Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
FORDØJELSEN 97 Lag er dannet af Bindevæv, medens Epitelcellerne danner ligesom en Hætte over Papillen. Gennem forskellig Omdannelse gaar nu Bindevævet over til Tandben, medens Emaillen dannes af den Epitel- hætte, som ligger over hele den nyanlagte Tands øverste Det. Kun en sund Organisme kan anlægge og udvikle sunde Tænder; naar Børn i deres første Leveaar lider af langvarige Ernærings- forstyrrelser, af Kirtelsyge, engelsk Syge, Blegsot, langvarige Mave- eller Tarmkatarrer, som hindrer dem i at faa tilstrækkelig Ernæring eller i at drage den fornødne Nytte af Føden, bliver deres Tænder skrøbelige; Emaillaget og den Nasmythske Hinde dannes kun ufuld- stændigt, saa at der fra første Anlæg af er Ste- der, hvor Tandbenet er blottet og udsat for alle skadelige Indvirk- ninger; saadanne Børn vil da i meget ung Alder lide af »orm- stukne« og hule Tæn- der. Man hører ofte paastaa, at Lægemidler og særlig Jernpræpa- rater ødelægger Tæn- derne, og at derfor Mennesker, som har brugt Medicin i deres Barndom, faar skrøbe- lige Tænder. Dette er imidlertid Overtro; der findes vel Jernpræparater, der kan farve Tænderne, og enkelte, der ved deres stærkt sure Re- aktion muligvis vilde kunne skade dem. Disse Jernpræparater anven- des imidlertid særdeles Fig. 90. Længdesnit gennem Hovedet, g den haarde Gane, h Halshvirvel, sh den store Hjerne, ch den lille Hjerne, ol Overlæben, ul Underlæben, lu Luft- rør, s Spiserør m Næsemusling, r Rygmarv, tu Tungen, S den bløde Gane, u Underkæben, x Tungeben. sjælden og da altid i fortyndet Tilstand; de almindelig anvendte Jernpræparater kan aldeles ikke skade Tænderne, og naar Børn, der har brugt dem, har daarlige Tænder, skyldes dette ikke Lægemidlet, men derimod den Sygdom, som nødvendiggjorde Anvendelsen af det. Idet Tyggemusklerne bevæger Underkæben op mod Overkæben, afbides altsaa Føden og underkastes ved fortsat Behandling af Kind- tænderne, som ogsaa bevæges lidt fra Side til Side, en stærk Søn- derdeling. Denne Behandling understøttes af Tungen, hvis fri, forreste Del kan bevæges i alle Retninger og stadig bringer Føden Levison: Menneskets Legeme. j 3