Hvad Var En Skinder
Nogle Bemærkninger

HVAD VAR EN SKINDER? men intet af disse Udtryk bruges i de se- nere Stadsretter, der findes paa baade La- tin og Dansk eller kun paa Dansk. Her er det Skomagere og Skindere, der næv- nes som eneste Repræsentanter for Skind- arbejdere. Og ganske paa samme Maade forekomme de i særlige Forordninger f. Ex. i Erik af Pommerns Forordning af 1422, der bl. A. indskærper, at enhver Haand- værker skal blive ved sit Haandværk, ikke at lale om, at de stadig staa Side om Side i f. Ex. Povl Eliesens Svar til Hans Mik- kelsen (1527) og i Kristiern Pedersens For- tale til det nye Testamente (1531) o. s. v.; her ikke alene som Repræsentanter for Skindarbejderne men for Haandværket i det Hele. Det eneste Sted, hvor Sammen- stillingen er en anden, er vistnok i Sles- vigs nye (tyske) Stadsret fra omtrent 1400. Her hedder det et Sted »schomakere unde pelsere«, menPelserne gjengives i en noget senere latinsk Oversættelse igjen ved »pel- liones«. Hvad skal der herefter forstaas ved en Skinder? Sikkert først og fremmest en Skindbereder, en Skindmager; Slesvigs »pellifices« skulde, liver Gang Kongen holdt Hof i Byen, give ham et Tusind Skind. Men en Skinder har endnu været noget Mere. En Skinder maa sikkert her i Danmark have udrettet det Samme som en Skinder i Norge og Sverige. Og lige fra Kong Erik Magnussens Retterbocl af 1282 om Handel i Bergen til Stokholms Skin- deres Lavsartikler af 1589 ses det, at Skin- derne dér ikke alene beredte Skind men gjorde Skindkjortler. 1282 tales der om Maarskind, Hvidskind og Graaskind samt om Kjortler og Kapper af Lammeskind og Renkalveskind med og uden Hætter, med Foer af Kidskind o. s. v. Og disse Klæd- ningsstykker have sikkert været snart med og snart uden paasiddende Haar; en i Nor- ge brugt Skindkofte, ülpa, synes endda som Regel at have været uden Haar; naar den undertiden forfærdigedes med Haar paa,kaldtes den Ioöülpa(R. Kayser: Efterl. Skr., II 2, S. 61). Men hvad enten den har været med eller uden Haar, erden sikkert bleven forfærdigetafen Skinder. Ti skjöndt Skomagerne i Norge den Gang foruden Sko og Stovler ogsaa gjorde Skindhoser, have de næppe gjort Kjortler og Kofter. Og foruden Skomagerne og Skinderne nævnes kun et enkelt Sted Sadelmagerne. Skinderne have ganske sikkert været Ti- dens betydeligste Haandværkere paa Skindarbejdets Omraade, og del har da sikkert ogsaa været dem, der indtil tilstræk- kelige Special-Haandværkere fremtraadte, have fremstillet, hvad Tiden fordrede af Skind- og Læderarbejde. Underligt vikle det herefter være, om de danske Skindere oprindelig skulde have været henviste til udelukkende at arbejde i Skind med paasiddende Haar. Hvad Ar- tiklerne af 1429 for Skinderne i Malmø vise, er muligvis kun, at Udviklingen den Gang gik i denne Retning. Det maa ikke overses, at Brødrene i dette Skinderlav have en ubetinget Ret til at bruge »Bede- kar«, d. v. s. til at garve; »Bed« betyder Garvelud. Naar de desuden faa en særlig Ret til at gjöre »semst« Læder, og denne Ret kun gives dem, indtil »thergörs et be- synnarlikt æmbede aff«, da synes dette at vise, at man er inde paa at ville speciali- sere Haandværket. Semsberederne skulde danne et særligt Lav. Men Specialiseringen blev ikke gjennemført. Beredningen af semsk Læder vedblev at være hos Skinderne, saaledes som det kan ses af Artiklerne for Skinderne i Kjøge 1541. Og Indledningen til Artiklerne af 1514 for Kjøbenhavns Remsnidere samt Punge- og Taskemagere er her af Inter- esse. Af den ses, at disse Haandværkere stærkt klagede over, at Skinderne og Bunt- magerne gik dem i Næringen med at gjöre »Barkhandsker,allunede Handsker og soni- ske Handsker og desligeste med [at gjöre] barket Læder, al lunet Læder og sonisk Læ- der«. Her staa vi overfor Modsætningen mellem Skinderne og Buntmagerne paa den ene Side og de andre Skindarbejdere paa den anden Side, men vi faa tillige Op- lysning om, at Skinderne til Trods for de (vistnok nye)Skraaer, de efter Indledningen — 10