Hvad Var En Skinder
Nogle Bemærkninger

HVAD VAR EN SKINDER? Fellberederen drager saa Garveren med sig. Forøvrigt vare Skinderne, da Fellbere- derne fik deres ovennævnte Artikler, endnu ikke helt døde; men disse Artikler have muligvis fremskyndet Døden. De synes at skulle begrænse deres Virkefelt end yder- ligere, end det allerede var Tilfældet. Til Fordel for Fellberederne hedder det i Ar- tiklernes femte Paragraf, at ingen Hand- skemager, Pelsmager eller Skinder maa sig understaa semmisk Læder at berede eller allunt Læder paa begge Sider at farve og det istedenfor semsk Læder at sælge. Naar det ovenfor er sagt, at Fellbere- derne paa flere Punkter vare Skindernes Arvtagere, kan det have sin Betydning endnu at gjöre opmærksom paa, at Ordet Skinder særlig paa Falster skal være brugt som Benævnelse for dem, der garve og til- berede Skind, d. v. s. for Fellberedere og Garvere. Det meddeles i Molbechs Dansk Dialekt-Lexikon (1841) og i Videnskaber- nes Selskabs Ordbog (VI, 1848). Og jeg vil da yderligere henlede Opmærksom- heden paaViceinspektør P. Petersens nylig udkomne interessante »Lolland-Falsters Navnebog«. Det ses af den, ät Skinder ligesom Suder og Skomager i lange Tider har været brugt som Tilnavn for Bønder paa disse Øer. Det paagjældende Haand- værk er selvfølgelig en Gang blevet udøvet paa den vedkommende Bondes Gaard. Atter her er det afgjort Skomagere og Skindet e, der træde i Forgrunden. De fore- komme ofte, medens Tilnavne som Sadel- mager, Remsnider, Handskemager og Læ- dertoug(er) kun forekomme en enkelt Gang. Det er Navnene paa saa godt som alle de forskjellige Slags Skindarbejdere, der her nævnes paany, og som jeg begyndte med at meddele, at et af dem, det gamle Skinder, ved forskjellige Omstændigheder sank ned til at blive et Ukvemsord, saa- ledes vil jeg nu slutte med at vise, at der er et andet, som paa et bestemt Tids- punkt blev udpeget som et Skjældsord. Jeg faar herved Lejlighed til at beröre el ejendommeligt Forhold, der her kan have nogen Interesse. Det paagjældende Faktum er, at det 1570 blev vedtaget i de Odense Smedesvendes Lav, at kaldte den ene Bro- dér i Lavet den anden for »Pungesuder« eller med noget andet »Unavn«, skulde han idømmes Bøder. Pungesuder er sikkert synonymi med Pungemager. Men hvorledes gaar del nu til, at den ene Smedesvend skulde falde paa haanende at give den anden et Skind- arbejdernavn? Jo, Forklaringen kan mu- ligvis være den , at da vi fra gammel Tid træffe Skindarbejdere i Lav sammen med Smede, kan dette have ført til, at Udenfor- staaende med en vis Haan have ladet, som om de forvexlede Smeden med Skindar- bejderen, og dette kan være trængt inden- for Lavets Grænser. Midt i det femtende Aarhundrede ere Remsniderne i Svend- borg i Lav med Byens Sværdfegere og Guldsmede; 1452 og 1496, som ogsaa se- nere, høre vi om Remsnidere og Sadelma- gere i Odense Smedelav, og 1506 optages Remsniderne og Pungemagerne i Ystads Smedelav. Det er en forunderlig Konstellation. Men skulde Forbindelsen mellem de for- skjellige Fag ikke kunne ligge i, at flere Smede, f. Ex. Pladeslaaerne, der fremstil- lede Harnisker, formentlig havde Brug for en hel Del Skindarbejde — ca. 1380 næv- nes i Kjøbenhavn en Henrik Pladesuder — og de paagjældende Skindarbejdere have da sluttet sig til dem paa en saadan Maa- de, at de i alt Fald en Del Steder ere biev- ne Medlemmer af Smedelavene. Del er, som vi se, særlig Remsniderne, der blive tiltrukne, Skinderne nævnes slet ikke, og Remsnidernes Forbindelse med Smedene synes at have været baade langvarig og intim. Da Magistraten i Viborg 1631 giver Ilyens Smede Lav, hedder det, al Lavet skal omfatte »alle« Byens Smede, »som ere Guldsmede, Kjedelsmede, Klejnsmede, Grovsmede, Knivsmede, Bøssemagere, Sejr- magere, Sværdfegere, Sadelmagere, Rem- mere, Hattemagere og Tinstøbere«. Rem- snidere og Sadelmagere gjöres uden videre til Smede og komme herved i en mærkelig Modsætning til Byens Fellberedere, Bunt- — 12 —