Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
100 MENNESKETS LEGEME talrige Kirtler, som senere skal omtales; den skilles ved lidt Binde- væv fra det næste Lag, Muskelhinden, der er sammensat af Muskel- fibre, der løber paa langs og paa skraa af Maven, men som navn- lig danner et stærkt og tæt Nel af ringformede Slynger om Mavesækken; særlig stærkt udviklede er de ringformede Muskler omkring Mave- munden og Maveporten og navnlig ved den sidste. Ved disse forskellige Muskellags Sammentrækninger bevæges Mavens Indhold stadig rundt langs dennes Vægge og underkastes en betydelig Æltning ligesom det blandes med de Fordøjelsesvædsker, som Slimhinden afsondrer. Uden paa Muskelhinden ligger en tynd, serøs Hinde, der er en Fig. 92. Tværsnit af Spiserørets Væg (50 Gange forstørret). b Muskel- fibre, der løber paa langs, c Muskel- fibre, der løber paa tværs, c Slim- hinde, f Papiller og Epitel, h en lille Kirtels Udførselsgang, i Fedtvæv. Fortsættelse af Bughinden og som letter Mavens Bevægelser mod de øv- rige Underlivsorganer paa samme Maade som Lungesækken og Hjerte- posen begunstiger Lungernes og Hjertets fri Bevægelser. Det er umuligt at sige noget om en sund Mavesæks Størrelse, da denne ganske retter sig efter dens Indhold; i tom (fastende) Tilstand trækker Mavens Muskellag sig stærkt sammen og den forreste og bageste Væg berører hinanden ligesom hele Mavesækkens Rumfang formindskes saa meget, at den ikke er stort tyk- kere end de rummeligere Tarme f. Eks. Tyktarmen. Efter et større Maaltid udspiles Mavesækken saa be- tydelig, at dens laveste Parti meget jævnlig kan naa ned til midt mel- lem Navlen og Brystbenet, ja endnu længere, uden at dette kan betegnes som noget sygeligt. Naar man derfor jævnlig hører, at et Menneske lider af Udvidelse af Mavesækken, er dette mindre kor- rekt Tale; Lidelsen bestaar ikke i, at Mavesækken er udvidet, men deri at Mavens Muskulatur har tabt Evnen til at trække sig fuldstændig sammen igen, og Maven har derfor Besvær med at skille sig af med sit Indhold, som bliver for længe i den, og derved let kommer i en sygelig Gæringstilstand, der røber sig som Opstød, Ildebefindende, Følelse af Overfyldthed o. s. v. Føden bliver altid flere Timer i Maven og forlader først denne, naar den er forvandlet til en tyndt flydende Masse, Fødevællingen.