Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
168 MENNESKETS LEGEME Ilvis Æggehvidestoffet skal gives f. Eks. i Form af skært, fedlfril Kød, vilde dette svare lil mindst 2000 Gram Kød — 4 Pd., og der vilde allsaa tilføres Organismen en overdreven stor Mængde af dette Fødemiddel, som vilde volde Fordøjelsen meget store Vanskeligheder. Selv om det kunde lykkes Tarmkanalen at behandle og opsuge denne overdrevne Mængde kvælstofholdige Substans, vilde Ulæm- perne ikke dermed være forebyggede; Legemet kan kun anvende en vis Mængde Kvælstof, og Resten maatte da udskilles med Urinen, men herved vilde man stille baade Leveren og Nyrerne paa en sær- deles haard Prøve; Resultatet vilde blive sygelige Tilstande i For- døjelseskanalen, i Leveren og Nyrerne, og dette vilde igen virke tilbage paa Blodet og hele Legemet. Kulstoffet vil allsaa langt hensigtsmæssigere kunne faas fra Fedt- stofferne, der indeholder omtrent 80 pCt. Kulstof, og fra Kulhydra- terne, som gennemsnitlig indeholder 40 pCt. En Sammenstilling af 400 Gram Kulhydrater (svarende til 800 Gram Brød) og 60-70 Gram Fedtstof vil da dække det daglige Behov af Kulstof. Kulhydrater og Fedtstoffer kan nogenlunde erstatte hinanden, og man ser derfor ogsaa, at Mennesker kan leve paa en Kost, der kun indeholder meget ringe Mængde Kulhydrater, men saa godt som udelukkende bestaar af Æggehvidestoffer og Fedt, saaledes Beboerne af de arktiske Egne, der væsenlig ernærer sig ved Jagt og Fiskeri. I det civiliserede Liv sammensættes den daglige Kost af mange forskellige Bestanddele; disse skal senere nærmere omtales; her skal blot endnu nævnes, at et Fødemiddels Næringsværdi ikke maa vur- deres alene efter Resultatet af den kemiske Analyse, men at man ogsaa maa tage i Beregning, hvorvidt det er let fordøjeligt eller ikke; saaledes vil der i en tør, haard Ost være et meget stort Kvantum Æggehvidestof, men denne vil kun for en ringe Del komme Legemet til Gode, da Fordøjelseskanalen vanskelig opløser og opsuger stærkt tørret Ostestof (Kasein). En hensigtsmæssig Ernæring maa altsaa indeholde Æggehvide- stoffer, Fedt og Kulhydrater i passende Forhold; men herved maa tages i Betragtning, at næsten alle vore Fødemidler i og for sig allerede er sammensatte, f. Eks. indeholder Kød, saaledes som vi faar det fra Slagteren, 30 pCt. Fedt eller derover, og Brød, som vi særlig regner for et kulstofrigt Fødemiddel, indeholder dog foruden Kulhydraterne ogsaa en Del Planteæggehvide og en ringe Mængde Fedt. Naar et Dyr eller et Menneske sulter i nogle Dage, synker Mængden af det udskilte Kvælstof temmelig stærkt, men efter nogle Dages Forløb kommer Udskillelsen ned paa sit laveste Punkt, og den holder sig nu paa dette Punkt, uagtet der ikke tilføres Legemet nogen Føde; dette har man kunnet iagttage baade ved Dyreforsøg og ved Undersøgelse af de saakaldte Suitekunstnere, der gør en Profession af at undvære Føde i længere Tid. Denne Kvælstofudskillelse kan kun skyldes Iltning af Legemets