Menneskets Legeme

FORDØJELSEN 95 I sund Tilstand kan Tænderne taale saavel Varme som Kulde, saavel sure som alkaliske Vædsker, da Emailleoverhuden er ganske upaavirkelig saavel af Varme som af kemiske Opløsningsmidler af den Styrke, som der kan være Tale om at indbringe i Munden; den kan derimod beskadiges ved overordentlig stærk Vold, f. Eks. ved Forsøg paa at knække Ferskenstene eller lignende haarde Gen- stande med Tænderne; naar denne haarde Hinde har faaet en Sprække, kan sure Vædsker trænge ind til Einaillen og paa- virke den, idet de opløser dens Kalksalte; er først Emaillen blødgjort, kommer Turen til Tandbenet, som yder endnu mindre Modstand. Sure Væd- sker findes tidt i Munden, enten fordi de indføres med Føden (sur Mælk, Eddike o. s. v.) eller fordi der dannes Syre i Munden af Madrester, som har sat sig fast mellem Tænderne; det er derfor af stor Vigtighed Fig. 87. Emaillens Fig. 88. Tværsnit af Overflade dannet af Tandbenet (350 Gange Prismernes Ende- forstørret). flader (350 G. forst.). at holde Mund og Tænder rene, og man bør efter hvert Maaltid skylle sin Mund, ligesom en blød Tandbørste er et meget nyttigt Redskab til at bevare sine Tænder hele og sunde. Naar Opløsningen af Tandbenet er naaet et lille Stykke ned, aabnes de fine Dentinrør, og Fig. 88. Gennemsnit af en ormstukken Tand (lidt forstørret), a den angrebne Emaille, b Tandben. nu er Vejen aaben for de Bakterier, som altid findes i Tusendvis i Mun- dens Slim og Spyt. Ved Bakteriernes Indvii'kning paa Tandbenet ødelægges dette hurtigt, der dannes Huller og Gruber i Tanden — den er bleven til en »hul Tand«. Gaar Sygdommen i Tanden meget hurtigt fremad, kan Tandhulen aabnes, Tandkimen ligger da blottet og bliver betændt, svullen og øm, der opstaar hæftig Tandpine; i andre Tilfælde, naar Lidelsen er noget langsommere i sin Udvikling, vil der fra Tandkimen stadig dannes ny Lag Tandben indenfra, efterhaan- den som Sygdommen nærnier sig Tandhulen; denne bliver da ikke aabnet, men Tanden smulrer bort uden at give Anledning til synderlig Smerte. Tandlægerne forstaar at fylde Huller i syge Tænder med tynde Guldblade, som trykkes stærkt sammen, eller med et Stof, som