Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
OPSUGNING OG ASSIMILATION
135
eller niere i Døgnet, og som bliver farlig dels ved det store Tab af
Næringsstof, dels derved, at Nyrerne bliver besværede og til sidst
syge ved den stadige Passage af en sygelig forandret Urin.
Leverens Virksomhed er saaledes meget betydelig og af meget
forskellig Art, og endda synes der endnu at være Sider af den, som
man endnu ikke har Rede paa; Blodets Sammensætning forandres
saaledes ved Gennemgang gennem Leveren, at det i Levervenerne
indeholder mindre Vand og Fibrin, men forholdsvis flere hvide
Blodlegemer end Blodet i de andre Aarer. Dette staar maaske i
1 oi bindelse med, at en stor Mængde røde Blodlegemer gaar til
Grunde i Leveren, og at deres Farvestof benyttes af Levercellerne
og omdannes til Galdefarvestof; de hvide Blodlegemers Antal vil da
blive tilsyneladende større i Forhold til de røde.
OPSUGNING FRA HUD- OG SLIMHINDER.
Blodet fornyes altsaa ved at optage Bestanddele af Føden, som
i Tarmkanalen er behandlede og forandrede saaledes, at de kan an-
vendes i Legemet; man har nu ogsaa tænkt sig Muligheden af, at
en saadan Opsugning kunde finde Sted fra Huden og fra andre
Slimhinder end Tarmkanalens.
Hudens hornagtige Overhudsceller afgiver imidlertid en stærk
Modstand mod'enhver Opsugning, selv af Vand. Man har ved For
søg undersøgt, om man ved at veje et Menneske før og efter et
langvarigt Bad kunde paavise nogen Tiltagen af Legemsvægten, der
kunde skyldes Optagelse af Vand gennem Huden; men hvis en saa-
dan Opsugning finder Sted, er den i hvert Fald saa ringe, at den
ikke lade sig bestemme paa denne Maade.
Derimod har man iagttaget, at visse Saltopløsninger, som nemt
kan genkendes i Urinen selv i meget smaa Mænger, kan paavises i
denne efter at man flere Timer har holdt en Del af Huden i Be-
røring med dem. Dette gælder saaledes om Opløsninger af Jod-
kalium, opløselige Jærnsalte o. fl. I alle Tilfælde er den optagne
Mængde ganske overordenlig lille; det er derfor en Umulighed
at bibringe nogen Ernæring ad denne Vej, og de mange Historier,
der berettes om Børn og Patienter, der fik Føde ved at bades i
i Mælk, Kødsuppe eller Vin, maa alle henføres til Fablerne .
Noget stærkere Opsugningsevne viser Huden lige overfor Stoffer,
som gnides ind i den, særlig naar Stoffet er blandet med Fedt, og
man har anvendt denne Evne i Lægekunsten, idet man gnider Kvæg-
sølvsalve ind i Huden, naar man ønsker Kvægsølvet optaget i Blodet.
Noget hurtigere og stærkere foregaar Opsugningen fra forskellige
af Legemets Slimhinder, saaledes Næsens og navnlig Øjets Slimhinde.
Anbiingei man en Draabe af en Alropinopløsning (Atropin er en
Giftart, som findes i Belladonna eller Galnebærplanten) paa Øjeis