Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
 96 MENNESKETS LEGEME hurtig bliver haardt og som kan modstaa saavel Bakterier som Syrer; naar Tandhulen er aabnet, maa man dog først tilintetgøre den betændte Tandkim med et Ætsmiddel, da den ikke vilde kunne taale Trykket og Irritationen af den udfyldende Masse. En mindre alvorlig Tandsygdom bestaar deri, at der paa Tæn- derne, særlig ved Tandhalsen, afsætter sig en haard, kalkagtig Masse, den saakaldte Vinsten; denne dannes væsentlig ved Udfæld- ning af Spyttets faste Bestanddele, og de Tænder, lige overfor hvilke en Spytkirtels Udførselsgang munder ud, er derfor særlig udsatte; dette gælder saaledes om Undermundens Fortænder og i noget mindre Grad om 2. Kindtand i Overkæben. Vinstenen skader ved at skyde Tandkødet ned og derved blotte en Del af Tanden, som er mindre skikket til at modstaa skadelige Indvirkninger, men den forhindrer ogsaa en tilstrækkelig Ren- holdelse af Mund og Tænder og giver Plads for Madrester med deres Følge af Gærsvampe og Bakterier. Man bør derfor sørge for at tjerne disse hæslige og ge- nerende Ud- vækster paa Tænderne, og Tandlægerne skraber dem bort med smaa Instru- menter uden at beskadige Tænderne. Saa længe som Tanden ernæres gen nem sine For- bindelser med Kæbens Kar, Fig. 89. Gennemsnit af en ganske ung Tand (forstørret). a Papillen og dens Blodkar, c Tandben, d Emaillen. kan den vedligeholde sit Liv; med Alderen lukker Aabningen i Tandroden sig tidt. idet Tandkimen afsætter saa mange Dentinlag, at Tandhulen helt fyldes. Ernæringen bliver da umulig, og Tanden sidder nu som et uvedkommende, livløst, fremmed Legeme i Kæben, og en ringe Anledning kan foraarsage, at den skydes ud af sin Tandgrube. Tænderne viser i deres Anlæg meget stor Lighed med Haarene; ligesom Haarene dannes paa en lille Papil, der har sin Oprindelse fra en Indkrængning fra Overhuden, saaledes sker Tændernes første Anlæg i Fosterlivet ogsaa derved, at Epitelet paa Kæibens fri Rand fortykkes og vokser ned i det underliggende Bindewæv; dette be- gynder nu ogsaa at vise en livlig Celleformering, og (der dannes nu nede i Kæben en lille fremragende Tap, Tandpapillem, hvis dybere