Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
MENNESKETS LEGEME
hurtig bliver haardt og som kan modstaa saavel Bakterier som
Syrer; naar Tandhulen er aabnet, maa man dog først tilintetgøre
den betændte Tandkim med et Ætsmiddel, da den ikke vilde kunne
taale Trykket og Irritationen af den udfyldende Masse.
En mindre alvorlig Tandsygdom bestaar deri, at der paa Tæn-
derne, særlig ved Tandhalsen, afsætter sig en haard, kalkagtig
Masse, den saakaldte Vinsten; denne dannes væsentlig ved Udfæld-
ning af Spyttets faste Bestanddele, og de Tænder, lige overfor hvilke
en Spytkirtels Udførselsgang munder ud, er derfor særlig udsatte;
dette gælder saaledes om Undermundens Fortænder og i noget
mindre Grad om 2. Kindtand i Overkæben.
Vinstenen skader ved at skyde Tandkødet ned og derved blotte
en Del af Tanden, som er mindre skikket til at modstaa skadelige
Indvirkninger, men den forhindrer ogsaa en tilstrækkelig Ren-
holdelse af Mund og Tænder og giver Plads for Madrester med
deres Følge af Gærsvampe og Bakterier. Man bør derfor sørge for
at tjerne disse
hæslige og ge-
nerende Ud-
vækster paa
Tænderne, og
Tandlægerne
skraber dem
bort med
smaa Instru-
menter uden
at beskadige
Tænderne.
Saa længe
som Tanden
ernæres gen
nem sine For-
bindelser med
Kæbens Kar,
Fig. 89. Gennemsnit af en ganske ung Tand (forstørret).
a Papillen og dens Blodkar, c Tandben, d Emaillen.
kan den vedligeholde sit Liv; med Alderen lukker Aabningen i
Tandroden sig tidt. idet Tandkimen afsætter saa mange Dentinlag,
at Tandhulen helt fyldes. Ernæringen bliver da umulig, og Tanden
sidder nu som et uvedkommende, livløst, fremmed Legeme i Kæben,
og en ringe Anledning kan foraarsage, at den skydes ud af sin
Tandgrube.
Tænderne viser i deres Anlæg meget stor Lighed med Haarene;
ligesom Haarene dannes paa en lille Papil, der har sin Oprindelse
fra en Indkrængning fra Overhuden, saaledes sker Tændernes første
Anlæg i Fosterlivet ogsaa derved, at Epitelet paa Kæibens fri Rand
fortykkes og vokser ned i det underliggende Bindewæv; dette be-
gynder nu ogsaa at vise en livlig Celleformering, og (der dannes nu
nede i Kæben en lille fremragende Tap, Tandpapillem, hvis dybere