Menneskets Legeme

122 MENNESKETS LEGEME Fordøjelsen har altsaa den væsentlige Betydning at forberede Næringsstoffernes Opsugning gennem Tarmvæggen; dog maa man ikke derfor tro, at denne forholder sig som en død Skillevæg mel- lem Tarmindholdet paa den ene Side og Bioæt paa den anden Side; tvært imod vil vi faa at se, at den spiler en meget aktiv Rolle under Ernæringsstoffernes Vandring gennen den. Fordøjelsen har endnu den Betydning, at (fe forskellige Føde- midler, hvis kemiske Sammensætning er meget firskellig og ofte af- viger stærkt fra de Stoller, som findes i Dyres eller Menneskets Legeme, omdannes til forholdsvis faa kemiske Forbindelser og i deres Sammensætning forandres saaledes, at <e lettere kan om- dannes til de kemiske Forbindelser, som finde: i vort Blod, vore Muskler o. s. v. FORDØJELSEN I TYKTARMEJ. Den væsentlige Del af Fordøjelsen er til Ende, naar Fødevællingen fra Tyndtarmen passerer ned gennem Blindtarnsklapperne til Tyk- tarmen, og som vi skal faa at se er ogsaa Opsugningen væsentlig bundet til Tyndtarmen, saa at den flydende Masse, der kommer ned i Tyktarmen, væsentlig bestaar af Vand og Fødens ufordøjelige Rester som sejgt Bindevæv, Brusk, Træstof o. lign., blindede med en Del af Galden og de andre Fordøjelsesvædsker. Tyktarmens Slimhinde har rigtignok saavel rørformede Kirtler som lukkede Follikler, men de rørformede Tykarmskirtlers Sekret synes ikke at have nogen synderlig Betydning fæ Fordøjelsen. Gennem hele Fordøjelseskanalen er Føden (gsaa udsat for Paa- virkning af de talrige Bakterier, som lever i denne. Allerede i Munden findes en stor Mængde Bakterier, son under Tygningen blandes med Føden, og naar man nyder ukojt Føde, som Salat, raa Frugt o. lign., kommer der altid store Mængder af Bakterier ind i Fordøjelseskanalen. Mavesaftens sure Reaktion og Saltsyren i den er ikke gunstig for Bakterierne; mange af dem dræbes, og Resten vokser og for- merer sig ikke, før de kommer ned i Tyndtarmen, hvor Mavesaftens Syrer for største Delen mættes; her begynder nu Bakterierne at formere sig stærkt, men de egentlige Gærings- eller Forraädnelses- bakterier er dog i Mindretal, og Galden synes al have en svæk- kende Indflydelse paa dem. I Tyktarmen formerer Bakterierne sig stærkere og fremkalder Gæringer af de Æggehvidestoffer, som er kommet saa langt uden at være fordøjede, disse udvikler da Svovl- brinte og forskellige andre ildelugtende og til dels giftige For- bindelser, og medens Indholdet af Tyndtarmen derfor kun har en sur Lugt, kommer Indholdet af Tyktarmen til at være mere ilde- lugtende, navnlig naar F'øden har indeholdt store Mængder af Kød, saa at mange Æggehvidestoffer gaar ufordøjede ned i Tyktarmen.