Husmandshjemmet
Praktisk Vejledning i den Kunst at danne et hyggeligt Hjem under smaa og tarvelige Forhold

55 Slutning. Nu har jeg da i Korthed fremført, hvorledes jeg har tænkt mig et godt Husmandshjem, og kunde vi faa Hjemmene dannede og indrettede, som jeg her har be- skrevet dem, saa er jeg vis paa, at en Husmandsfamilie kan leve lige saa lykkelig og vel tilfreds, som Folk i en hvilken som helst anden Stilling. Men nu kan jeg tænke mig, at Husmandskonen, som har læst dette, maafle vil udbryde: „Ja, det kan nu være godt nok, men hvor skal jeg kunne danne et saadant Hjem, jeg, som maa gaa ud paa Arbejde saa meget som muligt, for at hjælpe til at tjene Fpden til mig og mine!" Dertil vil jeg svare: Det er netop Maalet, der man tilsigtes ved alt, hvad der bliver gjort for at forbedre Husmandens Kaar, at Konen ikke skal behpve at gaa ret meget ud paa Arbejde. Dertil sigtes jo især ved at tillægge de smaa Huse en Have, at Indtægten af en veldreven Have skulde give lige saa meget eller mere, end Konen vilde kunne have tjent ved at gaa ud paa Arbejde. At gaa ud en enkelt Gang imellem, t. Ex. for at hjælpe til ved Storvask, hvor man pnsker hendes Hjælp, kan ogsaa gaa an, hvor alt er ind- rettet, som jeg har foreslaaet. I en velordnet Hushold- ning kan en enkelt Dag ind imellem de andre Dage, hvor Husmoderen selv er hjemme, ikke gjpre stor Skade. I Hpsten, hvor Arbejdet jo lMnes bedst, kan Hus- mandskonen gaa med, dersom hendes Bprn er saa store, at den ældste Datter, i den Tid Skolen giver Ferie, kan tilse de mindre Spskende og tage sig af Husets Gjer- ning. Saa har vi ogsaa Arbejdet i Roemarken; deraf kan Husmandskonen nok paatage sig noget, dersom det ikke er for langt borte, og hun kan faa det paa Akkord,