Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
166 MENNESKETS LEGEME tabe i Vægt og altsaa være i Hungertilstand. Denne Erfaring har man benyttet til Behandling af meget fede Mennesker ved den saa- kaldte »Bantingkur«, der bestaar i en ensidig Ernæring med Ægge- hvidestoffer uden tilstrækkelig Tilsætning af Kulhydrater og Fedt. Medens Svind af Fedt og senere ogsaa af Muskelvæv, Blod o. s. v. er Følgen af den utilstrækkelige Ernæring, vil en rigelig Ernæring, der indeholder passende Mængde af de forskellige Næringsstoffer, ikke alene erstatte Legemets Tab og bevare Legemets Vægt, men den vil sætte det i Stand til at opspare Forraad i Form af Fedt, der aflejres under Huden, om Nyrerne, i Krøset og paa mange andre Steder, og Glykogen, hvis Hovedoplagssted er i Leveren. Ved Beregningen af den nødvendige Føde maa man imidlertid ikke alene tage Hensyn til at erstatte de Tab, som Legemet lider ad de oven nævnte Veje, men man maa ogsaa huske, at Føden ogsaa skal yde Legemet den Arbejdskraft og den Varmemængde, som det behøver, og man maa følgelig ogsaa søge at beregne, hvor megen Kraft og hvor megen Varme den tilførte Føde kan yde Legemet, og hvorledes denne kan udvikles ved de Iltninger, som finder Sted ved Omsæt- ningen i Legemet Det er tidligere omtalt, at Legemet med den udaandede Luft i 24 Timer afgiver c. 480 Liter Kulsyre, der indeholder 250—260 Gram eller noget over 1/2 Pd. Kulstof, ligesom der ad samme Vej berøves Legemet omtrent ’/2 Liter Vand i Form af Vanddampe. Udskillelsen fra Huden er i Sammenligning hermed af ringe Be- tydning, den bestaar væsenlig af Vand i luftformig eller flydende Tilstand, desuden af nogle Salte, der er opløste i Sveden og endelig af smaa Mængder kvælstofholdig Substans, der indeholdes i af- skallede Overhudsceller, i Haar og Negle, der stødes af; Legemets Kvælstoftab ad denne Vej er kun faa Gram i Døgnet. Nyrernes Afsondring, Urinen, fører den største Mængde Kvælstof ud af Legemet, særlig i Form af Urinstof, men ogsaa i Form af Urinsyre, Xanthin o. s. v. Den daglige Udskillelse af Urinstof er 25—30 Gram og af de andre kvælstofholdige Substanser 1—2 Gram og heri indeholdes 15—17 Gram Kvælstof; desuden udskilles med Urinen 1000—1200 —1500 Gram Vand. Vandmængden afhænger baade af det Kvan- tum Vædske, som indføres i Legemet, og af de vekslende Mængder Vand, der afgives gennem Lunger og Hud. I meget stærk Varme stiger Afsondringen gennem Huden, Urinen bliver da fattigere paa Vand, og da dens Indhold af faste Bestanddele ikke varierer meget, tillige mere koncentreret; de opløste Stoffer fældes da ud. I Urinen indeholdes endelig en Del Salte, saavel fosforsure som Klorfor- bindelser. Ekskrementerne endelig indeholder meget varierende Mængder af saavel kulstofholdige som kvælstofholdige Forbindelser; man kan egenlig ikke betragte disse Stoffer som Tab for Legemet, da de aldrig har været optaget i det, men udgør de ufordøjede Dele af