Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FØDEMIDLERNE
187
Naar Ost er lavet af sød Mælk, indeholder den alle Mælkens
nærende Bestanddele, men den er en temmelig vanskelig fordøjelig
Føde, navnlig naar den under den videre Tilberedelse bliver op-
varmet til Koghede, saaledes som det er Tilfældet baade med den
ægte hollandske og Schweizer-Ost.
Man kan derfor kun nyde temmelig smaa Mængder af disse Oste
ad Gangen; lettere fordøjelige er de franske, halvflydende Oste som
Brie og Camembert. — I Valle indeholdes meget ringe Mængde
Næring.
I Rusland anvendes Mælk af nogle Nomadestammer til Frem-
stilling af en let berusende Drik, der kaldes Kumys, naar den til-
beredes af Hoppemælk, Kefir, naar dertil anvendes Komælk.
Frem'gangsmaaden er den, at man tilsætter en ejendommelig Art
Gærsvamp, Kefirsvampen, til Mælken, og idet denne Svamp meget
rask vokser og formerer sig i Mælken, omdanner den en Del af
Mælkesukkeret til Kulsyre og Alkohol paa samme Maade som Gær-
svampen omdanner Ølurtens Maltose til Kulsyre og Alkohol.
Mælken faar da af Kulsyren en let mousserende Beskaffenhed
og Smag og konimei- til at indeholde noget Alkohol; samtidig bliver
Mælkens Ostestof meget let fordøjeligt. Man har derfor ogsaa uden-
for Rusland anvendt Keflr som et let fordøjeligt Næringsmiddel for
Patienter.
KØD.
I intet af vore sædvanlige Fødemidler findes Æggehvidestofferne,
Kulhydraterne og Fedtstofferne saa ligeligt blandede som i Mælken;
som oftest overvejer en eller to af disse Grupper, medens der
kun findes forholdsvis lidt af den tredje Gruppe.
De Fødemidler, som vi faar fra Dyreriget, indeholder som oftest
rigeligt af Æggehvidestoffer og jævnlig meget Fedt, men er gennem-
gaaende fattige paa Kulhydrater, derimod er de Fødemidler, der
hentes fra Planteriget, rige paa Kulhydrater, men indeholder ikke
saa store Mængder af Æggehvidestof eller Fedt.
Ved Kød forstaar man Dyrenes Muskelvæv og i udvidet Forstand
ogsaa adskillige af Kirtlerne som Lever, Nyre, Brissel og Hjerne.
Ikke alle Dyrs Kød egner sig til Fødemiddel; Rovdyrenes Kød er
som oftest ubrugeligt, dels fordi det har en ubehagelig Lugt og
Smag, dels fordi Rovdyrenes Muskler er gennemvævede med meget
Senevæv og selve Muskeltraadene haarde og sejge; derimod kan
Kød af Dyr, der lever af blandet Føde som Svinet eller Bjørnen,
meget vel nydes; Hovedmassen af det Kød, der anvendes i Er-
næringens Tjeneste, faas imidlertid fra planteædende Dyr, og da
navnlig fra Oksen, medens Faaret kommer i anden Række. I mange
Egne og i de fattigere Klasser af Befolkningen bliver Svinekød fore-
trukket, fordi det er noget billigere end godt Oksekød.