Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168
MENNESKETS LEGEME
Ilvis Æggehvidestoffet skal gives f. Eks. i Form af skært, fedlfril
Kød, vilde dette svare lil mindst 2000 Gram Kød — 4 Pd., og der
vilde allsaa tilføres Organismen en overdreven stor Mængde af dette
Fødemiddel, som vilde volde Fordøjelsen meget store Vanskeligheder.
Selv om det kunde lykkes Tarmkanalen at behandle og opsuge
denne overdrevne Mængde kvælstofholdige Substans, vilde Ulæm-
perne ikke dermed være forebyggede; Legemet kan kun anvende en
vis Mængde Kvælstof, og Resten maatte da udskilles med Urinen,
men herved vilde man stille baade Leveren og Nyrerne paa en sær-
deles haard Prøve; Resultatet vilde blive sygelige Tilstande i For-
døjelseskanalen, i Leveren og Nyrerne, og dette vilde igen virke
tilbage paa Blodet og hele Legemet.
Kulstoffet vil allsaa langt hensigtsmæssigere kunne faas fra Fedt-
stofferne, der indeholder omtrent 80 pCt. Kulstof, og fra Kulhydra-
terne, som gennemsnitlig indeholder 40 pCt. En Sammenstilling af
400 Gram Kulhydrater (svarende til 800 Gram Brød) og 60-70
Gram Fedtstof vil da dække det daglige Behov af Kulstof.
Kulhydrater og Fedtstoffer kan nogenlunde erstatte hinanden, og
man ser derfor ogsaa, at Mennesker kan leve paa en Kost, der kun
indeholder meget ringe Mængde Kulhydrater, men saa godt som
udelukkende bestaar af Æggehvidestoffer og Fedt, saaledes Beboerne
af de arktiske Egne, der væsenlig ernærer sig ved Jagt og Fiskeri.
I det civiliserede Liv sammensættes den daglige Kost af mange
forskellige Bestanddele; disse skal senere nærmere omtales; her skal
blot endnu nævnes, at et Fødemiddels Næringsværdi ikke maa vur-
deres alene efter Resultatet af den kemiske Analyse, men at man
ogsaa maa tage i Beregning, hvorvidt det er let fordøjeligt eller ikke;
saaledes vil der i en tør, haard Ost være et meget stort Kvantum
Æggehvidestof, men denne vil kun for en ringe Del komme Legemet
til Gode, da Fordøjelseskanalen vanskelig opløser og opsuger stærkt
tørret Ostestof (Kasein).
En hensigtsmæssig Ernæring maa altsaa indeholde Æggehvide-
stoffer, Fedt og Kulhydrater i passende Forhold; men herved maa
tages i Betragtning, at næsten alle vore Fødemidler i og for sig
allerede er sammensatte, f. Eks. indeholder Kød, saaledes som vi
faar det fra Slagteren, 30 pCt. Fedt eller derover, og Brød, som vi
særlig regner for et kulstofrigt Fødemiddel, indeholder dog foruden
Kulhydraterne ogsaa en Del Planteæggehvide og en ringe Mængde
Fedt.
Naar et Dyr eller et Menneske sulter i nogle Dage, synker
Mængden af det udskilte Kvælstof temmelig stærkt, men efter nogle
Dages Forløb kommer Udskillelsen ned paa sit laveste Punkt, og den
holder sig nu paa dette Punkt, uagtet der ikke tilføres Legemet
nogen Føde; dette har man kunnet iagttage baade ved Dyreforsøg
og ved Undersøgelse af de saakaldte Suitekunstnere, der gør en
Profession af at undvære Føde i længere Tid.
Denne Kvælstofudskillelse kan kun skyldes Iltning af Legemets