Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
188
MENNESKETS LEGEME
Der er ikke nogen Tvivl om, at adskillige af de Dyr, hvis Kød
vi betragter som ubrugeligt, meget vel vilde kunne spises.
Under Belejringer har man saaledes ofte maattet lade sig nøje
med Kød af Hunde og Rotter, og Kineserne betragter disse Dyr
som anvendeligt Slagtekvæg.
Hestekød har indtil for kort Tid siden ligeledes været betragtet
som ubrugeligt til Menneskeføde, og denne Fordom er endnu langt
fra hævet. Og dog var Kødet af Hesten og Svinet de gamle Nord-
boeres kæreste Føde, og det lykkedes kun langsomt og med megen
Møje ved Kristendommens Indførelse Præsterne at vænne Befolk-
ningen af med at spise Hestekød, idet det fremstilledes som en
Synd, fordi Hesten havde været det sædvanlige Offerdyr til de
gamle Guder.
Kødets kemiske Sammensætning er noget forskellig, eftersom det
er taget fra et ungt eller gammelt Dyr ligesom ogsaa efter Dyrets
Ernæringstilstand; særlig Mængden af Fedtstoffer kan variere meget.
I meget fedt Oksekød kan findes indtil 20 pCt. Fedt; alminde-
ligt mellemfedt Oksekød indeholder 5 pCt. Fedt, 21 pCt. Ægge-
hvidestoffer af forskellig Art og Resten Vand, Ekstraktivstoffer og
Salte; i magert Kød falder Fedtprocenten til 2 pCt.
Ved Ekstraktivstoffer forstaar man en De] Stoffer, som ladei' sig
udtrække med koldt Vand og som ikke har nogen synderlig Nærings-
værdi, men som er Grunden til Kødets Smag; vasker man Kød ud
med koldt Vand saa længe, til man har udtrukket alle Ekstraktiv-
stofferne, saa bliver saa godt som alle Æggehvidestofferne tilbage,
saa at Kødet for saa vidt har bevaret sin fulde Næringsværdi; men
da det nu er ganske uden Smag, er det meget vanskeligt anvende-
ligt som Fødemiddel.
Ekstraktivstoffer.ne paavirkes stærkt af Dyrets Ernæring, derfor
er Kød af en Okse, der er fodret med Hø, Korn o. lign., langt
mere velsmagende end Kødet af Dyr, som man hovedsagelig har er-
næret med Oliekager, Roer eller Bærme. Hos den nyfødte Kalv er
Kødet meget fattigt paa Ekstraktivstoffer, og derfor er »nøgternt
Kød« ikke anset som Fødemiddel. Meget gamle Dyrs Kød er sejgt
og vanskeligt at fordøje.
Af de andre almindelig anvendte Kødsorter har fedt Svinekød
37 pCt. Fedt, 15 pCt. Æggehvidestof, magert Svinekød 7 pCt Fedt,
20 pCt. Æggehvide, og Hestekød gennemsnitlig 3 pCt. Fedt og
22 pCt. Æggehvidestof; Hestekød er altsaa en meget mager Kødsort.
Fuglekød har en ganske lignende Sammensætning som Patte-
dyrenes, saaledes indeholder Kødet af en ung Hane 3 pCt. Fedt,
25 pCt. Æggehvidestof.
Fiskenes Kød er af temmelig forskellig Sammensætning; de fede
Fisk, som Laks og særlig Aal, indeholder fra 13—20 pCt. Fedt,
Silden lidt mindre, c. 9 pCt.; derimod indeholder de magre Fisk,
som Torsk, kun 0,3—0,5 pCt. Fedt; Æggehvideprocenten varierer
fra 15 pCt. hos Silden til 28 pCt. i Laksen. Havfiskene som Sild,