Menneskets Legeme

♦ > LEGEMETS UDGIFTER. Naar man vilde anbringe et Menneske eller et Dyr paa en Vægt- skaal og bringe Ligevægt til Stede ved at lægge Vægtlodder paa den anden Skaal, vilde man se, at denne Ligevægt kun bevaredes en kort Tid. Naar Forsøgsindividet ikke fik nogen Føde, vilde Skaalen med Vægtlodderne snart begynde at synke, og den vilde vedblive hermed, snart hurtigere, snart langsommere, indtil Døden indtraadte. Legemet lider altsaa bestandig Vægttab, og det er forholdsvis let at beregne dette Tabs Størrelse. Legemet afgiver Stof og da navnlig Vand, Kulsyre, kvælstof- holdige Bestanddele og Salte ad følgende Veje: 1) ved Aandedrættet, 2) ved Udskillelse gennem Huden, 3) ved Urinen, 4) ved Ekskrementerne (Tarmudtømmelserne). Vi skal i det følgende give en Oversigt over Legemets samlede Tab ad disse Veje og om den Maade, paa hvilken Tabet erstattes; det er allerede ved Fordøjelsen omtalt, hvorledes Føden omdannes og behandles, saa at den kan optages i Blodet og erstatte Legemets Udgifter, men det skal nærmere undersøges, hvor stor Mængde Føde Legemet behøver og hvorledes denne Føde maa være blandet af Kulhydrater, Fedt og Æggehvidestoffer, for at Legemets Krav kan fyldestgøres paa den hensigtsmæssigste Maade og med det ringeste Spild af Næringsstoffer. Det viser sig nemlig straks, at en Føde, der kun indeholder en enkelt af de ovennævnte Næringsstoffer, ikke er i Stand til at be- vare Legemsvægten, selv om det gives i nok saa stor Mængde, og naar man prøver paa at ernære et Dyr med Stivelse, Sukker eller Fedt alene, vil det meget hurtigt dø Hungersdød; noget længere kan Livet bevares ved Ernæring med Æggehvidestof, men ogsaa dette er utilstrækkeligt til i Længden at erstatte Legemets Tab, og et Dyr eller Menneske, der ernæres alene med Æggehvidestof, vil stadig