Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORDØJELSEN
97
Lag er dannet af Bindevæv, medens Epitelcellerne danner ligesom
en Hætte over Papillen. Gennem forskellig Omdannelse gaar nu
Bindevævet over til Tandben, medens Emaillen dannes af den Epitel-
hætte, som ligger over hele den nyanlagte Tands øverste Det.
Kun en sund Organisme kan anlægge og udvikle sunde Tænder;
naar Børn i deres første Leveaar lider af langvarige Ernærings-
forstyrrelser, af Kirtelsyge, engelsk Syge, Blegsot, langvarige Mave-
eller Tarmkatarrer, som hindrer dem i at faa tilstrækkelig Ernæring
eller i at drage den fornødne Nytte af Føden, bliver deres Tænder
skrøbelige; Emaillaget og den Nasmythske Hinde dannes kun ufuld-
stændigt, saa at der fra
første Anlæg af er Ste-
der, hvor Tandbenet er
blottet og udsat for
alle skadelige Indvirk-
ninger; saadanne Børn
vil da i meget ung
Alder lide af »orm-
stukne« og hule Tæn-
der. Man hører ofte
paastaa, at Lægemidler
og særlig Jernpræpa-
rater ødelægger Tæn-
derne, og at derfor
Mennesker, som har
brugt Medicin i deres
Barndom, faar skrøbe-
lige Tænder.
Dette er imidlertid
Overtro; der findes vel
Jernpræparater, der
kan farve Tænderne,
og enkelte, der ved
deres stærkt sure Re-
aktion muligvis vilde
kunne skade dem. Disse
Jernpræparater anven-
des imidlertid særdeles
Fig. 90. Længdesnit gennem Hovedet, g den haarde
Gane, h Halshvirvel, sh den store Hjerne, ch den
lille Hjerne, ol Overlæben, ul Underlæben, lu Luft-
rør, s Spiserør m Næsemusling, r Rygmarv, tu Tungen,
S den bløde Gane, u Underkæben, x Tungeben.
sjælden og da altid i fortyndet Tilstand; de almindelig anvendte
Jernpræparater kan aldeles ikke skade Tænderne, og naar Børn, der
har brugt dem, har daarlige Tænder, skyldes dette ikke Lægemidlet,
men derimod den Sygdom, som nødvendiggjorde Anvendelsen af det.
Idet Tyggemusklerne bevæger Underkæben op mod Overkæben,
afbides altsaa Føden og underkastes ved fortsat Behandling af Kind-
tænderne, som ogsaa bevæges lidt fra Side til Side, en stærk Søn-
derdeling. Denne Behandling understøttes af Tungen, hvis fri,
forreste Del kan bevæges i alle Retninger og stadig bringer Føden
Levison: Menneskets Legeme. j 3