Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
182
MENNESKETS LEGEME
Mælkeserum; Mælkekuglernes Størrelse er temmelig forskellig fra
0,0014 til 0,0060 Millimeter; efter Mælkens forskellige Beskaffenhed
kan der findes fra 2,6—11,4 Millioner Fedtkugler i en Kubikcenti-
meter Mælk.
Naar Mælk staar hen i nogen Tid, samler største Delen at redt
kuglerne sig paa Overfladen af Vædsken og danner Fløden, Fedt-
kuglerne løber imidlertid ikke sammen til en olieagtig Vædske, men
holder sig afsondrede fra hinanden, maaske fordi der omkring hver
enkelt findes en meget tynd Hinde af Æggehvidestof; i hvert Fald
kan man ved at blande Fløden med Vand atter faa en mælke-
lignende Vædske, i hvilken Fedtkuglerne svømmer ligesom i Mælken.
* I Mælkeserum findes flere Æggehvidestoffer, af hvilke det vig-
tigste er Kasein eller Ostestof, desuden findes i det et Æggehvide-
stof, som man har kaldt Mælkealbumin og som kun fældes ud ved
Koöhede I Mælken findes endnu opløst et Kulhydrat Mælke-
sukkeret — og desuden for-
skellige Salte, af hvilke det
fosforsure Kalk er til Stede i
størst Mængde.
I Mælk findes altid en ikke
ringe Mængde Bakterier, og
blandt disse maa mærkes Mælke-
syrebakterierne, som har den
Ævne at omdanne Mælkesukke-
ret til Mælkesyre. I frisk Mælk
er Bakterierne ikke saa sær-
deles talrige, men de formerer
sig overmaade hurtigt, naar
Mælk staar hen i en Tempe-
ratur, som nærmer sig til Le-
gemsvarmen.
Naar Mælkesyrebakterierne
formerer sig stærkt og om-
danner en stor Del af Mælkesukkeret til Mælkesyre, skifter Mælken
Reaktion og smager ogsaa tydelig sur, samtidig fælder Syren Oste-
stoffet ud, saa at Mælken »løber sammen«. Presser man Ostestoffet
tørt i et Klæde, løber en stærkt sur Vædske fra igennem Klædet;
denne saakaldte »sure Valle« indeholder Mælkesyre, en Del uforandret
Mælkesukker og det i Mælkeserum opløste Æggehvidestof og har
altsaa nogen om end ikke stor Næringsværdi.
I Mavesaften indeholdes et Stof, som faar Ostestoffet i Mælken
til at løbe sammen uden at Mælken bliver sur; ved Ostefabrikation
anvender man dette Gæringsstof — Løb, som man faar af Kalve-
maver, og den Valle, der bliver til overs, er da sød.
Ved Kærning af Fløden faar man Smør, som bestaar af Mælkens
Fedtkugler, der ved den stærke Rystning er samlet sammen til en
fastere Masse, som indeholder en Del af Mælkens Salte i sig