Menneskets Legeme

tf' LEGEMETS UDGIFTER 171 til Kulsyre og Vand ganske som i Forsøgsapparatet og altsaa afgiver samme Varmemængde, men for Æggehvidestofferne er Forholdet anderledes; de iltes nemlig ikke saa højt i Legemet som ved fuldstæn- dig Forbrænding, men forlader dette som Urinstof, Urinsyre etc., der endnu kan iltes højere, hvis man vilde udsætte dem for Forbrænding. Æggehvidestofferne afgiver altsaa ikke samme Varmemængde i Le- gemet som i Forsøgsapparatet, og naar man trækker den Varme mængde fra, som saaledes gaar tabt for Legemet, kan man sætte et Gram Æggehvidestofs Varmefrembringelse i Legemet til noget over 4,000, altsaa ikke meget større end et Gram Kulhydrats. Ved Hjælp af disse Tal vil det nu være muligt at beregne, hvor meget man behøver at tilføre Legemet daglig af Æggehvidestoffer, Fedt og Kulhydrater for at tilvejebringe den nødvendige Energi- mængde. Før der imidlertid kan blive Tale om, hvorledes en hensigts- mæssig Kost bør være sammensat, vil det være rigtigt at omtale de almindeligste Fødemidler og deres Næringsværdi noget nærmere, idet denne ikke lader sig afgøre ved den kemiske Analyse alene, men for en stor Del beror paa de enkelte Fødemidlers Fordøjelig- hed. Det kan saaledes meget let ske, at et Fødemiddel, der ved den kemiske Undersøgelse viser sig at indeholde saavel Æggehvide- stof som Kulhydrater i stor Mængde, alligevel har en temmelig ringe Næringsværdi, fordi en væsenlig Del af dens nærende Bestanddele gaar ufordøjede bort med Tarmudtømmelserne. Endelig maa man ogsaa, naar det gælder om at sammensætte en fornuftig Kost, tage et rimeligt Hensyn til Fødemidlernes for- skellige Pris, navnlig naar Talen er om Ernæring for Masserne og ikke for en enkelt Rigmand.