Menneskets Legeme

102 MENNESKETS LEGEME omkring den ene Ende af Fig. 94. Skematisk Fremstil- ling al Tarmens forskellige Lag. A Slimhinden og dens Kirtler, B Muskelfibre, der løber paa tværs, C Muskelfibre, der lober paa langs af Tarmen, D Bug- hinden, der beklæder Tarmen. Den Del af Tyktarmen, Muskelhinde, hvis Fibre dels løber paa langs og dels paa tværs; endelig dannes den yderste Beklædning af Bughinden. Tarmens talrige Vindinger ligger dog ikke ganske frit i Under- livshulen, de er ved P'older af Bughinden hæftede fastere eller løsere til Hvirvelsøjlen; disse Folder kaldes Tarmens Krøs og det skyldes dem, at Tarmene trods den livlige Bevægelse, de udfolder, dog bevarer deres Stilling og indbyrdes Forhold; desuden har de Betydning derved, at Tarmenes Blodkar og Lymfekar naar ud til Tarmene gennem Krøset. Tarmen inddeles i Tyndtarmen og Tyktarmen. Den øverstø Del af Tyndtarmen, Tolvfingertarmen kaldet med et gammelt Navn, fordi dens Længde omtrent svarer til 12 Gange en Fingers Bredde, danner den umiddelbare Fortsættelse af Mavesækken ; den strækker sig i Hesteskoform til højre, nedad og atter til venstre, den store Bugspytkirtel, som senere skal omtales nærmere, og gaar dernæst over i den egentlige Tyndtarms talrige Slyng- ninger; disse fylder en stor Del af Under- livet og har tilsammen en Længde af 20 — 24 Fod og et Gennemsnit af omtrent 1 Tomme; nedad og til højre i Under- livet gaar Tyndlarmen pludselig over i Tyktarmen, idet Tyndtarmen ligesom sky- der sig ind i den og derved danner en Klap, der bestaar af to halvmaaneformede Folder, der er stillede saaledes, at Tynd- tarmens Indhold let kan passere mellem dem ind i Tyktarmen, medens den om- vendte Vej spærres af Klappen, der Jukker sig ved Tryk nedenfra. Naar man ind- bringer et Rør gennem Endetarmsaabnin- gen og gennem dette indhælder Vand eller indblæser Luft, kan man derfor let udspile hele Tyktarmen, men Klappen vil for- hindre Vædsken eller Luften i at naa op i Tyndtarmen, og dens Modstand kan kun overvindes ved et overdreven stærkt Tryk, i hvilken Tyndtarmen munder ud, kaldes Blindtarmen, fordi den ikke danner nogen ligefrem Fortsættelse af Tyndtarmen, men denne indmunder paa dens Sidevæg, medens et Stykke af Blindtarmen ligger nedenfor og danner en lille blindt endende lukket Lomme; paa Spidsen af denne findes et lille Tilhæng til Tarmen, den ormformede Fortsættelse, der er ganske bygget som Resten af Tarmen, fra hvilken den ligesom er krænget ud, ogsaa denne ender blindt. Den ormformede Fortsættelse af Tarmen er hos mange Dyr, saaledes hos Hesten og Drøvtyggerne, af en betydelig Størrelse og