Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
FØDEMIDLERNE 187 Naar Ost er lavet af sød Mælk, indeholder den alle Mælkens nærende Bestanddele, men den er en temmelig vanskelig fordøjelig Føde, navnlig naar den under den videre Tilberedelse bliver op- varmet til Koghede, saaledes som det er Tilfældet baade med den ægte hollandske og Schweizer-Ost. Man kan derfor kun nyde temmelig smaa Mængder af disse Oste ad Gangen; lettere fordøjelige er de franske, halvflydende Oste som Brie og Camembert. — I Valle indeholdes meget ringe Mængde Næring. I Rusland anvendes Mælk af nogle Nomadestammer til Frem- stilling af en let berusende Drik, der kaldes Kumys, naar den til- beredes af Hoppemælk, Kefir, naar dertil anvendes Komælk. Frem'gangsmaaden er den, at man tilsætter en ejendommelig Art Gærsvamp, Kefirsvampen, til Mælken, og idet denne Svamp meget rask vokser og formerer sig i Mælken, omdanner den en Del af Mælkesukkeret til Kulsyre og Alkohol paa samme Maade som Gær- svampen omdanner Ølurtens Maltose til Kulsyre og Alkohol. Mælken faar da af Kulsyren en let mousserende Beskaffenhed og Smag og konimei- til at indeholde noget Alkohol; samtidig bliver Mælkens Ostestof meget let fordøjeligt. Man har derfor ogsaa uden- for Rusland anvendt Keflr som et let fordøjeligt Næringsmiddel for Patienter. KØD. I intet af vore sædvanlige Fødemidler findes Æggehvidestofferne, Kulhydraterne og Fedtstofferne saa ligeligt blandede som i Mælken; som oftest overvejer en eller to af disse Grupper, medens der kun findes forholdsvis lidt af den tredje Gruppe. De Fødemidler, som vi faar fra Dyreriget, indeholder som oftest rigeligt af Æggehvidestoffer og jævnlig meget Fedt, men er gennem- gaaende fattige paa Kulhydrater, derimod er de Fødemidler, der hentes fra Planteriget, rige paa Kulhydrater, men indeholder ikke saa store Mængder af Æggehvidestof eller Fedt. Ved Kød forstaar man Dyrenes Muskelvæv og i udvidet Forstand ogsaa adskillige af Kirtlerne som Lever, Nyre, Brissel og Hjerne. Ikke alle Dyrs Kød egner sig til Fødemiddel; Rovdyrenes Kød er som oftest ubrugeligt, dels fordi det har en ubehagelig Lugt og Smag, dels fordi Rovdyrenes Muskler er gennemvævede med meget Senevæv og selve Muskeltraadene haarde og sejge; derimod kan Kød af Dyr, der lever af blandet Føde som Svinet eller Bjørnen, meget vel nydes; Hovedmassen af det Kød, der anvendes i Er- næringens Tjeneste, faas imidlertid fra planteædende Dyr, og da navnlig fra Oksen, medens Faaret kommer i anden Række. I mange Egne og i de fattigere Klasser af Befolkningen bliver Svinekød fore- trukket, fordi det er noget billigere end godt Oksekød.