar 1914. INGENIØREN Nr. 13 111 tigste af det hele. Maalsætningen bliver udført akkurat, som den kræves i Praksis, saaledes som Værkstederne fordrer det, og hvad enten det er den ene eller den anden, der giver denne Undervisning, er det en Mand, der er ganske nøje kendt med alle Detaillei- fra Maskinfagel. Saa tegnes der nogle Detailler af støbte Dele, smedede Dele, med Maalsæt- ning paa værkstedsmæssig Maade, og en Hovedtegning i 1/5 Maalestok for at lære Nøjagtighed, og derefter tages der en Kalke paa Lærred deraf. Der fortsættes i de ældre Klasser med den egentlige Undervisning i Maskinisere. Derlil hører jo ogsaa Maskintegning, men dér mener jeg, Tegningen er det underordnede. Jeg kan slet ikke oplyse, hvor megen Tid der bruges til Beregningerne sammen med Konstruktionerne, men Tegningen spiller dér en noget mindre Rolle, og dér har jeg ogsaa set, at der trækkes op, d. v. s. de dygtigste Elever hækker ikke op, de tegner kun med Blyant, og det er Maalet: at skitsere paa fri Haand med rund Spids, fuldstændig riglig Afbildning i retvinklet Projektion, med rigtig Maalindskrivning, rigtigt og kønt, altsaa Tegning med Blyant, akkurat som man gør del i Praksis. Professor Liitken:: Det lyder maaske underligt, at jeg vil tale med om Punkter, der drejer sig om Teknisk Skole, men da jeg staar den ret nær, kan det maaske falde natur- ligt. Vi har hørt, hvorledes Maskinkonstruktørerne fik deres Undervisning i Dagskolen, og noget lignende vil gæl- de om Undervisningen i Fagtegning i Aftenskolen. Den knytter sig meget nær dertil, men det er dog maaske ikke af Vejen at høre, at forud for alt det gaar et Kursus i for- beredende Tegning, som omfatter 250 Timer, det er 5 Aftener om Ugen i ca. (5 Maaneder og mindst 2 Timer hver Dag. Jeg tror, at hvis man glemmer det forberedende Tegnekursus, er det ganske uforstaaeligt, at man paa Ma- skinværkstedet kan tage en Læredreng op og lære ham at tegne paa Tegnestuen i Løbet af den samme Tid, som en Student bruger lil 1ste Del. I hvert Tilfælde er der el for- beredende Kursus, hvor der sandsynligvis ogsaa tegnes en hel Del Fagtegninger. Dernæst vil jeg gerne sige, at den Oplysning, som In- geniør Østerberg kom med, at de brugle maaske 1500 Timer til Tegning til 1ste Del, vist ikke kan være alminde- lig; thi jeg tror ikke, den officielle Tid kan omfatte mere end 850 Timer. Nøjagtigt kan jeg ikke opgive det, men saadan nogenlunde. Ingeniør Østerberg: 1200 Timer er jeg naaet lil ved at regne med, at der tegnes paa Tegnestuen i 3 Timer om Dagen, 5 Dage om Ugen og 40 Uger i Aarets Løb, hvilket efter min Mening er lavt regnel, idet der ikke er taget Hensyn til, al Tegnestuerne i Januar Maaned er aabne hele Dagen. Overlærer Scheller: Jeg vil oplyse, at der er den For- del paa Teknisk Skole, at den enkelte Lierer ikke har saa mange Elever. Jeg vilde ikke kunne undervise mere end højsi 25 Elever. Del har jo noget at sige, hvor mange Elever man har. Docent Thauloiv: Jeg vil blot understrege Forskellen i det Menneskemateriale, der kommer til de to Skoler. De Mennesker, der kommer lil Konstruktørundervisningen, er alle mer eller mindre Fagfolk, hvad vore Polyteknikere som Regel slet ikke er. Naar vi laler om Undervisning i Tegning til 1ste Del, maa vi være opmærksom herpaa og ikke stille for store Fordringer lil praktisk Tegning. Jeg gad saaledes egentlig vide, hvorledes de studerende skulde kunne sætte brugbare Maal paa noget, som Professor Bon- nesen selv sagde, de ikke vidste, hvad var, og som en an- den Taler nævnte, at de ikke mere kunde se, hvad var. Hvordan skal en Maalsælning overhovedet kunne udføres uden Kendskab til Genstandens Anvendelse eller Frémstil- lingsmaade. Saa længe Den polytekniske Læreanstalt hol* der paa sin utekniske 1ste Del, bliver praktisk Tegning til Isle Del vistnok lidi af et uløseligt Spørgsmaal. Professor Liitken: Jeg synes, naar det er en Genstand, har de dog Maalene, før de tegner den, og hvis de satte de Maal paa, de havde taget, var vi vist langt fremme. Docent Thauloiv: Jeg kan forsikre Dem, at vi vist var 3 Maaneder om al maale en gammel Dampcylinder op. Havde vi skullet sætte Maal paa den, var der bleven sat Maal paa Slip og Kærneforskydninger, som vi maalte omhyggeligt. Og hvorledes skulde vi have kunnet sætte Maal paa den, naar vi ikke vidste, hvilke Maal der for- dredes i Værkstedet. Direktør Hannover: Ja, mine Herrer, jeg har bedt om Ordet til Slut, fordi det plejer at være Indlederens Sag al resumere, hvad der er kommet ud af Debatten. Det er jo ikke saa forfærdelig let; thi efterhaanden som jeg har sid- det og skrevet Punkter op, som der syntes at kunne blive Enighed om, har jeg maattet slette de fleste ud igen, fordi der dog kom afvigende Meninger frem. En af de Ting, som man syntes at være enig om at finde det nyttigt at indføre allerede ved Undervisningen til 1ste Del, var Maalpaasætning, men nu til allersidst siger Docent Thauloiv, at de Maal, man har fundet ved en Op- maaling, ikke er de samme som de, der skal bruges i Værk- stedet ved Fabrikation af den opmaalte Maskine. Professor Liitken talte meget om, hvorledes han kun- de ønske Undervisningen i Frihaandstegning. Lærerraadet er stærkt uenigt herom, og Professor Bonnesen er meget imod Professor Liitkens Idé: at faa en særlig Docent i Fri- haandstegning. Det har ogsaa vist sig her i Aften, at selv om der fra andre Sider er kommet Meninger frem, der støttede Professor Liitken, er der ikke nogen absolut Enig- hed derom; thi nogle af De Herrer mener jo, at man i langt højere Grad skulde lægge Vægl paa, al Frihaands- tegning blev stærkere udviklet i Skolen, og jeg tror ogsaa nærmest, at der var Anledning til, at der i Gymnasierne og maaske i Realskolerne undervistes mere i Frihaandsteg- ning end nu. Efter hvad Docent Munch-Petersen sagde, er det jo Tilfældet i Sverrig. Fra en af Siderne var der Ønske fremme om, at man paa Læreanstalten skulde have Assistenter, som var i nær Berøring med Praksis, og en af De Herrer sagde, at det vilde ogsaa være meget heldigt for Assistenterne selv, — saa kunde de bedre leve. Jeg skal oplyse, at paa afdøde Professor Jakobsens Tegneslue er der som Assistenter to Konstruktører, der kom derlil lige fra lo Maskinfabrikkers Konstruktionsstuer, og der er jo mellem Læreanstaltens Lærere i de tekniske Fag og Praksis i del hele meget nær