Menneskets Legeme

LEGEMETS UDGIFTER 169 egne Væv, og vi ser altsaa, at Iltningen og Omsætningen i Legemet vil blive ringere, naar der ikke tilføres ny Føde, men at den ikke kan holde op, saa længe Livet vedvarer. En uafviselig Ledsager af fortsat Sult er Afmagring, og det er da en dagligdags Erfaring, at Fedtet svinder først, ligesom man og- saa ved Dyreforsøg har kunnet overbevise sig om, at Levei'ens Gly- kogen paa et temmelig tidligt Stadium svinder saa godt som helt. Først senere bliver Svundet af Muskler tydeligt, ligesom det sultende Individ viser Tegn paa Blodfattigdom. Dette beror derpaa, at Le- gemets daglige Udgift af Kulstof er 260—300 Gram, altsaa langt større eud Kvælstoftabet, der kun er paa c. 20 Gram; da nu Fedt- stoffet og Glykogenet er Legemets kulstofrigeste Bestanddele, er det rimeligt, at deres Tab er det største, og at de kvælstofholdige Be standdele som Muskler og Blod ikke svinder saa hurtigt. Aller langsomst svinder Nervevævet, saa at et udhungret Dyrs Hjerne og Rygmarv vejer næsten lige saa meget som et velnærets. Giver man et fastende Menneske et Maaltid, der bestaar af Æggehvide alene, vil den første Følge være, at Kvælstofudskillelsen stiger stærkt, saa at Legemet kun holder en ringe Mængde af det indførte Kvælstof tilbage; forøges Kvælstoftilførslen yderligere, stiger Udskillelsen fremdeles, indtil man naar det Punkt, da Tilførsel og Udskillelse er lige store, man siger da, at Individet er i Kvælstof- Ligevægt. Hvis man kun giver Æggehvidestof til et i øvrigt fastende Dyr, saa stiger ikke alene Udskillelsen af Kvælstof, men ogsaa af Kulsyre, ligesom man ogsaa kan iagttage, at Forsøgsdyret optager mere Ilt end i fuldstændig Faste; det fremgaar altsaa heraf, at Er- næring med ren kvælstofholdig Føde ikke alene forøger Kvælstof- omsætningen, men ogsaa paaskynder Iltningen af Fedt og Kulhydrater i Legemet. Fedt og Kulhydrater alene kan ikke vedligeholde et Dyrs Liv, men giver man smaa Mængder Æggehvidestof sammen med rigelige Kvantiteter af Kulhydrater, vil Dyret snart opsamle en Beholdning af Fedt i Bindevævet under Huden og paa de andre Steder i Le- gemet, hvor Fedt sædvanlig findes, ligesom Leveren fyldes med Glykogen. Fedt sammen med Æggehvidestoffer har en lignende Virkning, men langt fra saa hurtigt eller i saa høj Grad, og man anvender derfor langt mindre Fedtstoffer end Kulhydrater til Føde, naar man vil fede Dyr hurtigt. Lim og de limgivende Væv indeholder de samme Bestanddele som Æggehvidestofferne, men kan dog ikke erstatte disse, og hvis man fodrer et Dyr med Lim alene, vil det dø ret hurtigt af Sult, omend Livet vedligeholdes noget længere end naar Dyret slet ingen Føde faar. Det synes derfor, som om Gelatin eller Lim til en vis Grad kan anvendes af Legemet, og det viser sig ogsaa, at man kan erstatte en Del af Æggehvidestofferne i et Dyrs Føde med Gelatin og dog holde Dyret i en »Kvælstof-Ligevægt«. Levison: Menneskers Legeme. 18