Menneskets Legeme

FORDØJELSEN 103 spiller en virksom Rolle ved Fordøjelsen; hos Mennesket er dens Længde kun 2—3 Tommer og dens Gennemsnit kun faa Linier; der vilde derfor kun være ringe Anledning til at omtale den, naar den ikke saa ofte gav Anledning til alvorlige Sygdomme. Man ser nem- lig hyppigt, at dette lille Tarmstykke bliver Udgangspunktet for al- vorlige Betændelser, enten fordi ufordøjelige Dele af Føden, som Blommestene eller lignende, er blevet stikkende i den og har irri- teret dens Slimhinde, eller fordi der har dannet sig Saar paa den, enten af tuberkuløs eller anden Art. En saadan Betændelse er en alvorlig Sag, fordi den saa let breder sig ud til hele Bughulen og giver Anledning til Bughindebetændelser eller som man ofte kalder dem Underlivsbetændelser. I de senere Aar behandler man ofte Be- tændelserne i og omkring den ormformede Fortsættelse med Opera- tion, idet man skærer ind fra Huden og udtømmer den dannede Materie; i mange Tilfælde fjernes ogsaa hele det syge Tarmstykke og Saaret i Tarmen sys sammen; dette kan gøres uden Ulæmpe, da Fig. 95. Den nederste Del af Tyndtarmen a, der mun- der ind i Blindtarmen d, og dens Fortsaittelse Co- lon e. b det ormformede Vedhæng, c dettes Ind- munding i Blindtarmen. dette lille Tilhæng ikke synes at spille nogen væsentlig Rolle ved Menneskets Fordøjelses- proces og Passagen gennem Tarmkanalen ikke besværes ved at borttage den. Blindtarmen fortsætter sig opad langs højre Side af Underlivet i den opadstigende Del af den egentlige Tyktarm (Colon). Denne gaar over i den tværløbende Del, som stræk- ker sig paa tværs fra højre til venstre neden- for og foran Mavesækken og under Leverens venstre Lap bøjer sig om i den nedadløbende Del af Colon, som gaar ned langs venstre Rand af Bughulen; nede i Bækkenet danner ryktarmen nu en S-formet Krumning og ender saa med Endetarmen, der tæt foran Korsbenet strækker sig ned til Endetarnis- aabningen. Tyktarmens Længde er omtrent 5 Fod, dens Gennemsnit er omtrent dobbelt saa stort som Tyndtarmens, dens Bevægelighed er en Del mindre end hins, da dens Krøs er langt end Tyndtarmens. Den nederste Del af Endetarmen er forsynet med 2 Sluttemuskler, en øverste og en nederste; de bestaar af stærke, kredsformede Muskelpartier, der omgiver Tarmen helt rundt; den nederste Sluttemuskel staar under Viljens Herredømme. Tyktarmens Væg bestaar ligesom Tyndtarmens af 4 Lag, Slim- hinde, Bindevæv, Muskellag, der atter har Kredsfibre og Længdefibre, og yderst den serøse Hinde. Tyktarmens Længdemuskler er ordnede i 3 Længdebaand langs Tarmen, og disse er tilsyneladende kortere end de øvrige Lag, saaledes at Tarmen danner lommeformede Ud- krængninger mellem Længdebaandene. kortere og strammere