Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
tf'
LEGEMETS UDGIFTER 171
til Kulsyre og Vand ganske som i Forsøgsapparatet og altsaa afgiver
samme Varmemængde, men for Æggehvidestofferne er Forholdet
anderledes; de iltes nemlig ikke saa højt i Legemet som ved fuldstæn-
dig Forbrænding, men forlader dette som Urinstof, Urinsyre etc., der
endnu kan iltes højere, hvis man vilde udsætte dem for Forbrænding.
Æggehvidestofferne afgiver altsaa ikke samme Varmemængde i Le-
gemet som i Forsøgsapparatet, og naar man trækker den Varme
mængde fra, som saaledes gaar tabt for Legemet, kan man sætte et
Gram Æggehvidestofs Varmefrembringelse i Legemet til noget over
4,000, altsaa ikke meget større end et Gram Kulhydrats.
Ved Hjælp af disse Tal vil det nu være muligt at beregne, hvor
meget man behøver at tilføre Legemet daglig af Æggehvidestoffer,
Fedt og Kulhydrater for at tilvejebringe den nødvendige Energi-
mængde.
Før der imidlertid kan blive Tale om, hvorledes en hensigts-
mæssig Kost bør være sammensat, vil det være rigtigt at omtale de
almindeligste Fødemidler og deres Næringsværdi noget nærmere,
idet denne ikke lader sig afgøre ved den kemiske Analyse alene,
men for en stor Del beror paa de enkelte Fødemidlers Fordøjelig-
hed. Det kan saaledes meget let ske, at et Fødemiddel, der ved
den kemiske Undersøgelse viser sig at indeholde saavel Æggehvide-
stof som Kulhydrater i stor Mængde, alligevel har en temmelig ringe
Næringsværdi, fordi en væsenlig Del af dens nærende Bestanddele
gaar ufordøjede bort med Tarmudtømmelserne.
Endelig maa man ogsaa, naar det gælder om at sammensætte
en fornuftig Kost, tage et rimeligt Hensyn til Fødemidlernes for-
skellige Pris, navnlig naar Talen er om Ernæring for Masserne og
ikke for en enkelt Rigmand.