Husmandshjemmet
Praktisk Vejledning i den Kunst at danne et hyggeligt Hjem under smaa og tarvelige Forhold

Forfatter: Amalie Nielsen

År: 1897

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 58

UDK: 64

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
28 2, Om Bornenes Pleje og Opdragelse. ivrig med Vingerne for at pvc sig i at flyve. Derfor er ogsaa Bsrnene idelig i Bevægelse, alle Tider paa Færde. Denne Trang bpr vi imødekomme og retlede. Vi maa naturligvis føre Tilsyn med deres Lege, helst uden at de mærker det alt for meget. Vi maa sprge for, at de er tilstrækkelig varmt klædte og ikke leger med noget eller paa en saadan Maade, at de derved kan komme galt afsted, saa de kommer til Skade. Bprn maa altid være beskæftigede paa en eller anden Maade, ellers kjeder de sig og finder paa Unoder; mærker vi det, maa vi se at sætte dem i Arbejde med noget, de har Lyst til, saa er de lette at styre. Saa snart Bprnene voxer lidt til, vil de gjærne hjælpe Fader og Moder i Hus og Have. Lad dem ende- lig faa Lov dertil! Meget tidlig kan Bprnene hjælpe til ved at hente eller bringe noget, og de er altid glade, naar de kan gjpre lidt og faa lidt Ros derfor. Er det end i Begyndelsen ikke meget til Nytte, hvad Bprnene gjpr, ja maaske endog imellem hindrer os i Arbejdet, lad dem dog endelig komme til og und dem den Fornøjelse at tro, at de gjpr Nytte. Alt, hvad vi kan, har vi lært ved Vvelse. Vore Bprn maa ogsaa pve sig, før de kan udrette noget; men naar vi stadig faar dem til at hjælpe os med, hvad de kan, i Husgjerning, i Haven, ved at passe deres smaa Syslende, og hvad vi saadan kan give dem at bestille, saa vil de snart gjpre virkelig Nytte med deres Arbejde, og Arbejdet vil gaa som en Leg; thi Bprnene vil gjærne gjpre efter, hvad de ser Far og Mor gjpre. Dette maa vi vel huske paa og vogte npje paa os selv, at vi ikke gjpr eller siger noget, som vi npdig vilde have, at vore Bprn skulde lære af os. Saaledes bliver vi selv bedre, opdrager os selv paa samme Tid, som vi opdrager vore Bprn. Naar vi ikke bruger vore Evner, mister vi dem; jo